Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny metode hjælper hjertepatienter efter transplantation

Patienter med et transplanteret hjerte er i risiko for at få sygdom i hjertets blodkar. Ny doktor ved Aarhus Universitet Tor Skibsted Clemmensen forsker i en ny metode, som kan opdage sygdommen på et tidligere stadie, end det er muligt i dag.

03.11.2021 | Lene Halgaard

or Skibsted Clemmensen er hjertelæge på Aarhus Universitetshospital og har skrevet sin doktordisputats på Aarhus Universitet om en ny metode til undersøgelse af blodkar hos hjertetransplanterede patienter.

Hjertetransplanterede patienter er i risiko for at få komplikationer efter transplantationen, bl.a. fordi blodkarrene, som leverer blod til hjertet, med tiden kan blive dårlige. Derfor går patienterne årligt til kontrol på hospitalet, hvor de gennemgår en røntgen- og kontrastundersøgelse af kranspulsårerne –en undersøgelse, som er invasiv og ubehagelig for patienterne.

Tor Skibsted Clemmensen forsker ved Institut for Klinisk Medicin i nye metoder, hvor han anvender infrarødt lys til at belyse tidlige tegn til sygdom i blodkarrene. Derudover foretager han avanceret hjerteultralydsscanning, hvor han måler hjertets sammentrækning og blodgennemstrømning under hvile og ved medicinsk belastning. Fordelene ved de nye metoder er, at hjertelæger kan diagnosticere sygdomme i blodkarrene tidligt. Desuden kan mange patienter nøjes med hjerteultralyd, som er ikke-invasiv og dermed ikke til stor gene for patienten.

Kontakt

Læge og ph.d. Tor Skibsted Clemmensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme
Mobil: 23882432
Mail: tscl@clin.au.dk

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin