Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny scanningsmetode reducerer risikoen for genoperation

Ti minutter. Så hurtigt kan kirurger fremover vurdere, om hele tumoren og det syge væv omkring den er fjernet under operation af kræftpatienter. Lektor Jasper Albertus Nijkamp fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital får knap to mio. kr. til at udforske potentialet ved scanningsmetoden spektral microCT.

14.12.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Jasper Albertus Nijkamp får bevilling til at udforske potentialet i ny scanningsmetode, der kan reducere risikoen for genoperation af kræftpatienter. Foto: Katrine Lind Møgelgaard.

Jasper Albertus Nijkamp får bevilling til at udforske potentialet i ny scanningsmetode, der kan reducere risikoen for genoperation af kræftpatienter. Foto: Katrine Lind Møgelgaard.

Det er ofte vanskeligt og tidskrævende for kirurgerne at vurdere, om alt det syge væv er væk, når de har opereret en kræftpatient. Og det betyder i værste fald, at patienterne må genopereres.

I et nyt forskningsprojekt undersøger Jasper Albertus Nijkamp mulighederne ved d​​en nye scanningsmetode, som kirurgerne kan anvende allerede under selve operationen. Her måler man hele spektret af røntgenstråler i stedet for kun den totale dosis, og det gør det muligt at oprette farve-CT-billeder i stedet for i gråtoner. Farveoplysningerne gør det lettere at skelne kræftvæv fra det normale væv.

Jasper Albertus Nijkamp har en baggrund inden for medicinsk fysisk og datalogi og bygger i sin forskning bro mellem onkologi, kirurgi og patologi. Kræftens Bekæmpelse støtter hans forskningsprojekt med 1.915.000 kr. fra årets Knæk Cancer-indsamling i kategorien ”Unge talentfulde kræftforskere”.  

Kontakt

Lektor og ph.d. Jasper Albertus Nijkamp
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Dansk Center for Partikelterapi
Mobil: 71 94 92 29
Mail: jaspernijkamp@clin.au.dk

Bevillinger og priser, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder