GDPR-reglerne kan være en jungle at finde rundt i. Nu er der hjælp at hente til de forskere, der arbejder med personoplysninger i forskningsprojekter. Universitetet lancerer nyt website med trin for trin-vejledning.
11.10.2021 |
Aarhus Universitets databeskyttelsesenhed har udviklet en ny hjemmeside, som trin for trin vejleder dig i, hvordan du lovligt og forsvarligt håndterer personfølsomme oplysninger i forskningsprojekter.
Hjemmesiden er bygget op, så den giver overblik over, hvilke GDPR-regler du som forsker skal være opmærksom på før, under og efter et forskningsprojekt for at leve op til databeskyttelsesforordningens krav.
Hjemmesiden https://au.dk/gdpr/forskning indeholder generelle GDPR-vejledninger og opdateres løbende.
Databeskyttelsesrådgiver Søren Broberg Nielsen
Aarhus Universitet, Technology Transfer Office
Telefon: 87 15 31 98
Mail: soren.broberg@au.dk