En type immunterapi – foreløbig testet på mus – lover godt for fremtidens behandling af kræft i æggestokkene, der ofte opdages for sent med høj dødelighed til følge. Bag studiet står en forskergruppe ledet af Anders Etzerodt fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

26.03.2020 | Nanna Jespersgård

Vi har opnået en ny og dybere forståelse af, hvem der er kroppens hjælpere og modstandere i udviklingen af kræft i æggestokkene. Det glæder jeg mig til at efterprøve i forsøg med patienter, som i øjeblikket har en rigtig dårlig prognose, siger Anders Etzerodt. Foto: Jann Thiele Zeiss, AU.

Ondartet kræft i æggestokkene er lumsk: Kendt og frygtet for sine vage ukarakteristiske symptomer, der betyder, at sygdommen ofte opdages så sent, at kun gennemsnitligt fire ud af seks patienter er i live efter fem år. Det håber forskere fra bl.a. Aarhus Universitet at kunne ændre på i fremtiden.

De har sammen med fagfæller fra Frankrig og England publiceret et muse-studie, der viser, at man tilsyneladende både kan hæmme spredningen af æggestokkekræft og mindske tumoren ved at fjerne nogle bestemte immunceller kaldet makrofager fra det fedt, som ligger gemt i bughulen og hænger som et tæppe foran tarmene. Bughulefedtet blev for år tilbage alment kendt med begrebet ’tyndfed’ og må ikke forveksles med det fedtlag, der hos overvægtige viser sig som synlige deller i underhuden.

Bughulefedt som problematisk vært

Anders Etzerodt er ph.d. og adjunkt i cancer-immunologi ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han er førsteforfatter på studiet, der er offentliggjort i Journal of Experimental Medicine. Han fortæller, at kræft i æggestokkene oftest opstår i æggelederne, og at forskningsprojektet tager udgangspunkt i velkendt viden om, at kræftceller fra særligt den type kræft kan løsrives og frigives til bughulen. Fordi det sker meget tidligt i sygdomsforløbet, har de hjemløse kræftceller brug for at ’sidde fast i noget’ for at overleve.

”Her bliver bughulefedtet en slags vært for celler, der ellers ville gå til grunde, og nu viser vores forskning, at når tumorceller flytter ind i bughulefedtet, så ændrer to bestemte typer immunceller kaldet makrofager karakter. De udvikler sig til sygdommens små supportere,” siger Anders Etzerodt.

”Den ene type makrofager, som i forvejen er til stede i vævet, begynder simpelthen at hjælpe tumoren med at sprede sig yderligere til andre organer i bughulen. Samtidig begynder den anden type makrofager, der kommer fra blodbanen, og som rekrutteres som reaktion på, at tumorcellerne har taget plads i bughulefedtet, at modvirke immunforsvarets forsøg på at bekæmpe de invaderende kræftceller. Dermed hjælper de tumoren med at vokse sig større,” siger Anders Etzerodt om de nye fund.

I studiet eksperimenterede forskerne indledningsvist med at fjerne de makrofager, som i forvejen befandt sig i vævet, og konstaterede, at det hæmmede spredningen af kræft i bughulen – dog uden at tumoren i bughulefedtet blev mindre. Da forskerne samtidig fjernede de førnævnte makrofager fra blodbanen, var resultatet både mindre spredning og en skrumpende tumor.

Immunterapi der ’bremser bremsen’

”Vi beskriver hermed en type immunterapi, som adskiller sig fra den immunterapi, der er kendetegnet ved at understøtte de T-celler, der slår en tumor ihjel, og som efterhånden er en etableret del af moderne immunbehandling,” siger Anders Etzerodt.

”Det her er også immunterapi, men den fokuserer på en anden del af immunforsvaret. Projektet her er kun den tredje videnskabelige artikel, der beskriver, hvordan makrofager af forskellig oprindelse påvirker tumorudvikling, og hvordan man kan fjerne præcis de makrofager, der viser sig at hæmmer immunforsvarets evne til at hæmme cancer. Som ’bremser bremsen’ om man vil,” forklarer han.

Anders Etzerodt fortæller, at han og kollegaerne fandt de nye typer af makrofager ved hjælp ny teknik kaldet enkelt-celle-sekventering - en metode, der giver forskerne en meget detaljeret information om de processer, der foregår inde i hvert enkelte celle.

Næste skridt er mennesker

Ifølge Anders Etzerodt har forskningsresultatet åbenlyst potentiale for en fremtidig forbedret behandling, selvfølgelig med det vigtige forbehold, at forsøget foreløbig kun er udført i mus. Næste skridt er at udvikle en medicin, der kan afprøves på mennesker. Det er ikke mindst interessant, fordi forskergruppen ifølge Anders Etzerodt tidligere har vist, at tilsvarende makrofager fra blodbanen også er tilstede i modeller for hudkræft.

”Foreløbig har vi opnået en ny og dybere forståelse af, hvem der er kroppens hjælpere og modstandere i udviklingen af kræft i æggestokkene, og det glæder jeg mig til at efterprøve i forsøg med patienter, som i øjeblikket har en rigtig dårlig prognose,” siger Anders Etzerodt.

Mere om kræft i æggestokkene

• Kræft i æggestokkene optræder hos cirka 570 kvinder i Danmark pr år.
• Sygdommen er den anden hyppigste form for underlivskræft i Danmark (kræft i livmoderen er den hyppigste). Omtrent otte gange flere får brystkræft.
• Æggestokkræft er svær at opdage og påvise, blandt andet fordi der i starten er få eller ingen symptomer.
• Efterhånden som svulsten vokser, kan der komme mavegener, maven kan vokse og føles udspilet. Nogle tror, de har taget på og forsøger at tabe sig. Nogle oplever, at de skal tømme blæren oftere, nogle får forstoppelse på grund af tryk fra den voksende svulst på de omkringliggende organer, og nogle oplever træthed.
• Efter diagnosen æggestokkræft vil 74 procent være i live ét år efter og 38 procent vil være i live 5 år efter. Prognosen er dog meget afhængig af sygdomsstadiet.
  Kilde: Sundhed.dk

Bag om forskningsresultatet

• Der er tale om et grundforskningsstudie, hvor forsøgene er lavet på mus.
• Vigtigste samarbejdspartner er Toby Lawrence, Lawrence group på King’s College i London.
• Studiet er finansieret af Novo Nordisk fonden via et postdoc-stipendie til forskning i udlandet bevilget til Anders Etzerodt.
• Ift. eventuelle habilitetsproblemer oplyser Anders Etzerodt, at han, hvis alt går vel, er på vej med en spinout-virksomhed, men at den vil fokusere på at behandle andre kræftformer som fx hudkræft og kræft i bugspytkirtlen.
• Artiklen Tissue-resident macrophages in omentum promote metastatic spread of ovarian cancer er offentliggjort i Journal of Experimental Medicine.

Kontakt

Adjunkt i cancer immunologi, ph.d. Anders Etzerodt
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: + 45 28 12 84 21
Mail: ae@biomed.au.dk