Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny doktor udforsker stor videnskløft i lymfekredsløbet

Læge og ph.d. Niklas Telinius fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kan nu kalde sig doktor, efter han har forsvaret sin doktordisputats om lymfekredsløbets fysiologi. Forskningen skal gøre os klogere på lymfekarrene og generere nye ideer til medicinsk behandling.

24.06.2020 | Lise Wendel Eriksen

Den nyslåede doktor Niklas Telinius fra Institut for Klinisk Medicin forsker i lymfekredsløbets fysiologi. Foto: Privat

Vores viden om lymfekredsløbet stammer primært fra dyreforsøg, som viser store forskelle i lymfekredsløbet arterne imellem. Så når Niklas Telinius i sin afhandling udelukkende undersøger lymfesystemet hos mennesker, bevæger han sig ud på ubetrådt land i jagten på lymfekredsløbets ’missing link’ mellem dyr og mennesker.

Lymfekredsløbet regulerer væskebalancen i væv og organer ved at fjerne overskydende væske. Væskeophobning i kroppen ses både ved kræft og en række kardiovaskulære sygdomme, men der findes endnu ikke medicinsk behandling, som er målrettet lymfekarrene. Målet med Niklas Telinius’ forskning er at skabe mere grundlæggende viden om lymfesystemet, så vi får en bedre forståelse af, hvordan disse væskeophobende tilstande opstår og idéer til, hvordan vi skal behandle dem.

Kontakt

Læge, ph.d. og doktor Niklas Telinius
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Øjenafdelingen
Mobil: 30 23 85 33
Mail: njat@clin.au.dk

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Health, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Videnskabelig medarbejder