Forsker fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital skal de næste to år teste en ny metode, der sørger for, at patienter med blodforgiftning får den rette mængde væske, når de bliver indlagt. Metoden vil kunne redde liv og er også baggrunden for en bevilling fra Det Frie Forskningsråd.

24.02.2015 | Helle Horskjær Hansen

Adjunkt, Ph.D Simon Tilma Vistisen har modtaget en millionbevilling på 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd.

Blodforgiftning er en meget alvorlig tilstand, som mindst 2000 danskere dør af hvert år. Nu er håbet, at en ny metode kan reducere antallet af dødsfald.

Behandling af blodforgiftning kræver, at patienten får tilført væske, men hvor meget væske, afhænger af lægens skøn.

”Problemet er, at man ikke har nogen holdbar metode til at vurdere, om en patient har fået nok, eller måske endda for meget væske,” forklarer Simon Tilma Vistisen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, som netop har modtaget en to-årig bevilling på 1,8 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd.

Forudser behovet for væske

Han er opfinderen og forskeren bag den nye, patenterede monitoreringsmetode, der ved at kombinere eksisterende målinger kan forudse, om en patient har behov for væske eller ej. Håbet er, at den nye metode vil kunne bruges ude på hospitalerne til at fortælle lægerne, om de skal skrue op eller slukke for væskedroppet. Og på den måde undgå farlige væskeophobninger i lunger eller andre vitale organer hos de syge patienter.

”Ambitionen er, at denne nye monitoreringsmetode skal kunne bruges allerede i akutmodtagelsen og på sengeafdelingerne. På den måde vil de læger, der typisk ser patienterne i deres afgørende tidlige fase af sygdomsforløbet kunne holde øje med, at de syge patienter får den rigtige mængde væske. I modsætning til i dag, hvor de må prøve sig frem,” fortæller Simon Vistisen.

Sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Harvard Universitet skal han de næste to år teste metoden.

”I dag beror væsketilførslen meget på vurderinger. Det er et klinisk skøn, hvor lægen ikke får meget hjælp fra de målinger, der eksisterer i dag. Lægen vurderer, at en patient vil have gavn af at få tilført væske, men det er først bagefter, at lægen ved, om væsken hjalp med for eksempel at øge blodtrykket. Ved at bruge den nye metode, vil man, allerede før man giver væsken, vide, om det vil være til gavn, eller om det faktisk kun øger risikoen for andre komplikationer,” fortæller Simon Vistisen.

Yderligere oplysninger

Adjunkt, Ph.D Simon Tilma Vistisen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Center for Akutforskning.
Direkte telefon: 20676868
vistisen@clin.au.dk

Beskrivelse af bevilling:

ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/det-frie-forskningsrad/radet/dff-sundhed-og-sygdom/Bevillinger/bevillinger-fra-dff-sundhed-og-sygdom/postdoc-bevillinger-fra-det-frie-forskningsrad-sundhed-og-sygdom-februar-2015401ea897096a4d48ac81bb1aa99dea9b

eller: tinyurl.com/ocqlyq8