AU indfører et nyt sæt grundregler for eksternt forskningssamarbejde. Grundreglerne skal sikre ansvarlig praksis og frihed i samarbejder og skabe overblik på et komplekst område.

03.06.2020 | Thomas Grønborg Sørensen

Foto: Ida Jensen

Aarhus Universitets nye grundregler for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed i samarbejde med eksterne parter består af tre elementer: 

• tre centrale principper,
• en mere tydelig kategorisering af forskellige typer samarbejde,
• samt en tjekliste med konkrete anvisninger til alle faser af et projekt.

”Principperne om bl.a. forskningsfrihed og uvildighed er rygraden i det eksterne samarbejde. De beskriver den ånd, vi skal udføre projekterne i, og vi bør til enhver tid reflektere over, hvordan vi lever op til dem i de enkelte projekter, og ikke mindst hvordan vi sikrer gennemsigtighed i samarbejdet. Grundreglerne indeholder også mere konkrete værktøjer, som skal gøre det lettere for forskerne at udmønte principperne i deres samarbejdsaftaler”, fortæller Brian Bech Nielsen.

Én samlet indgang for eksternt samarbejde

Grundreglerne er samtidig tænkt som én samlet indgang for at skabe et let og overskueligt overblik over de love, politikker, kodeks, retningslinjer og principper, der findes på området. Flere af dem griber ind i hinanden, hvorfor kortlægningen over reglerne på området har været vigtig i sig selv.

Arbejdet med de nye grundregler blev sat i gang som en udløber af den såkaldte oksekødssag, der afslørede et behov for mere tydelige retningslinjer for eksternt samarbejde.

”Oksekødssagen tændte en advarselslampe hos os og afslørede et behov for bedre og mere lettilgængelig information til vores forskere om den nationale kodeks for forskningsintegritet og andre relevante regler og principper”, siger rektor og påpeger, at grundreglerne skal ses i sammenhæng med de workshops og kurser om ansvarlig forskningspraksis, som også er udløbere af oksekødssagen. Dem kommer der nærmere om senere på året. 

I løbet af efteråret skal grundreglerne desuden drøftes i de akademiske råd, og på længere sigt er planen at evaluere dem samlet i 2021. 

Testet på forskere og institutledere

Det er en arbejdsgruppe med deltagere fra de fire daværende fakulteter, som har udarbejdet grundreglerne. For at sikre, at de er fyldestgørende, overskuelige og brugbare, blev de tidligere i år testet på 19 forskere og institutledere fra forskellige fagmiljøer. Efterfølgende blev de justeret, inden de i maj blev vedtaget i universitetsledelsen. 

I udarbejdelsen af grundreglerne har deres anvendelighed i praksis været afgørende. De skal sikre forskningsfrihed, uvildighed og gennemsigtighed, men de skal også være et reelt og konkret hjælperedskab til forskere, som skal samarbejde eksternt. 

Det kan være en udfordring, når der samtidig er tilfælde, hvor man også skal tage højde for f.eks. GDPR-retningslinjer, den nationale kodeks for forskningsintegritet, det nye kvalitetsledelsessystem for myndighedsrådgivning på Technical Sciences eller andre. Derfor rummer websitet om grundreglerne også henvisninger til andre specifikke regelsæt.

Tid til trykprøvning

”I vores test har vi fået en foreløbig indikation på, at reglerne ser brugbare ud, men nu skal de trykprøves i forskernes hverdag. Tanken er, at man nu har et klart defineret sted at starte, når man skal sætte et nyt projekt i gang, og jeg håber, at grundreglerne kan gøre samarbejde med eksterne parter lettere at gå til for vores forskere. Eksternt samarbejde er en vigtig del af AU’s samlede indsats, og når vi har mere tydelige rammer, kan det forhåbentlig frigøre mere tid til substansen; nemlig at skabe ny viden til gavn for samfundet”, siger Brian Bech Nielsen.

• Grundreglerne trådte i kraft den 2. juni 2020. 
• De eksisterende retningslinjer for samarbejdsaftaler mellem Aarhus Universitet og eksterne parter fra år 2000 ophæves hermed.

Læs mere: Se grundreglerne