Fem forskerdrevne projekter skal forbedre udfordringer med kønsbias i forskning på AU. Det sker som en del af AU's handleplan for kvinder i forskning fra 2016.
16.03.2018 |
Udvalget for Forskning og Eksternt Samarbejde (UFFE) har uddelt midler til i alt fem projekter med fokus på kønsbias på Aarhus Universitet. Bag projekterne står en række AU-forskere, der nu går i gang med de konkrete projekter, der har til formål at afhjælpe kønsbias-udfordringerne på Aarhus Universitet.
”Som supplement til institutternes handleplaner på området igangsætter vi nu fem projekter, der på tværs af fakulteterne skal bidrage til konkrete løsninger på udfordringerne med kønsbias. Alle fem projekter er ledet af forskere, der arbejder fagligt med kønsbias, og vi ser frem til at projekterne kan bidrage med konkrete værktøjer, der mindsker kønsbias i forskningsmiljøerne.” siger Lise Wogensen Bach, prodekan på Health.
Adjunkt Mathias Wullum Nielsen, der leder projektet Gender and Networks in Early-career Academic Advancements, er en af de forskere, der har modtaget bevilling fra UFFE til at føre sit kønsbias projekt ud i livet. Han udtaler:
”Bevillingen er en glimrende mulighed for at dykke dybere ned i spørgsmålet om ligestillingsudfordringerne på Aarhus Universitet. Vi får nu tid og ressourcer til omhyggeligt at belyse, hvilken rolle netværk spiller for kvinder og mænds karriereprogression og avanceringsmuligheder. Vi håber vores projekt vil bidrage til en mere nuanceret forståelse af dette spørgsmål, og glæder os meget til at komme i gang. ”
Bevillingerne til de fem projekter fra UFFE er på i alt 650.000 kr. - og uddeles som et led i implementeringen af AU's handleplan for kvinder i forskning, der blev vedtaget af universitetsledelsen i marts 2016.
De fem projektledere samles til fælles ”kick-off” mandag den 19. marts med henblik på at koordinere aktiviteterne og planlægge en fælles konference.
Læs mere om projekterne nedenfor.
De fem projekter, der har modtaget bevillinger, er:
Mere information: