Forskningsåret fungerer godt for de studerende og som afsæt til en ph.d.-uddannelse. Men et valgfrit semester kan evt. erstatte det, hvis det bliver nødvendigt at prioritere anderledes, foreslår CESU i ny rapport, der afdækker, hvad de studerende selv får ud af at tage et forskningsår på Health.

17.11.2015 | Kirsten Olesen

Forskningsåret på Health er både en god rekrutteringsplatform til ph.d.-uddannelsen og en relevant karriereplatform for de studerende, siger ny rapport fra CESU. Foto: Lars Kruse, AU

De studerende, der tager et forskningsår, opnår gode og relevante akademiske, personlige og kommunikative kompetencer, og forskningsåret fungerer fint i sin nuværende form.
Men et valgfrit semester på 30 ECTS, hvor man for eksempel kan vælge at fordybe sig i et forskningsprojekt, kan måske blive en mulighed på medicinstudiet, hvis der fremover skal justeres i muligheden for at søge et forskningsår.     

Det er én af anbefalingerne i en ny rapport ”Forskningsåret som karriereplatform” fra Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, CESU, ved Aarhus Universitet har udgivet.

Rapporten er resultatet af et års arbejde, hvor forskerne fra CESU har kontaktet samtlige forskningsårs-studerende på Health i perioden 2011-2014. Siden 2010 har ordningen nemlig oplevet en eksplosiv vækst blandt medicinstuderende, så det i dag er op mod en tredjedel på en årgang, der tilmelder sig.

Peger på tre mulige nye veje

Og spørgsmålet er lige nu, om det kan blive nødvendigt at omprioritere ordningen i kølvandet på bl.a. fremdriftsreformen:

”Det spørgsmål kan rapporten selvfølgelig ikke svare på, men udover anbefalingen om at bevare Forskningsåret i sin nuværende form, er et valgfrit semester én af de anbefalinger, vi giver Ph.d.-skolen, som har bestilt rapporten”, siger lektor, ph.d. Mette Krogh Christensen fra CESU, der står bag rapporten sammen med videnskabelig assistent Thea Tegtmejer.

”Dels kender vi ordningen med valgfrit semester fra andre universiteter, hvor den ser ud til at fungere fint, dels inkluderer den alle studerende, og den bibeholder den tætte, socialiserende kontakt mellem studerende og forskningsmiljø, som vores rapport viser er den unikke styrke ved Forskningsåret i dag”.

Langt de fleste studerende i undersøgelsen oplever nemlig at blive anerkendt for deres faglige og kollegiale bidrag til det forskningsmiljø, som de er en del af. Og det tyder på, at forskningsmiljøerne skabe rigtigt gode forhold for studerendes læring, som Mette Krogh Christensen udtrykker det.

Rapporten peger desuden på to andre veje, man kan gå, hvis en justering af ordningen bliver nødvendig. Den ene vej er at skære ned på antallet af forskningsårsstuderende – i dag vælger mellem en tredjedel og en fjerdedel af en årgang medicinstuderende forskningsåret.
Den anden vej er at sprede forskningsåret ud over flere semestre og gøre det kompetencegivende med merit- eller ECTS-tildeling.

Stort ønske om fordybelse og time-out  

Som forskningsåret er i dag, er det imidlertid både en god rekrutteringsplatform til ph.d.-uddannelsen og en relevant karriereplatform for de studerende, siger rapporten.
Den helt store begrundelse for at søge har vist sig at være de studerendes lyst til ”Fordybelse i selvstændigt projekt”, der sammen med ”Stort ønske om at forske” ligger i top blandt rapportens motivationsfaktorer, tæt fulgt af ”Afbræk i uddannelsen” og ”Kvalificere til senere stillinger”.

Rapportens forfattere fremhæver karriereperspektivet som en betydelig parameter, fordi det hænger sammen med de krav om forskningserfaring, man kan møde på karrierestigen:

”Op mod halvdelen af ansøgningerne om et forskningsår kan derfor være strategisk begrundet og handle om konkurrencedygtighed og om at nå at få tilstrækkelig erfaring og fordybelsesmulighed, inden man vælger sin karriere”, siger Mette Krogh Christensen.

Endelig peger hun på, at forskningsåret i dag er med til at forhindre spild af penge på en dyr ph.d. for nogle af dem, der ellers først hen ad vejen ville finde ud af, at en forskerkarriere ikke er noget for dem.

• Læs rapporten ”Forskningsåret som karriereplatform”.

Fakta:

• Et forskningsår koster 120.000 kr., som enten skaffes via den enhed, man skal knyttes til i perioden, region Midtjylland, private/statslige fonde eller via Ph.d.-skolen.
• Forskningsår er kun en mulighed på Medicin og Odontologi.
• I det seneste år er der indskrevet 149 forskningsårs-studerende på Health.  
• En anden undersøgelse fra HE Forskeruddannelsen viste tidligere på året, at 52 pct. af de studerende bliver førsteforfatter på mindst én international videnskabelig artikel inden for 3½ år efter start på Forskningsåret.
• Samme undersøgelse viste, at 13 pct. af de forskningsårsstuderende er begyndt på en ph.d.-uddannelse 3½ år efter, at de tog hul på Forskningsåret. Efter 6 år er tallet 48 pct.

Yderligere oplysninger:

Lektor, ph.d. Mette Krogh Christensen
CESU – Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser
Tlf. 86205227
mkc@medu.au.dk