Ledende overlæge Berit Andersen fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Randers bliver klinisk professor i screeningsadfærd og organisering af screeningsprogrammer.
28.04.2017 |
Hvad får en borger til at sige ja til et tilbud om eksempelvis tarmkræftscreening, og hvad ligger bag, hvis det bliver et ’nej’? Det er fokus for den forskning, som ledende overlæge og nyslået professor, Berit Andersen, skal bedrive i sit professorat ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Berit Andersen, som er ledende overlæge ved Regionshospitalet Randers skal udvikle tiltag, som kan forbedre screeningsprogrammerne, øge deltagelsen og støtte borgerne i at træffe et aktivt valg om at deltage eller ej. Målet er at skabe mere effektive screeningsprogrammer, større tilfredshed blandt deltagerne og i sidste ende mindre sygelighed og dødelighed.
Berit Andersen tiltræder professoratet i perioden 1. maj 2017 – 30. april 2022.
Ledende overlæge, ph.d. Berit Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Regionshospitalet Randers
Mobil: 20 56 74 76
Mail: berand@rm.dk