Sidste år satte corona en stopper for Aarhus Universitets traditionsrige årsfest, men i år skal fødselsdagen fejres med bravur. Oplev blandt andre Eivør, Velvet Volume og Cæcilie Norby i Musikhuset, taler fra rektor Brian Bech Nielsen og bestyrelsesformand Connie Hedegaard og udnævnelse af årets æresalumne i Aulaen.
10.08.2021 |
Tirsdag den 10. august modtog alle AU-ansatte en mailinvitation til deltagelse i årsfesten, som finder sted fredag den 10. september. Tilmeldingsfristen er tirsdag den 24. august.
Se det samlede program for dagen
Du kan som medarbejder tilmelde dig både eftermiddagshøjtideligheden i Aulaen og aftenkoncerten i Musikhuset Aarhus – med eller uden ledsager. Tilmeldingen åbner den 10. august kl. 9.00. Efter at tilmeldingen er lukket den 24. august, foretager KongresKompagniet lodtrækning blandt de tilmeldte medarbejdere.
Invitationen til eksterne samarbejdspartnere og AU-ledelsesrepræsentanter blev udsendt via e-mail mandag den 9. august. Du skal som AU-ledelsesrepræsentant tilmelde dig via det link, der fremgår af den tilsendte mailinvitation den 9. august, og ikke medarbejderlinket i den e-mail, du som AU-ledelsesrepræsentant også modtager den 10. august.