Høj vægt øger risikoen for hjerteflimmer, men stor muskelmasse synes at udgøre en større risiko end høj fedtmasse. Det er et af resultaterne i en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet.

07.01.2020 | Lone Niedziella

Morten Fenger-Grøn forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Anthropometry, depression and atrial fibrillation risk” tirsdag den 14. januar 2020 kl. 14.00 på Aarhus Universitet.

Hjerteflimmer rammer op mod hver tredje borger i Danmark, og forekomsten er stigende, men vi ved meget lidt om de bagvedliggende årsagsmekanismer. Tilstanden har en række alvorlige helbredskonsekvenser, særligt en kraftigt øget risiko for blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi).

Denne risiko kan imødegås ved hjælp af blodfortyndende behandling, men mange patienter med hjerteflimmer modtager ikke denne behandling trods anbefalinger i de kliniske retningslinjer. Det har derfor klar samfundsinteresse at finde modificerbare risikofaktorer for at udvikle hjerteflimmer og for at modtage utilstrækkelig behandling af tilstanden.

Morten Fenger-Grøn har i et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, undersøgt betydningen af vægt/fedme og depression for hjerteflimmer gennem fire delstudier.

Vægt handler om andet end fedt

Gennem det sidste årti er der kommet stigende fokus på, at overvægt er en af de faktorer, der er forbundet med øget risiko for hjerteflimmer. De første to delstudier i afhandlingen, som blandt andet bygger på data fra 56.000 mennesker i projektet ”Kost, Kræft og Helbred”, bekræfter da også denne sammenhæng. Studiernes overraskende hovedresultat er dog, at risikoen for hjerteflimmer er knyttet til det at have en høj fedtfri vægt, mens der ikke er nogen sammenhæng med fedtmassen, når der tages højde for den fedtfri vægt.

”Det er vigtigt at understrege, at en stor fedtmasse indiskutabelt giver en lang række andre helbredsproblemer, og vores resultater bekræfter endda også, at overvægtige har høj risiko for hjerteflimmer. Men at fedtvævet i sig selv synes at have en helt anden betydning for hjerteflimmer end for andre hjertesygdomme kan være en nøgle til at forstå, hvorfor forekomsten af hjerteflimmer bliver ved at stige, også efter at kurven er knækket for andre hjertelidelser”, siger Morten Fenger-Grøn.

Depression påvirker hjertet

Depression er en anden hyppigt omtalt risikofaktor for mange typer af hjertesygdomme, og for andre typer af psykiske problemer er der vist sammenhæng specifikt med hjerteflimmer. Alligevel findes der kun få og delvist modstridende studier af sammenhængen mellem depression og hjerteflimmer, og de kan endog være vanskelige at fortolke, fordi nogle former for antidepressiv behandling kan tænkes at forstyrre hjerterytmen.

Afhandlingens nye perspektiv på sammenhængen bidrager til at forklare de modstridende resultater, men demonstrerer også, at der ikke nødvendigvis kan svares entydigt på, hvilke der er mest rigtige. I et af delstudierne dokumenteres således, at patienter, som påbegynder behandling med antidepressiva, har en stærkt øget forekomst af hjerteflimmer i forhold til baggrundsbefolkningen, men at forekomsten faktisk er allerhøjst, lige før behandlingen påbegyndes. Det kan indikere, at selve depressionen øger risikoen for hjerteflimmer. Studiet demonstrerer dog også, at en øget diagnostisk aktivitet kan forklare, at der stilles særligt mange diagnoser for hjerteflimmer, når antidepressiv behandling indledes.

Det sidste delstudie viser, at patienter med hjerteflimmer har en øget risiko for at modtage utilstrækkelig behandling, hvis de samtidig lider af depression. Studiet finder dog også indikationer på, at denne underbehandling i mange tilfælde kan have klinisk fornuftige forklaringer.

”Samlet set synes vores resultater at fortælle, at deprimerede patienter er en potentielt sårbar gruppe, men også, at der måske er kommet mere fokus på dem over de sidste år. Derfor er det egentlig komfortabelt nok, at det mest sikre signal i vores data synes at være, at den meget høje forekomst af hjerteflimmer i disse patienter ikke synes at skyldes behandlingen af deres depression”, konkluderer Morten Fenger-Grøn.

Forsvar den 14. januar 2020

Ph.d.-afhandlingen og de fire tilknyttede videnskabelige artikler udgår fra Health ved Aarhus Universitet. Projektet er udført i tæt samarbejde mellem Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Projektet har modtaget støtte fra Lundbeckfonden og Aarhus Universitet.

Morten Fenger-Grøn forsvarer sin ph.d.-afhandling ”Anthropometry, depression and atrial fibrillation risk” tirsdag den 14. januar 2020 kl. 14.00. Alle er velkomne til at overvære det offentlige forsvar, som foregår i Samfundsmedicinsk Auditorium (bygning 1262), Aarhus Universitet, Bartholins Allé 4, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Morten Fenger-Grøn
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed &
Forskningsenheden for Almen Praksis
mfgr@ph.au.dk
Mobil: 2745 6059

Ph.d.-afhandlingens fire videnskabelige artikler:

• Lean body mass is the predominant anthropometric risk factor for atrial fibrillation, Fenger-Grøn M, Overvad K, Tjønneland A, Frost L. J Am Coll Cardiol. 2017 May 23;69(29):2488-2497. doi: 10.1016/j.jacc.2017.03.558.
• Body mass and atrial fibrillation risk: Status of the epidemiology concerning the influence of fat versus lean body mass, Fenger-Grøn M, Vinter N, Frost L. Trends Cardiovasc Med 2019 May 31. pii: S1050-1738(19)30074-X. doi: 10.1016/j.tcm.2019.05.009. 
• Depression, antidepressants, and the risk of non-valvular atrial fibrillation: A nationwide Danish matched cohort study, Fenger-Grøn M, Vestergaard M, Pedersen HS, Frost L, Parner ET, Ribe AR, Davydow DS. Eur J Prev Cardiol. 2019 Jan;26(2):187-195. doi: 10.1177/2047487318811184.
• Depression and uptake of oral anticoagulation therapy in patients with atrial fibrillation: a Danish nationwide cohort study, Fenger-Grøn M, Vestergaard CH, Frost L, Davydow DS, Parner ET, Christensen B, Ribe AR. Med Care 2019 Dec 23. doi: 10.1097/MLR.0000000000001268. [Epub ahead of print]