Coronapandemien har med et snuptag introduceret videokonsultationen i almen praksis. Men den nye konsultationsform bringer mange spørgsmål. Nogle af dem vil forskere nu prøve at få svar på.

21.08.2020 | Lone Niedziella

Den nye coronavirus, COVID-19, har sat skub i overgangen til videokonsultationer i almen praksis, fordi det gav mulighed for at reducere smittetrykket i almen praksis. Men den nye teknologi, der blev indført i en ekstraordinær situation, stiller også mange spørgsmål, som forskere nu skal i gang med at prøve at besvare.

Innovationsfonden har bevilget 4,3 millioner kroner til at undersøge forskellige aspekter af video­konsultation i almen praksis – et projekt, som er forankret på Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus med forskningsleder Per Kallestrup og projektleder Ulrik Bak Kirk i spidsen. Sammen med kolleger i de øvrige danske forskningsenheder for almen praksis og industrielle samarbejdspartnere, skal de nu undersøge, hvordan den virtuelle lægekonsultation kan blive endnu bedre. Bevillingen er den første større satsning på coronarelateret forskning i primærsektoren.

Seks arbejdspakker

Det nye forskningsprojekt (ReMoTe) består af i alt seks arbejdspakker. Videokonsultationen er det centrale omdrejningspunkt, men hver arbejdspakke skal belyse forskellige sider af den. Formålet er at kvalitetssikre brugen af den nye teknologi, som med et snuptag har bragt almen praksis ind i den digitale tidsalder. Den gode videokonsultation kræver mere end godt udstyr, f.eks. skal både lægen og patienten vænne sig til at føre en ny form for sundhedsdialog, når det foregår virtuelt, og samtidig have fokus på patientsikkerheden.

”Projektet skal forbedre videokonsultationen mellem den praktiserende læge og patienten – blandt andet via skræddersyede vejledninger, understøttende materiale til fjernundersøgelser og en virtuel læringsportal,” forklarer Per Kallestrup.

Forskerne vil udvikle og afprøve tre digitale værktøjer i det nye projekt. Flipped consultation room inddrager patienten mere aktivt i konsultationen ved at anvende patientrapporterede oplysninger. Virtual learning portal gør det muligt for praktiserende læger at optage videokonsultationer, som kan understøtte læring og kvalitetsudvikling, mens remote online repository omsætter forskningsresultater til klinisk praksis.

”Vi ved, at videokonsultationen påvirker forholdet mellem læge og patient, som er vant til at mødes ansigt til ansigt i den virkelige verden. Derfor vil vi forsøge at afbøje negative konsekvenser af den nye konsultationsform ved at indsamle nyeste viden og omsætte den i de bedste løsninger i Danmark,” siger Ulrik Bak Kirk.

Første skridt til at forbedre videokonsultationerne er at få øje på, hvor tingene kan og skal gøres bedre. Måske er nogle typer af kliniske problemstillinger mere egnede til video end andre? Videokonsultationerne ser ud til at være kommet for at blive. Den praktiserende læge er online ─ også efter coronakrisen.

---

Fakta om projektet

• Innovationsfonden har bevilget i alt 4.311.632 kr. fra puljen ”Grand Solutions” til projektet.
• Forskerne skal undersøge, hvordan videokonsultation i almen praksis kan forbedres – både under og efter indsatsen mod coronavirus.
• Projektet udføres i tæt samarbejde med forskningsenhederne i almen praksis på universiteterne i Aalborg, Odense og København.
• Øvrige partnere er Dansk Selskab for Patientsikkerhed, European Society for Quality and Safety in Family Practice (EQuiP), Coping Minds ApS og softwareudviklingsfirmaet Trifork Public.

---

 
Fem skarpe til Per Kallestrup

Hvad vil I gerne opnå med projektet?

Vi vil gerne være med til at gøre videokonsultationerne bedre og mere sikre. Det kan f.eks. være ved at udvikle guidelines og vejledninger, som er skræddersyet til patienter og praktiserende læger. Det kan også være i form af understøttende materiale, der kan forbedre ”vurdering på afstand” i almen praksis.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi videokonsultationer kan være et væsentligt og værdifuldt supplement til de kontaktformer, der allerede eksisterer i almen praksis og i sundhedsvæsenet generelt.

Hvor ser du de største udfordringer? Og gevinster?

Tekniske vanskeligheder. Sådan er det med ny teknologi. Tålmodigheden er kort hos mange, så det skal virke for at blive anvendt og anerkendt. De relationelle, etiske og organisatoriske udfordringer skal undersøges. Der kan være fordele og ulemper og afledte konsekvenser i alle retninger. Den største gevinst er muligheden for at øge tilgængeligheden til almen praksis med et nyt velfungerende kontaktværktøj.

Hvem får resultaterne betydning for?

Borgere, patienter og praktiserende læger. Det nye værktøj skal give lettere adgang til den praktiserende læge.

Hvor er udviklingen om fem år?

Jeg tror, at de digitale værktøjer er udviklet yderligere. Vi ved, hvilke anvendelsesområder der egner sig bedst til bestemte typer af værktøj og sundhedsproblemer.

Per Kallestrup er praktiserende læge i Skødstrup Lægepraksis, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Han er speciallæge i almen medicin.

---

Fem skarpe til Ulrik Bak Kirk 

Hvad vil I gerne opnå med projektet?

Vi vil skabe et bedre fundament for den gode konsultation med egen læge, hvor du ikke er fysisk til stede. MinLæge App er som udgangspunkt en god løsning til videokonsultation, men vi vil gerne gøre den endnu bedre. Vi vil også forbedre kvaliteten af fjernkonsultationen – og samtidig blive endnu bedre til at implementere ny viden på kort tid bredest muligt i almen praksis.

Hvorfor er det vigtigt?

Det er et højaktuelt emne. Det understøtter også vores forskningsinteresse inden for Digital Sundhed om at anvende teknologi til at skabe en sammenhæng i behandlingen i det danske sundhedsvæsen – og i sidste ende frigive kompetencer og hænder til de steder, hvor der er mest brug for dem.

Hvor ser du de største udfordringer? Og gevinster?

Den store udfordring bliver at facilitere et bredt offentligt-privat partnerskab mellem praktiserende læger, forskere, virksomheder og civilsamfundsaktører og at nå i mål med leverancerne på kort tid. Men lykkes vi med den opgave, kan projektet bidrage til at katalysere digitaliseringen af fremtidens almen lægepraksis.

Hvem får resultaterne betydning for?

Det er et toprelevant projekt, men vi tror på, at det handler om meget mere end coronavirus. Vi vil bruge situationen til hurtigt at udvikle og afprøve muligheder og funktioner, der giver større patientinddragelse og fleksibilitet. Det vil komme både patienten og den praktiserende læge til gavn i mange år fremover.

Hvor er udviklingen om fem år?

Den nye bevilling sætter et stærkt digitalt sundhedsaftryk på det almenmedicinske forskningslandkort. Vi håber, projektet kan blive løftestang for at udforske selvtriagering og afprøve muligheder for at kvalificere patienthenvendelser allerede i det virtuelle venteværelse. Målet er at skabe værdifuld ventetid ved f.eks. at inddrage PRO (patient-rapporterede oplysninger) i en konsultationssammenhæng. Det giver lægen bedre mulighed for at forberede konsultationen og prioritere, hvem der har mest brug for hjælp.

Artiklen er bragt i Practicus nr. 251 (side 24-26), som blev udgivet i juli 2020.