Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny doktor i medicinsk fysiologi på Aarhus Universitet

D. 3. august 2018 forsvarede læge og ph.d. Ebbe Briggs Bødtkjer fra Aarhus Universitet sin doktordisputats om, hvordan celler håndterer og tilpasser sig lokal ophobning af affaldsstoffer i kræftsvulster og i væv ramt af blodpropper.

06.08.2018 | Lise Wendel Eriksen

Ebbe Briggs Bødtkjer forsker i cellulære tilpasningsmekanismer og er ny doktor ved Institut for Biomedicin. Foto: Walter F. Boron

Ebbe Briggs Bødtkjer fra Institut for Biomedicin forsker i cellulære tilpasningsmekanismer. Han undersøger konsekvenserne af affaldsstoffers ophobning i kroppen og de molekylære mekanismer, der sætter celler i stand til at fungere i et miljø, hvor de ellers har svært ved at overleve.

Kroppens celler producerer affaldsstoffer som resultat af deres stofskifte. Affaldsstofferne kan særligt ophobe sig lokalt i vævet, når blodtilførslen nedsættes som ved blodpropper, eller når stofskiftet øges, som det eksempelvis sker i kræftsvulster. Cellernes respons på ophobningen af affaldsstoffer spiller en afgørende rolle for udviklingen af en række hyppige sygdomme.

Den nyslåede doktors forskning kan på længere sigt føre til nye behandlingsmuligheder især inden for kræftsygdomme og hjertekredsløbslidelser.

Kontakt

Doktor, ph.d. og læge Ebbe Briggs Bødtkjer
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 24 87 02 40
Mail: eb@biomed.au.dk

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Biomedicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder