I en ny podcastserie #DiversityAU taler journalist Nynne Bjerre Christensen med 5 kvindelige AU-forskere om deres karrierevalg og overvejelser om at nå til tops i akademia som kvinde.
03.03.2020 |
23% af professorerne på Aarhus Universitet er kvinder. På lektor-niveau er tallet 37%. I rekrutteringen er andelen af kvindelige professorer steget fra 17% i 2014 til 28% i 2019, men der er stadig brug for handling på området.
Arbejdet med at skabe en bedre kønsbalance på Aarhus Universitet har vist, at flere efterlyser kvindelige rollemodeller blandt forskere. I et af de forskningsprojekter, som AU’s Udvalg for Forskning og Eksternt Samarbejde gav støtte til i 2018, pegede AU’s Junior Researcher Association bl.a. på, at der er for få synlige kvindelige forskere, der fungerer som rollemodeller på AU.
Derfor sætter en ny podcastserie #DiversityAU fokus på kvindelige forskere, der har gjort karriere i akademia.
I podcastens fem afsnit interviewer journalist Nynne Bjerre Christensen forskerne. Samtalerne kommer blandt andet ind på karrierevalg, udlandsophold, forskningsfinansiering og forskernes overvejelser om at opnå en topposition i akademia som kvinde.
De fem forskere, der fortæller, er:
De fem podcast-afsnit bliver udgivet op til konferencen ”Promoting Diversity at AU”, der løber af stablen den 13. marts i Aulaen. Konferencens hovedformål er at diskutere, hvordan vi kan styrke diversiteten på AU.
Mere information: