Patienters egne notater om deres sygdom har stor betydning for lægens valg af behandlingsform. Professor Peter Christensen fra IKM er idémanden bag Journl, en ny app, som gør registreringen lettere og mere præcis.

30.08.2018 | Simon Byrial Fischel

Når patienter bliver bedt om selv at registrere symptomer i en dagbog eller vurdere deres velbefindende på et spørgeskema, er deres informationer ofte en vigtig del af lægernes beslutningsgrundlag for valg af behandling. Det forekommer endda, at patientens egne noter er lægernes eneste mulighed for at vurdere en lidelses omfang eller en behandlings effektivitet.

”Nogle sygdomme kan vi måle meget direkte på ved f.eks. at tage patientens blodtryk eller teste deres lungefunktion. I andre tilfælde er vi langt mere afhængige af at kende patientens egne oplevelser af helbred og livskvalitet, for at afgøre om en behandling virker. Det er det vi kalder patient reported outcomes,” forklarer professor Peter Christensen fra Klinik for Bækkenbundslidelser, Aarhus Universitetshospital. ”Problemet er bare, at de registreringer vi får, i bedste fald er upræcise og i værste fald upålidelige,” fortsætter han. 

Begyndte med inkontinens

Peter Christensen beskæftiger sig med inkontinenslidelser - et område hvor patientrapporterede oplysninger ofte er afsæt for omfattende og kostelige indgreb. Eksempelvis får udvalgte inkontinenspatienter forsøgsvis monteret en nervestimulerende pacemaker over halebenet, som styrer deres afføringsimpulser. Pacemakeren er langt fra billig og er heller ikke en god løsning for alle patienter.  Om en pacemaker skal indopereres permanent, beror derfor på patientens egne registreringer fra forsøgsperioden.

Peter Christensen var frustreret over de upræcise og mangelfulde registreringer, og det enorme manuelle arbejde, der var forbundet med at indtaste fra dagbøger og spørgeskemaer på papir. Det ledte ham til i 2012at kontakte en ven af en ven, en ingeniør, som hjalp med at udvikle den første ’garageversion’ af en smartphone-app til patientregistrerede oplysninger.

Fra garagen til sandkassen

Første version af registrerings-appen kom hurtigt fra land. Den gjorde det let for patienterne at registrere, hvornår de f.eks. følte trang til at gå på toilettet, ikke nåede toilettet i tide og et hav af andre informationer, som skulle bruges i klinikken. De indledende tests var positive og såvel patienter som klinikere fandt appen brugbar. Det stod dog klart fra begyndelsen, at der skulle flere ressourcer til at udvikle en platform i større skala. Derfor var timingen god, da AUH kort tid efter annoncerede et helt nyt initiativ i samarbejde med MTIC kaldet APPlab, som har til formål at hjælpe klinikere, studerende og virksomheder med at vurdere, afprøve og udvikle prototyper af apps til hospitaler og patienter. Blandt de allerførste projekter i det nystartede APPlab dukkede således en mobilplatform til patientregistrerede oplysninger op.

APPlab hjalp projektet videre ved bl.a. at komme med udkast og retningslinjer til en helt ny og mere professionel patientrettet brugerflade, og en klinikerrettet brugerflade, som gjorde det let at lave automatiske udtræk på lige netop de data, som klinikeren havde brug for.

Med APPlab i ryggen gik Peter Christensen til hospitalsledelsen på AUH, som afsatte en portion penge til at videreudvikle prototypen, til en version som kunne testes af i forskningssammenhæng.

Det blev startskuddet til forskningsprojektet RETUR (Realtime Urge Registration), som gav Peter Christensen mulighed for metodisk at efterprøve ideens brugbarhed i klinikken.

”Her kan man sige, at vi var krøbet fra garagen og ud i sandkassen. Resultaterne var virkelig lovende, men perspektivet havde jo hele tiden været, at vi skulle have det her i klinisk drift, at vi skulle have vores samarbejdsinstitutioner til at bruge den samme app og udvikle en generisk platform, der med få konfigurationer kan skaleres til alle områder, som bruger patient reported outcomes,” forklarer Peter Christensen.   

