Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny læring til undervisere

Undervisere på Health kan med nyt e-læringskursus få udviklet deres pædagogiske og didaktiske kompetencer. Det bliver op til institutterne at vurdere, hvem der skal tilbydes kurset.

09.12.2016 | Ulla Krag Jespersen

Computer

Det nye kursus, der udvikler deltagernes undervisningskompetencer, tages i Blackboard.

Udvalgte undervisere på Health får nu mulighed for at udvikle og opdatere deres undervisningskvalifikationer, når et nyt e-læringskursus rulles ud på institutterne i begyndelsen af det nye år.

Kurset udbydes online og bærer navnet ”Introduction to Teaching and Learning”. Formålet er at give undervisere indblik i basale pædagogiske og didaktiske principper og nyere undervisningsmetoder.

Kurset er udviklet til nye undervisere, men fakultetsledelsen på Health ønsker, at også mere erfarne undervisere skal have mulighed for at deltage. I praksis bliver det institutlederen, der sammen med den relevante studieleder og evt. andre nøglepersoner tager stilling til, hvem kurset udbydes til.

”Introduction to Teaching and Learning” et rent e-læringskursus, der er forankret i Blackboard. Kurset er opbygget af moduler og har en arbejdsbelastning på ca. syv timer fordelt på en arbejdsuge. Undervejs i forløbet er der indlagt aktiviteter og mulighed for at få feedback og vejledning.

Kurset, som er uden omkostning for deltagerne, udbydes fire gange årligt i 2017 og foregår på engelsk.

Når det enkelte institut har defineret målgruppen for kurset, åbnes der for tilmelding via institutternes informationskanaler.


Fakta om ”Introduction to Teaching and Learning” 

  • E-læringskurset er udviklet af de fire pædagogiske centre på Aarhus Universitet, herunder CESU, og er betalt af AU’s strategiske midler
  • Undervisningsformen er self paced online kursus med en e-moderator som underviser
  • Kurset skal evalueres i fakultetsledelsen i 2018 

Kontakt

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Health, Aarhus Universitet
Mobil: 93 50 82 22
Mail: charlotte.ringsted@au.dk

Uddannelse, Videnskabelig medarbejder, CESU, Health, Institut for Biomedicin, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Odontologi, Institut for Retsmedicin, IOOS