Fra og med 28. februar 2015 ophører den eksisterende arbejdsmiljøorganisation på AU, og de nuværende arbejdsmiljørepræsentanter fratræder deres hverv. Der skal derfor vælges nye repræsentanter og alle interesserede opfordres til at stille op.
06.02.2015 |
Som arbejdsmiljørepræsentant får du ansvaret for at viderebringe og håndtere ting, der påvirker det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø i din enhed. Du får således mulighed for at udøve en reel indflydelse i forhold til de udfordringer, der måtte være i din enheds fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Se, hvilke arbejdsmiljøgrupper du kan stille op til på AU’s valghjemmeside.
Der skal vælges arbejdsmiljørepræsentanter for alle arbejdsmiljøgrupperne på AU, og der er i alt 166 pladser, som skal besættes. Er der kun én kandidat til en given post, vil vedkommende automatisk blive valgt og få besked herom. Er der flere kandidater, skal de afholde kampvalg.
Ønsker du at stille op som kandidat, skal du indsende en opstillingsblanket til arbejdsmiljo@au.dk senest d. 16. februar kl. 12. Du finder opstillingsblanketten på AU’s valghjemmeside.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til arbejdsmiljo@au.dk