Fra forskningsprojekt til spin-out virksomhed

Det mål var mere, end hvad Peter Christensen kunne nå alene. Derfor søgte han hjælp til at finde investorer via AU’s Technology Transfer Office.

”Du kan godt have en god app-idé, men hvis du vil have din app ud at flytte noget i virkeligheden, så er du nødt til at have en professionel organisation, som kan understøtte udvikling og drift, og til det skal der bruges penge. Jeg vidste ærligt talt ikke engang hvor mange penge vi skulle bruge til at komme videre, så man kan sige, at jeg gik helt naivt til opgaven,” fortæller Peter Christensen. I foråret 2016 lykkedes det at skaffe de første midler til at starte et spin-out selskab.

Michael Thabang Jensen, en nyuddannet cand.it. og sundhedsteknologiingeniør, som havde fulgt RETUR-projektet fra sidelinjen på sit tidligere studiejob i APPlab, kom med på Peter Christensens nye hold.

”Vi gav os i kast med at afsøge markedet for at finde ud af, hvor vi kunne afsætte vores produkt. Det vi stod med var jo reelt medicinsk udstyr og altså ikke bare en app, vi kunne lægge på Appstore og så håbe på, at den eksploderede,” fortæller Michael Thabang Jensen.

Da virksomheden i foråret 2017 blev lanceret under navnet Journl, var det med to udviklere til at genopbygge hele platformen fra bunden i en version, der var salg- og skalerbar.

Den første opgave

I foråret 2017 landede Journl sin første opgave i form af et offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) med Sundhedsstyrelsen om telemedicinsk behandling af patienter med blødersygdom. Projektet udførtes i tæt samarbejde med Danmarks Bløderforening, Center for Telemedicin og hæmofilicentrene på AUH og Rigshospitalet som et brugerinddragende forsøg, der identificerede de eksakte behov hos patientgruppen, udviklede løsninger og pilottestede dem.

”Det passede rigtig godt ind det koncept, som vi havde forretningsudviklet på, så det var en oplagt opgave for os, og blev vores primære fokus over det næste år,” siger Michael Thabang Jensen.

Piloten afsluttedes i marts 2018 med en afrapportering til Sundhedsstyrelsen, som demonstrerede meget stor tilfredshed med den nye løsning blandt både patienter og klinikere.

”Center for hæmofili og Hæmofilicenteret i henholdsvis Region Midtjylland og Hovedstaden står klar til at tage Journl i brug,” fortæller Michael Thabang Jensen. ”Men det tager tid og der er mange brikker der skal falde på plads, når man sælger et produkt til sundhedsvæsnet. Den sidste af dem er den såkaldte ISO 13485 certificering af vores kvalitetsledelsessystem, som vi håber at få i midten af september i år.”

Mod nye områder

Salgsaftaler tager tid, men ventetiden kan bruges fornuftigt. Journl-holdet udvikler nu platformen til helt nye områder, gennem samarbejdsprojekter med afdelingen for kvindesygdomme og fødsler og urinvejskirurgisk afdeling. Her er man netop begyndt på et kvalificeringsforløb, som måler på, hvordan klinikerne fungerer i dag, og hvordan den nye teknologi påvirker driften.

”Det er fantastisk, at vi er lykkedes med at lave en app, som er brugbar på tværs af så forskellige felter. Eventyret med Journl er jo først lige begyndt, men det er stensikkert, at jeg aldrig var nået så langt med projektet, hvis ikke det havde været for den utrolige opbakning jeg har mødt fra både ledelsen og kollegaerne på AUH, støtten fra APPlab og TTO, og selvfølgelig det super kompetente team som i dag udgør Journl A/S,” afslutter Peter Christensen.

Mere om økonomien

• Produktet er stadig i en salgsfase, så det er for tidligt at spå om en evt. fortjeneste.

• Det er endnu uvist til hvilken pris produktet vil kunne blive solgt, men forhandlinger med flere af landets hæmofilicentre er i fuld gang.

• Journl håber inden for få dage, at få en ISO 13485 certificering, hvorefter salget af produktet kan begynde. 

Kontakt

Professor Peter Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Klinik for bækkenbundslidelser
Tlf.: +45 24 66 13 93
Mail: petchris@rm.dk