Hvordan reducerer vi sygdomsudvikling og dødelighed blandt individer med kroniske betændelsestilstande som fx HIV, tuberkulose og Zika-virus? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Jacob Estes, som er ny adjungeret professor i immunpatologi på Aarhus Universitet.
30.09.2019 |
De næste fem år intensiverer Jacob Estes sit forskningssamarbejde med kolleger på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. I fællesskab vil de bl.a. søge svar på, hvad der karakteriserer HIV’s evne til at persistere i cellerne og på, hvordan man kan påvirke virussets modstandsdygtighed.
Udviklingen af en HIV-kur ligger ikke lige om hjørnet, så målet er i første omgang at udvikle og teste effektive behandlinger, som gendanner immunforsvaret og forhindrer sygdommen i at udvikle sig. Det ultimative mål er at bidrage til udviklingen af en HIV-kur.
Jacob Estes er til daglig professor på Oregon Health & Science University i USA, hvor han står i spidsen for the Division of Pathobiology and Immunology.
Adjungeret professor Jacob Estes
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mail: estesja@ohsu.edu