Bevisbyrden af et fingeraftryk eller en blodplet fundet på et gerningssted øges markant, hvis politiet ved, hvornår sporene er sat. Derfor skal et forskerhold med Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet i spidsen nu udvikle en metode til at tidsbestemme biologiske spor. Projektet er støttet med knap 9 mio. kr. af Innovationsfonden.

16.12.2019 | Henriette Stevnhøj

Et fingeraftryk, en blodplet eller andet biologiske materiale er nogle af de spor, som politiets kriminalteknikere undersøger et gerningssted for. Med hjælp fra de biologiske spor kan man knytte en person eller gerningsmand til et gerningssted, men det har indtil nu ikke været teknisk muligt at bestemme, hvornår fx et fingeraftryk er blevet sat og dermed afgøre, om netop det aftryk er relevant for efterforskningen.

Nu skal forskere fra Afdeling for Retskemi ved Institut for Retsmedicin og Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet samt Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) ved Rigspolitiet udvikle en analysemetode, som præciserer biologiske spors alder og dermed potentielt afgør om en person eller gerningsmand også var gerningsstedet på gerningstidspunktet.

Ideen med at bestemme alder af biologiske spor er ikke ny og er formentlig et af de største udækkede behov inden for moderne ”forensic science”.

"Der har tidligere været mange forsøg på at løse problemet, men vores vurdering er, at det først er nu, at avancerede måleteknikker og databehandlingsmetoder har nået et niveau, hvor vi tror på, at udfordringen kan løses", siger professor Mogens Johannsen fra Afdeling for Retskemi. Sammen med Kirstine Lykke, som er ingeniør og adjunkt ved Afdeling for Retskemi, står han bag projektet, som har fået navnet TraceAge.

Lovlige aftryk skilles fra kriminelles

Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) under Rigspolitiet undersøger årligt knapt 9500 fingeraftryk og næsten 2000 blodspor. De ser store muligheder i metoden:

"I flere kriminalsager er der ofte aftryk og spor fra personer med en legitim grund til at være på gerningsstedet på bestemte tidspunkter. Den nye metode skal hjælpe politiet med at afklare, om et afsat aftryk på et gerningssted rent tidsmæssigt har noget med den konkrete efterforskning at gøre eller ej og dermed være med til at fokusere vores arbejde på de relevante spor", siger Stine Rasmussen, projektleder i NKC ved Rigspolitiet.

Et andet eksempel kunne være blodspor efter vold eller mord. Her vil det være muligt at få en indikation af det tidsmæssige hændelsesforløb for forbrydelsen, som man i dag ikke altid har mulighed for at undersøge.

Viden om metabolitter kommer til gavn

I projektet bruger forskerne fra Afdeling for Retskemi og Institut for Fødevarevidenskab avancerede målemetoder og dataanalyseteknikker til at opnå viden om stoffers nedbrydnings- og omdannelses-tid og dermed om sporets alder.

Et biologisk spor fra et fingeraftryk eller en blodplet består af en kompleks blanding af forskellige stoffer, der hver især forsvinder med forskellige hastigheder over tid. Forskernes mål er at identificere stofferne og deres nedbrydningsprodukter og udvikle en analysemetode, som kan måle mængderne til at afgøre sporets alder.

"Med vores analytiske udstyr kan vi måle rigtig mange stoffer på en gang, og ved at lave forsøg med fingeraftryk og blodspor kan vi følge deres nedbrydning over tid. Temperatur, luftfugtighed, lys, underlag og lignende har en indflydelse på nedbrydningshastigheden, og vi tester forskellige forhold for at undersøge, hvilke stoffer der er mest robuste til aldersbestemmelse", siger Kirstine Lykke Nielsen.

Den biologiske nedbrydning, der sker i fingeraftryk og blod, er på nogle måder den samme, som sker i fødevarer under opbevaring, og bl.a. derfor deltager professor Søren Balling Engelsen fra Institut for Fødevarevidenskab også i projektet.

Store datamængder analyseres

Ud fra de omfattende datamængder, der opsamles på  blod og fingeraftryks metabolitter og deres nedbrydningshastigheder og dannelse af nedbrydningsprodukter, vil forskerne udvikle en matematisk model, der kan bestemme alderen på et spor.

Både på Institut for Fødevarevidenskab på KU og ved Center for Bioinformatik på AU er de eksperter i at trække brugbar information ud af store datamængder.

"Målingerne danner en masse data, der kræver avancerede databehandlingsmetoder, hvor vi anvender ”machine learning” til at analysere disse datamængder og udvikle modeller, som kan bestemme alderen på ukendte spor", siger Palle Villesen fra Center for Bioinformatik.

Innovationsfondens investering er 8,6 mio. kr. Projektets samlet budget er 13 mio. kr. Det forventes, at metoden er klar til brug i 2022. 

Kontakt

Ingeniør, adjunkt Kirstine Lykke Nielsen
Afdeling for Retskemi, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 22 75 16 84
klyn@forens.au.dk

Professor Mogens Johannsen
Afdeling for Retskemi, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Tlf: 87 16 83 32
mj@forens.au.dk

Teksten er skrevet på baggrund af Innovationsfondens pressemateriale.