Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

100 års død og ulykke

Drab, ulykker og overgreb har defineret arbejdslivet på Institut for Retsmedicin. Ny bog om retsmedicinsk historie nuancerer billedet af faget, de fleste kender fra krimigenren, men som de færreste får adgang til.

28.03.2019 | Henriette Stevnhøj

Partners in crime; Jakob Kehlet (tv) har skrevet 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende, som Markil Gregersen har bidraget med viden til.

Fra kvalte spædbørn i 20’erne, giftdrab i 30’erne til forskning i vuggedød og viden om syntetisk narkotika i nutiden.

Faget retsmedicin har mange facetter, og bogen - 100 års retsmedicin. Til gavn for de levende - , der udkommer 5. april og skrevet på baggrund af Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, viser omverdenen, at retsmedicin er mere end kittelklædte retsmedicinere, som står bøjet over lig på stålborde.

Bogen er en udløber af 100 års jubilæet for Statsobducenturet for Nørrejylland (forløberen for Institut for Retsmedicin) i 2016, hvor instituttets tidligere leder og statsobducent Markil Gregersen (84 år og stadig aktiv på instituttet) samlede en del historisk materiale og forelæste om statsobducenturets virke i Jylland. Han blev derfor også bogens skribent, journalist og forfatter, Jakob Kehlets wingman i researchfasen.

”Mit forhåndskendskab til retsmedicin baserede sig mest på krimier, så Markils arkiv, eminente hukommelse og forskningsforankret tilgang til faget har været uvurderlige bidrag til bogens tilblivelse”, fortæller Jakob Kehlet.

Hvert årti har dets eget tema, som på den retsmedicinske dagsorden på den tid:

1950’ernes kulilteforgiftninger, som dagligt i gennemsnit tog livet af én dansker. I 1960’ernes var det de utallige trafikulykker, der årligt kostede 1200 personer livet. I 1980’erne om vuggedød, som ramte mellem 110-120 børn årligt. For de tre temaer kom retsmedicinere og retskemikere til at spille en stor rolle i kampen mod de tragiske og meningsløse dødsfald ved at bruge viden og uafviselig dokumentation for, hvordan dødsfaldene opstod og kunne undgås.

Rekonstruktion af kranium

I sit dyk i retsmedicinens historie var der flere beretninger, som gjorde stort indtryk på Jakob Kehlet.

Herunder fortællingen om landpostbuddet Villum Villumsen, som kort før julen 1932 drog ud på det, som skulle vise sig at blive hans sidste postrute. På cykelturen gennem den øde midtjyske Kompedal Plantage ved Herning blev han dræbt af tre skud, og næste dag fandt man hans lig med den tømte posttaske og pengepung ved siden af. Rovmordet fyldte avisernes spalter, og befolkningen fulgte engagerede med i opklaringen. Endda så meget, at de trampede rundt på gerningsstedet og på forhånd dømte den oplagte gerningsmand. Jakob Kehlet har i de retsmedicinske erklæringer kunnet se, hvor omhyggelig den daværende retsmediciner var med at beskrive, hvordan skuddene faldt.

”Sagspapirerne er et godt eksempel på retsmedicinernes bidrag til politiets efterforskning med udførlige beskrivelser af skudretninger og rekonstruktion af det sprængte kranium. Det blev et solidt grundlag for rettergangen, og det var påkrævet, da folkeretten allerede havde afsagt dom”, fortæller Jakob Kehlet. 

Flystyrt satte spor

Fra 1963 har Markil Gregersen været nærmeste vidne til den retsmedicinske udvikling. Han blev ansat som ung læge i 1963, og bortset fra et par afstikkere til uddannelsesstillinger andre steder, har han været på instituttet lige siden. Fra 1990 til 2005 som statsobducent og leder af instituttet. I dag er han emeritus og beskæftiger sig med retsmedicinsk historie.

Han har set det meste, alligevel er der sager, som særligt har hæftet sig i hukommelsen. Det gælder eksempelvis flystyrtet nord for Hirtshals i 1989, hvor samtlige 55 ombord omkom. Markil Gregersen ledede den retsmedicinske indsats.   

”Det var en stor og omfattende aktion, fordi der var så mange omkomne, som skulle bjærges og identificeres. Der var i sagens natur meget presseomtale, både pga. tragedien, og på hvorfor flyet pludselig styrtede”, fortæller Markil Gregersen.

Han er glad for bogens udgivelse, som han ser som et vidensbyrd for en væsentlig samfundsopgave.

”Selv om retsmedicin har meget offentlig bevågenhed, er det de færreste, der kender omfanget af opgaver. Fx at der undersøges langt flere levende personer end døde. Bogen giver et uddybet og mere retsmæssigt indblik i fagets store omfang”, siger Markil Gregersen.

 

100 års retsmedicin. Til gavn for de levende udkommer på Aarhus Universitetsforlag 5. april. 

 

Kontakt: 

Jakob Kehlet
Forfatter, journalist
22 58 88 67
kehlet@privat.dk


Christian Lindholst
Leder af Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
20 93 92 23
cl@forens.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Institut for Retsmedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Offentligheden/Pressen