En sundhedsvidenskabelig forskningsårsrapport fra Aarhus Universitet viser en markant øget diagnostisk aktivitet i op til to år før diagnosen af en hjernetumor. Det peger på, at diagnosen måske kan stilles tidligere.

07.04.2017 | Lone Niedziella

Et nyt studie ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) på Aarhus Universitet har undersøgt den prædiagnostiske aktivitet i sundhedsvæsenet før en diagnose af en primær hjernetumor.

Resultaterne viser, at der er et ’’diagnostisk vindue’’, som kan bruges til at sikre tidligere diagnose. Det gælder særligt patienter med godartede tumorer. 

Sparsom viden om brugen af sundhedsvæsenet før diagnose
Hjernetumorer er svære at diagnosticere. Symptomerne er ofte uspecifikke eller helt ”almindelige” symptomer, som forekommer hos alle mennesker. Derfor kan det være svært for den praktiserende læge og andre speciallæger at skelne mellem tegn på alvorlig sygdom (fx kræft) og en godartet tilstand. 

Resultaterne i det nye studie viser, at der generelt er en betydeligt større klinisk aktivitet i både den primære (almen praksis) og sekundære sektor (hospitaler) forud for en hjernetumor-diagnose. Det øgede antal kontakter kan ses som et tegn på, at symptomer på mulig sygdom får patienten til at søge læge.

Forskel på godartede og ondartede tumorer
Studiet viser også, at patienterne med en godartet hjernetumor havde øget brug af sundhedskontakter fra op til 2 år før diagnosetidspunktet. Derimod steg brugen af sundhedsydelser for patienterne med en ondartet tumor først relativt få måneder (fra 4 mdr.) før diagnosen.

Meget tyder derfor på, at tiden fra første symptom til diagnosticering er relativt kort for patienter med en ondartet hjernetumor, mens den generelt er længere for patienter med en godartet hjernetumor, da mange af dem har henvendt sig til lægen på grund af symptomer helt op til 2 år før diagnosen.

Et diagnostisk vindue på klem
Den praktiserende læge og de øvrige speciallæger ser ud til at reagere på henvendelser fra patienter med tegn og symptomer på sygdom. Det kan betyde, at et såkaldt ”diagnostisk vindue” står på klem og giver mulighed for en tidligere diagnose af særligt godartede hjernetumorer.

”Vores studier tyder på, at der er en periode op til diagnosen, hvor symptomer på tumoren gradvist bliver så tydelige, at lægen får mulighed for at genkende dem som tegn på sygdom – og heri ligger et betydeligt potentiale for en tidligere diagnose af sygdommen”, siger lægestuderende Charlotte Nygaard, som står bag det nye studie.

Forsvar på Aarhus Universitet den 25. april 2017
Charlotte Nygaard forsvarer sin forskningsårsrapport med titlen ”Healthcare use before a diagnosis of primary intracranial tumour: a Danish nationwide register study” tirsdag den 25. april kl. 9.00 i lokale 118 (frokoststuen), bygning 1261, Institut for Folkesundhed, Bartholins Allé 4 på Aarhus Universitet. Efter forsvaret er der reception. Forsvaret er offentligt, og alle interesserede er velkomne.

Rapporten udgår fra Aarhus Graduate School of Health ved Aarhus Universitet. Professor Peter Vedsted har været hovedvejleder og postdoc Henry Jensen har været medvejleder. Forskningsprojektet er gennemført i tæt samarbejde mellem Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Projektet har modtaget støtte fra Lundbeckfonden og Kræftens Bekæmpelse via CaP.

 

---

Bag om studiet

• Formålet var at undersøge brugen af det danske sundhedsvæsen blandt voksne to år før en hjernetumor-diagnose.
• Studiet er et populationsbaseret 1:10-matchet kohortestudie, som bygger på danske register-oplysninger for alle patienter (30-90 år), som er diagnosticeret med en hjernetumor i perioden 1. januar 2009 - 31. december 2014.
• Disse sundhedsydelser indgår i studiet: konsultationer i almen praksis, fysioterapeut, øre-næse-halslæge, øjenlæge, neurolog og psykiater samt radiologiske undersøgelser.

---

Fakta om hjernetumorer

• Hvert år konstateres ca. 1.500 nye tilfælde af primære hjernetumorer i Danmark.
• En primær hjernetumor opstår enten i selve hjernevævet eller i vævet, der omgiver hjernen, mens en sekundær hjernetumor (metastase) opstår, hvis fx en lungecancer spreder sig til hjernen.
• Primære hjernetumorer opdeles i godartede og ondartede, afhængig af vævstypen hvorfra tumoren udgår og graden af ondartethed i tumorcellerne. En godartet tumor kan dog også medføre alvorlige og invaliderende symptomer eller udvikle sig til en ondartet tumor over tid.
• Årsagen til en hjernetumor er i de fleste tilfælde ukendt, men risikoen for at få en hjernetumor stiger med alderen. Hormoner, røntgenstråler og arvelige forhold kan have en betydning.
• En hjernetumor kan give forskellige symptomer, som afhænger af, hvor den sidder, og hvilke dele af hjernen den trykker på.

(Kilde: www.cancer.dk/hjernetumorer-hjernesvulst)

---

Kontakt

Forskningsårsstuderende, stud.med. Charlotte Nygaard
Aarhus Universitet, Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis & Forskningsenheden for Almen Praksis

Telefon: 4242 8145
charlotte.nygaard@ph.au.dk