En ny undersøgelse afdækker, hvordan vores hjerne forstår andres handlinger. Resultaterne af undersøgelsen kan måske give os en bedre forståelse af, hvorfor mennesker, der lider af autisme eller skizofreni, har vanskeligt ved social interaktion.

05.03.2014 | Mathilde Weirsøe

I en ny undersøgelse, der netop er udgivet i tidsskriftet Psychological Science, påviser forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvordan hjernens spejlneuroner hjælper os med at forstå de dagligdagshandlinger, vi ser andre mennesker udføre.

Ved hjælp af magnetisk stimulation, som midlertidigt forstyrrer de normale processer i den del af hjernen, der er involveret i menneskers produktion af handlinger, viser forskerne, at disse områder også påvirker vores forståelse af andres handlinger. Det er den første undersøgelse, som påviser en tydelig årsagssammenhæng.

En af forskerne, John Michael, forklarer processen således:
“Der har været meget ’hype’ omkring spejlneuroner, og nu har vi endelig udført et eksperiment, som giver klart og utvetydigt bevis for, at spejlneuronerne hjælper mennesker med at forstå andres handlinger,” siger John Michael.

Et skridt nærmere forståelsen af autisme og skizofreni
Undersøgelsen viser, at visse områder af hjernen er involveret i produktionen af handlinger. Og forskerne fandt bevis for, at disse områder også hjælper os med at forstå andres handlinger. Det betyder, at det er de samme områder, der er involveret i produktionen og forståelsen af sociale handlinger. Det gælder i dagligdagen, men det har også stor betydning i forhold til at forstå mennesker, der lider af autisme og skizofreni.

“At forstå de processer, der er involveret i menneskers sociale forståelse generelt, er vigtigt i forhold til at forstå de underliggende årsager til, hvorfor mennesker med autisme og skizofreni har vanskeligt ved social interaktion. Men det er vigtigt at understrege, at dette kun er en lille brik i et større puslespil.”

Fakta om den empiriske baggrund
Deltagerne (20 voksne) kom til laboratoriet tre gange. Første gang scannede man deres hjerner. Anden og tredje gang stimulerede man deres bevægelsessystem, hvorefter deltagerne udførte en typisk psykologisk opgave, hvor de så en række korte videoer med skuespillere, der mimede forskellige handlinger (cirka 250 videoer hver gang). Efter hver video skulle de vælge et billede af en genstand, som stemmede overens med den mimede handling. Eksempelvis kunne en hammer være det rigtige svar på en video med en skuespiller, som foregav at være en hammer. Hensigten med denne opgave var at måle deres forståelse af de observerede handlinger. Forskerne opdagede, at stimulationen påvirkede, hvor godt deltagerne løste opgaven.

En innovativ metode
Forskerne anvendte en innovativ teknik til magnetisk stimulation af helt bestemte områder af hjernen med henblik på midlertidigt at afbryde de processer, der normalt foregår i de områder. Man anvender typisk denne teknik (kaldet ”continuous theta-burst stimulation”), fordi den gør det muligt at se hvilke områder af hjernen, der udfører hvilke funktioner. Hvis man for eksempel stimulerer (og dermed midlertidigt svækker) område A, og deltagerne efterfølgende har vanskeligt ved en bestemt opgave (opgave T), kan man slutte, at område A sædvanligvis udfører opgave T. Effekten forsvinder efter 20 minutter, hvilket gør det til en uskadelig og bredt anvendelig måde at identificere, hvilke opgaver der udføres af hvilke områder i hjernen.

John Michael er ansat ved det tværfaglige Interacting Minds Centre på Aarhus Universitet.

Kontakt: Tlf.: (+45) 6073 9069; E-mail: johnmichaelaarhus@gmail.com  

Artiklen er for nylig udgivet i Psychological Science.

Læs uddybende artikel på Videnskab.dk