En tryg relation, en trinvis tilgang til patientens problemer og en god journal er vejen til god behandling. Det mener praktiserende læge Kaj Sparle Christensen, som er nyudnævnt professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

27.03.2018 | Lone Niedziella

”Afdækningen af patientens problemstillinger, herunder symptomer, tanker, adfærd og følelser. Syge­historien. Den kliniske undersøgelse. Indkredsningen af diagnosen. Forslag til behandling og dialogen med patienten om den endelige beslutning. Det er alt sammen spændende og meningsfuldt for mig”, siger Kaj Sparle Christensen.

Arbejdet i almen praksis har fascineret den 55-årige nyudnævnte professor, lige siden han tidligt på medicinstudiet kom i en måneds praktik i en lægepraksis i Fredericia. Men det var en blanding af en dragende interesse og tilfældigheder, der sporede ham ind på mentale lidelser, som blev hans speciale.

På studiet tumlede han med spørgsmål om, hvad kommunikationen mellem almen praksis og sygehusene mon betød for patientforløbene. Og om der kunne være en sammenhæng mellem klagesager og praktiserende lægers journalføring. Allerede der vidste han, at han ville arbejde på at blive bedre til at kommunikere og gøre diagnostikken mere præcis.

Supervision ─ vejen til forandring

Tiden som amanuensis tilbragte han i Lemming Lægepraksis i 90’erne. Her var der en stærk tradition for supervision af samtalerne med patienterne. Torben Bendix var netop blevet afløst af Erik Pedersen som supervisor, da Kaj kom til klinikken. Kaj og kollegerne fik supervision på båndede samtaler med patienter med mentale problemer. ’Din nervøse patient’ af Torben Bendix blev flittigt læst og diskuteret i gruppen. For Kaj betød det, at nogle enkle kommunikative regler åbnede en helt ny verden for ham.

”Jeg oplevede, at jeg gennem samtalen med patienten kunne være med til at skabe nogle gode forandringer, der havde stor betydning i et liv, der ellers var præget af stress, angst eller nedtrykthed”, fortæller Kaj.

I 1999 deltog han i et aftenmøde om funktionelle lidelser. Her traf han Frede Olesen og Per Fink. Under en forældreorlov fik han skrevet protokol, og vejen var banet for et ph.d.-forløb om screening for funktionelle og mentale lidelser i almen praksis. Afhandlingen blev forsvaret i 2005 og blev startskuddet til den forskerkarriere, som han siden da har kørt parallelt med livet som praktiserende læge.

Kaj går stadig i supervision, men i dag hælder han mere til kognitiv adfærdsterapi, som sigter på at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre, og problemløsende samtaleterapi, der lærer patienten at bruge effektive strategier til at løse problemer. Begge former for terapi udbydes i dag i dansk almen praksis.

En god relation er afgørende

De mange års erfaring med supervision og samtalebehandling har vist Kaj, at en god relation og en positiv tilgang til problemløsning er vigtige forudsætninger for at kunne hjælpe patienten. Men han mener, at det er patienten selv, der skal komme med løsningerne, hvis der for alvor skal ændres noget på det mentale område ─ en god læge skal blot støtte denne proces og sikre, at den følges op af konkrete handlinger.

Og Kaj er da heller ikke i tvivl om, hvad han selv ser som sine vigtigste opgaver.

”Det vigtigste er at turde være til stede. At stille spørgsmål og lede efter svar. Det er for mig kernen i at være til nytte og gavn for andre. Det gælder ikke bare som læge – det gælder også som professor… og i livet generelt”, lyder det fra Kaj Sparle Christensen.

Efterlyses: en præcis diagnose

Forudsætningen for at kunne tilbyde den rette behandling er – ifølge Kaj – at vi har defineret og prioriteret problemerne. Her kommer diagnoserne ind i billedet. Gennem de seneste år har der været meget fokus på overdiagnostik. Og med god grund. Men det fokus bør nu flyttes, så vi i højere grad stiller skarpt på en mere præcis diagnose: den rigtige diagnose. Diagnostikken af mentale lidelser kan forekomme vanskelig, men vi kan arbejde på at forbedre præcisionen gennem en trinvis tilgang, fx ved screening og diagnostiske tests.

Kaj vil gerne være med til at udvikle undervisningen i almen medicin og ser journalføring som et emne, der har brug for en støttende hånd, hvis journalen fremover skal være mere forståelig, dækkende og relevant.

