Mange patienter med kræft i maveregionen kontakter egen læge flere måneder før diagnosen, og en del får foretaget mange forskellige undersøgelser. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.
17.06.2021 |
De fleste patienter med kræft påbegynder den diagnostiske udredning i almen praksis. En tidlig diagnose er afgørende for overlevelsen. Derfor er det vigtigt, at de praktiserende læger har gode muligheder for at opspore kræftsygdom.
Kræft i maveregionen (abdomen) udgør en tredjedel af alle nye kræfttilfælde, men mange af disse kræfttyper er svære at diagnosticere, fordi en del af symptomerne er vage, ligner hinanden eller kan skyldes ufarlige tilstande, som ikke kræver behandling.
I Danmark har vi indført kræftpakker for flere forskellige kræfttyper. Mange af disse specifikke kræftpakker udløser henvisning, når bestemte ”alarm”-symptomer er til stede, men vi har ingen standardiseret udredning for patienter med vage symptomer i abdomen. Vi ved meget lidt om, hvilke sundhedsydelser der leveres i perioden før en diagnose af kræft i abdomen, ligesom vi ved ganske lidt om sammenhængen mellem lægens mistanke om kræft, henvisning til kræftpakke og længden af tidsintervallet for udredning i primærsektoren.
Nanna Holt Jessen har i et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, undersøgt brugen af almen praksis i de 12 måneder umiddelbart før en diagnose af kræft i abdomen og antallet af ni forskellige typer af diagnostiske undersøgelser, der bruges i udredningen af 11 forskellige typer af kræft i abdomen.
For alle de undersøgte kræfttyper blev der udført en lang række forskellige undersøgelser i abdomen i op til 12 måneder før en kræftdiagnose og med varierende frekvens for forskellige kræfttyper. Øget forbrug sås for alle undersøgelsesmodaliteter, men stigningen skete på forskellige tidspunkter for forskellige typer af kræft i abdomen. Det øgede forbrug blev intensiveret 2-6 måneder inden diagnosen. Nogle af undersøgelserne anvendes normalt ved udredning for en anden type af kræft i abdomen, hvilket kunne tyde på, at lægen har mistanke om kræft, men ikke den rigtige type.
Hos ca. en tredjedel af de patienter, der havde kræft i abdomen fik den praktiserende læge ikke mistanke om kræft ved patientens første henvendelse, og kun ca. halvdelen blev henvist til en kræftpakke fra almen praksis.
Kræft i spiserøret var den kræfttype, der sjældnest blev udredt via et kræftpakkeforløb, mens nyrekræft var den type, der sjældnest blev opdaget ved patientens første konsultation. Forløbet i almen praksis varede mellem 0 og 11 dage. Tidsintervallet var længst for nyre- og leverkræft, som også er de kræfttyper, der er sværest at få mistanke om.
Ph.d.-afhandlingen og de tre tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i et tæt samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP), Diagnostisk Center ved Regionshospitalet i Silkeborg og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.
Projektet har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelse, Region Midtjylland, Fonden for Almen Praksis og Louis-Hansen Fonden samt et ”CanTest Travelling Fellowship” fra Cancer Research UK.
Nanna Holt Jessen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Exploring diagnostic opportunities to optimise the early detection of abdominal cancer in general practice” mandag den 28. juni 2021 kl. 14.00. Fysisk fremmøde er tilladt under de gældende restriktioner, men forsvaret kan også tilgås virtuelt via Zoom.
Ph.d.-studerende Nanna Holt Jessen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed &
Forskningsenheden for Almen Praksis
n.holt@ph.au.dk
Afhandlingens videnskabelige artikler: