Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny stipendiemodel giver institutterne større indflydelse

Når fakultetets nye ph.d.-stipendiemodel træder i kraft ved årsskiftet, får institutterne flere basismidler, men også et større ansvar for at sikre ansættelse og (med-)finansiering af ph.d.-forløb, der målrettet understøtter institutternes strategier for forskning og rekruttering.

11.12.2019 | Sabina Bjerre Hansen

Efter nytår træder en ny model for ph.d.-stipendier i kraft. Foto: Lars Kruse.

Fakultetsledelsen tager nu et afgørende skridt i overdragelsen af ph.d.-stipendiemidlerne til institutterne. Det betyder flere basismidler til institutterne, men også en forpligtelse i form af et måltal for ph.d.-indskrivninger.

Samtidig udbyder ph.d.-skolen fremover 20 fulde 'elite-fakultetsstipendier' i to årlige runder suppleret med løbende optag. De udbydes via to årlige opslag – næste gang i februar-marts 2020.

”Vi har de sidste år arbejdet med at overføre flere midler til institutterne for at understøtte en strategisk (med-)finansiering af de ph.d.-studerende tæt på deres forskningsmiljøer. Og det seneste fald i indskrivninger har været med til at forstærke behovet for at sikre, at alle fakultetets ph.d.-stipendiemidler reelt kommer til at understøtte uddannelsen af fremtidens yngre forskere,” siger ph.d.-skoleleder Helene Nørrelund.

Faldende indskrivninger og overskud på stipendiemidler
Og det var netop det faldende antal indskrivninger og et overskud på stipendiemidler pga. ikke-aktiverede tilskud, der gav anledning til at tage næste skridt i overførslen af midler til institutterne.

Målet med den nye model er at øge antallet af indskrevne ph.d.-studerende og at give institutlederne mulighed for at anvende midlerne mere strategisk – fx ved at lade midler til ph.d.-studerende indgå i startpakker til nyansatte forskere.

”Vi håber, at vi med den omfordeling, der ligger i den nye stipendiemodel, kan hjælpe institutterne med at løse den opgave, de har ift. rekruttering og ekstern finansiering af ph.d.-uddannelsen. Det bliver nu institutlederens ansvar at sørge for, at den lokale ph.d.-rekruttering bidrager til at udmønte instituttets strategi,” siger Helene Nørrelund.

Hun står – sammen med Damian A. Hertoft Goldberg, som er funktionschef på Healths forskeruddannelse – i spidsen for implementeringen.

Ny model løser nogle af problemerne
Leder af Institut for Folkesundhed Ole Bækgaard Nielsen fortæller, at han ser en fordel i, at den ny stipendiemodel i nogen grad giver institutterne mulighed for at inddrage strategiske overvejelser i uddelingerne af ph.d.-midlerne.

”Til gengæld kan jeg godt ærgre mig over, at modellen ikke ændrer på det tilbagevendende problem med, at forskergrupperne – når der skal findes medfinansiering til en delbevilling fra ph.d.-midlerne – ofte ikke kan finde de resterende midler ved eksterne fonde inden for det aktuelle finansår,” siger Ole Bækgaard Nielsen og uddyber.

”Vores midler kan kun i begrænset omfang overføres til et nyt finansår. Det betyder, at vi på institutterne kan komme til at stå tilbage med ubrugte ph.d.-midler ved finansårets afslutning, lige som det med den eksisterende model er tilfældet for Forskeruddannelsen. Det mangler vi stadig at finde en løsning på,” siger han.

Ph.d.-skolen har fortsat ansvar for det faglige niveau
Mens institutterne får øget indflydelse og ansvar, er det stadig ph.d.-skolens forpligtelse at sikre det faglige niveau og uddannelsesaktiviteter. Det er også ph.d.-skolen, der står for den administrative implementering af den nye stipendiemodel.

”Det er ikke ukompliceret at udskifte en stipendiemodel. Ud over aftale om styrende principper og økonomiske konsekvensberegninger, er der vejledninger og administrative processer, der skal på plads. Vi skal også bidrage til, at alle i organisationen føler sig klædt på til den nye model. Og vi er nødt til gradvist at fase midlerne ud på institutterne – bl.a. fordi vi allerede har udlovet ph.d.-stipendier for den kommende periode,” siger Helene Nørrelund.

For potentielle ansøgere vil der dog ikke være meget ændret til næste runde i februar-marts 2020. Her understreger ph.d.-skolelederen, at man fortsat skal forberede sig og søge som planlagt. Har man et finansieringsbehov – og får man ikke del i de fulde stipendier – kan man efterfølgende komme i betragtning til at modtage midler fra det relevante institut.

Hvor mange midler de fem institutter får ift. hvilket måltal, de skal opfylde er endnu ikke helt på plads. Men institutterne får besked hurtigst muligt.


 Hovedpunkterne i den nye stipendiemodel er:

  • Institutterne får flere basismidler. Størrelsen af de øgede basismidler forhandles mellem dekan og institutleder.
  • Med de øgede basismidler følger instituttets forpligtelse til at (med-)finansiere ph.d.-forløb.
  • Ph.d.-skolen foretager – i samarbejde med stipendieudvalg – en vurdering af projekts egnethed som ph.d.-projekt og af kandidatens kvalifikationer.
  • Fakultetet uddeler årligt 20 fulde stipendier, som tildeles særligt dygtige ansøgere og/eller ansøgere med projekter af særlig høj kvalitet.
  • Mulighed for løbende optag med fuld ekstern finansiering. 

Ambitionerne med den nye stipendiemodel er:

  • At understøtte forsknings- og rekrutteringsstrategier på institutniveau.
  • At alle ansøgere til indskrivning vurderes på lige fod uanset finansiering.
  • At der fortsat sigtes mod et mål om 25 % internationale ph.d.-studerende.
  • At sikre en høj kvalitet af ph.d.-ansøger og projekt.
  • At øge incitamentet til at søge ekstern finansiering.
  • At give ph.d.-skolen og institutterne et fælles ansvar for ph.d.-uddannelse.
  • At optimere udnyttelsen og budgetsikkerheden i forhold til stipendiemidlerne.

Kontakt

Ph.d.-skoleleder Helene Nørrelund
Aarhus Universitet, Health
Mobil: 93 50 84 86
Mail: hwn@clin.au.dk

Administrativt, Administration (Faglighed), Health, Forskningsårsstuderende, Health, Politik og strategi, Graduate School of Health, Ph.d.-studerende, Forskning, Studerende