Forskeruddannelsen ved Health tager en ny struktur i brug ved tildeling af ph.d.-stipendier. Den nye model vil blandt andet sikre institutterne et bedre indblik i omkostningerne ved et ph.d.-forløb.

04.07.2014 | Henriette Stevnhøj

Den ændrede uddeling af stipendier skal imødekomme tre overordnede formål:

1. Sikre, at Health friholder midler til fulde stipendier til uddeling inden for særlige områder.
2. Give mulighed for at udbyde et større antal 1/3-stipendier og
3. Skabe klarhed om de samlede omkostningerne ved et ph.d.-forløb.

Stipendier bliver fremover udbetalt til ansættelsesstedet, som herefter sørger for udbetaling af løn og de andre udgifter, som relaterer sig til et ph.d.-stipendiat.

Mens de ph.d.-studerende ikke vil mærke forskel på, hvem der indbetaler til lønkontoen, så får det betydning for ansættelsesstedet (som i langt de fleste tilfælde er et institut), at det fremover skal styre den enkelte ph.d.-studerendes økonomi. Når den årlige studieafgift er afregnet til Forskeruddannelsen, har ansættelsesstedet selv råderetten over midlerne. Det gælder også dem, som må være i overskud, når studieafgift og løn er betalt. Det giver institutterne et stort incitament til at søge eksterne bevillinger.

Flere 1/3-stipendier

Den nye stipendiestruktur betyder også et endegyldigt farvel til 2/3-stipendier samt klinisk basisuddannelsesstipendier. Til gengæld vil der blive udbudt flere 1/3-stipendier, cirka 130 årligt. På den måde bliver midlerne spredt mere. Antallet af udbudte stipendier vil dog til en hver tid afhænge af den aktuelle budgetramme.  Det siger ph.d.-skoleleder og prodekan, Lise Wogensen. Hun har stået i spidsen for arbejdsgruppen ved Forskeruddannelsen, som har tilvirket den nye stipendiestruktur.

”Vi har haft flere sigtelinjer i udviklingen med den nye struktur. Vi har gerne villet skabe en model, som åbner op for at udbyde flere mindre stipendier. Samtidig skal det være muligt at tildele fulde stipendier inden for strategisk udvalgte områder. De kan være rettet mod særlige forskningsfelter, internationale ansøgere eller uden særlige betingelser. Hertil kommer, at det har været væsentligt at skabe et større indblik i, hvad et ph.d.-forløb koster. Både af hensyn til bevillingsgivere og bevillingshavere,” siger Lise Wogensen.

Et element i ændringen af stipendiestrukturen er nye kriterier til bedømmelse af ansøgninger om indskrivning og stipendium. Disse kriterier er under udarbejdelse og vil blive udmeldt primo juli 2014.

Den nye stipendiestruktur træder i kraft med virkning for ansættelser fra december 2014.
Nuværende ph.d.-studerende bliver ikke berørt af den nye model.

De overordnede punkter er:

• Cirka 130 1/3 stipendier pr. år
• Cirka 30 fulde stipendier til særlige indsatsområder
• Studieafgift på 60.000 kr. årligt
• Annuum falder bort
• Midler svarende til en gennemsnitlig lønudgift til en ph.d.-stipendiat overføres til ansættelsessted
• Ekstern finansiering udover løn og studieafgift tilfalder instituttet.

Det koster et ph.d.-forløb i alt:

2.540.736,00 kr., som er fordelt på:

• Løn i hele projektperioden
• Direkte uddannelsesrelaterede omkostninger (vejledning, forsvar, kurser, rejser, udstyr etc), hvoraf en del dækker studieafgiften til Forskeruddannelsen
• Indirekte uddannelsesrelaterede omkostninger (kontorplads, forskningsinfrastruktur, drift af universitetet etc.) forbliver på instituttet.

Det får instituttet overført fra Forskeruddannelsen:

• 144.333 kr. årligt (ved 1/3-stipendium)
• 433.000 kr. årligt (ved fuldt stipendium).

Ekstern finansiering, som ikke bruges på løn og studieafgift, tilfalder suverænt instituttet.

Så meget skal søges hos eksterne private fonde (anbefalet af Forskeruddannelsen):

• Et fuldt stipendium: 1.764.400 kr.
• 2/3 stipendium: 1.175.333 kr.

Yderligere kontakt:

Ph.d.-skoleleder, prodekan Lise Wogensen Bach

D: 87 15 20 12
M: 25 48 85 22
E-mail: lwb@ki.au.dk