”Patientjournalen er et arbejdsredskab. Derfor skal formuleringerne være korte og præcise. Og her ved jeg godt, at jeg rammer ned i en brandvarm og aktuel debat om tilsyn og defensiv medicin. Men dybest set mener jeg, at vi skal passe på med at fylde journalen op med forbehold og ansvarsfraskrivelser, så vi selv har ryggen fri. Det kan på ingen måde være til gavn for patienten”, siger Kaj Sparle Christensen. 

Han mener også, at det er vigtigt, at vi skærper de lægestuderendes blik for, hvad der er akutte tilstande og alarmsymptomer i almen medicin.

”Almen medicin giver nemt indtryk af at være et ”roligt” speciale – med mange kronisk syge og banale lidelser. Men almen medicin er samtidig et speciale, hvor vi virkelig skal kunne være helt fremme i skoene, når der er behov for hurtig diagnostik og behandling”, understreger han.

---

Seks skarpe til Sparle

Du er for nylig blevet professor. Hvad vil du opnå med det nye professorat?

Jeg har en stor viden om mentale lidelser og en stor interesse for det mentale område, og hvordan det fysiske og det psykiske spiller sammen. Jeg vil gerne medvirke til, at diagnostikken og behandlingen af mentale lidelser i almen praksis bliver bedre. At vi bliver bedre til at evaluere og måle mentale tilstande - og bedre til at håndtere dem.

Hvorfor er det vigtigt?

En præcis diagnostik er afgørende for at kunne tilbyde patienten den bedst mulige behandling. Derfor er det vigtigt at udvikle og forbedre de metoder, der kan være med til at sikre, at vi stiller præcise diagnoser. Jeg har især arbejdet med validering af spørgeskemaer til udredning af mentale lidelser, de såkaldte psykometriske tests. Sådanne redskaber kan – når de anvendes rigtigt – bidrage til en mere præcis diagnostik af patientens problemstillinger.

Hvad er de største udfordringer?

Cirka 9 pct. af alle danskere er i dag i behandling med antidepressiv medicin. Og hvert år behandles mere end 70.000 danskere hos privatpraktiserende psykologer under tilskudsordningen. Det er en stor udfordring i vores samfund. Vi har brug for mere viden om effekterne af behandling med antidepressiv medicin og af psykologbehandling. Det kan de psykometriske tests hjælpe os med.

Hvad er de største gevinster?

Brugen af digitaliserede psykometriske test bliver langsomt mere udbredt i almen praksis. Forskningsenheden i Almen Praksis i Aarhus, hvor jeg er tilknyttet, var med til at starte den udvikling med introduktionen af sundhedsmappen.dk som forskningsprojekt i 2014. I dag ligger disse funktioner i webpatient.dk. En systematisk monitorering af patienterne vil kunne give væsentlig information om, hvordan vi behandler patienterne. Og det kan være med til at udvikle mere effektive behandlingsstrategier.

Hvor ser du feltet om fem år?

Om fem år har vi digitaliseret og valideret de psykometriske tests, vi bruger i almen praksis i dag. Det drejer sig om tests til måling af stress, angst, depression og andre mentale lidelser. Vi bruger disse data til at undersøge og monitorere effekten af forskellige medicinske og psykologiske behandlingsformer. Ad den vej vil vi kunne evaluere, udvikle og optimere de forskellige behandlinger. Jeg håber, at vi har påvist en god effekt af problemløsende samtaler, som tilbydes patienter i almen praksis i Danmark. Og at vi ved, om psykologordningen er ligeså effektiv, som det tidligere er dokumenteret i det nationale engelske program ”Improving Access to Psychological Therapies”. Jeg håber, at vi ved mere om, hvem der kan have gavn af antidepressiv medicin, og at vi har udviklet nye og mere effektive strategier for valg af præparat og medicinskift.

Du er praktiserende læge og professor. Hvordan hænger de to verdener sammen?

Jeg ville have svært ved at undvære begge verdener. De beriger hinanden. Forskningsspørgsmål, som formuleres på universitetet, får et realitetstjek i klinikken. Omvendt inspirerer livet i klinikken til spørgsmål, som jeg kan gøre ”forskbare” på universitetet. Det kan være en udfordring at have flere arbejdspladser med forskellige krav. Begge steder må udvise en vis fleksibilitet, hvis enderne skal nå sammen.

• Navn: Kaj Sparle Christensen
• Født: 1963
• Stilling: Alment praktiserende læge og professor ved Aarhus Universitet
• Uddannelse: Speciallæge i almen medicin, ph.d.
• Videnskabelig produktion: ca. 40 videnskabelige artikler og rapporter
• Privat: Fraskilt, kæreste med Anne, to halvvoksne børn
• Drømmer om: At flytte på landet og bo i et lavenergihus sammen med Anne og børnene.

 

Artiklen er bragt i Practicus den 23. marts 2018.