Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny bevillingsreform har gode hensigter, men er kompliceret

Med en bred politisk aftale er en reform af bevillingssystemet for de videregående uddannelser nu en realitet. Aarhus Universitet er positiv over for aftalens hensigter, men vurderer, at reformen næppe vil påvirke kvaliteten afgørende.

01.12.2017 | Camilla Schrøder

Foto: Lars Kruse

En ny aftale om bevillingssystemet på uddannelsesområdet er nu landet. Det nye system vil fra 2019 bestå af tre grundelementer: Grundtilskud på 25 pct., aktivitetstilskud på 67,5 pct. (klassiske taxametertilskud med reducerede takster) og endelig et resultattilskud på 7,5 pct. Grundtilskuddet bidrager til økonomisk stabilitet, og 2,5 pct. ud af 25 pct. gives på sigt på baggrund af en "kvalitetsmåling" og en vurdering af universitetets opfyldelse af den strategiske rammekontrakt. Resultattilskuddet afhænger af, om de studerende færdiggør deres uddannelse til tiden og efterfølgende får job. Bag aftalen står samtlige partier i Folketinget.

Aarhus Universitet glæder sig over, at der er bred politisk opbakning til aftalen og bakker op om hensigten med at fokusere på kvalitet frem for kvantitet.

Aarhus Universitet ser dog eksempel på dobbeltstyring i det nye system. Det gælder bl.a. resultatelementet i bevillingssystemet, der ligesom dimensioneringen sætter fokus på match mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Rektor Brian Bech Nielsen mener, at bevillingsreformen i det store hele flytter minimalt på den økonomiske side:

”Dimittender fra Aarhus Universitet har høj beskæftigelse, og med Fremdriftsreformen har vi allerede reduceret studietiden, så jeg er ikke bekymret for økonomien. Men jeg havde gerne set en mindre kompliceret reform”.

Ubesvarede spørgsmål

Brian Bech Nielsen efterlyser svar på en række spørgsmål. Hvad gælder eksempelvis for de midler, der kommer fra manglende målopfyldelse – hvordan fordeles de efterfølgende mellem universiteterne og på grundlag af hvilke kriterier?

Reformen har også et forslag om at anvende spørgeundersøgelser blandt studerende, dimittender og undervisere som grundlag for tildeling af midler. Den ide er ikke groet i universitetets baghave. Dels er det meget svært at måle kvalitet i en survey, hvor man risikerer, at kvalitet bliver målt i tilfredshed. Dels kan resultaterne være misvisende som følge af udfordringer med bl.a. svarprocenter og repræsentativitet. Her havde Aarhus Universitet foretrukket alene at lade kvalitetsvurderingen indgå som en del af opfølgningen i de nye strategiske rammekontrakter.

På samme måde er Aarhus Universitet ikke begejstret for, at resultattilskuddet på beskæftigelse sker med udgangspunkt i beskæftigelsessituationen forholdsvis kort tid efter dimission. Akademikere har en langsommere indtrængningsgrad på arbejdsmarkedet end kortere uddannede, bl.a. fordi akademikere i høj grad er med til at forme deres egne job, men når de har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, har de til gengælde højere beskæftigelse fremover.

”Jeg er ikke i tvivl om, at uddannelses- og forskningsministeren arbejder for at indføre en generel rammestyring af universiteterne. Jeg vil opfordre til, at politikerne fortsat viser tillid til, at universiteterne bedst selv tager hånd om både kvalitet i uddannelserne og en dimittendprofil, der tjener samfundet bedst”, siger Brian Bech Nielsen.

Aarhus Universitet vil i den kommende tid gå i dialog med ministeriet og relevante parter om den praktiske udmøntning af reformen med det formål at sikre de bedst mulige vilkår og højst mulig gennemsigtighed for det videre arbejde med at implementere reformen.

Politik og strategi, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab