Tvangstilmelding til eksamener bliver afskaffet, og der indføres maksimale studietider. Universitetsledelsen har vedtaget en række fælles regler for, hvordan den nye lov om studiefremdrift skal forvaltes på AU. Fakulteterne går nu i gang med at afklare, hvordan de nye regler skal udfoldes i praksis på de enkelte studier.

09.05.2016 | Signe Opstrup

Foto: Lars Kruse

Siden efteråret har AU arbejdet på at udarbejde regler for, hvordan justeringer af fremdriftsreformen implementeres med de frihedsgrader, der er givet med den nye lov om studiefremdrift. De vedtagne regler om studiefremdrift på AU har været til kommentering i både studienævn, studieadministrationer og studenterorganisationer, og kommentarerne herfra er blevet indarbejdet i det omfang, det har været muligt.

Prorektor for uddannelse på Aarhus Universitet, Berit Eika fortæller: 

”Reglerne bygger på en afvejning af, hvordan vi kan give de studerende mest mulig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres studie, samtidig med at vi skaber de bedste rammer for, at de studerende kommer godt igennem studiet og at kvaliteten i uddannelserne bevares.”

Et af de afgørende elementer i de netop vedtagne regler er afskaffelsen af den tvungne tilmelding til samtlige fag og prøver. Berit Eika siger herom:

”Ved at fjerne tvangstilmeldingen af fag og prøver giver vi de studerende en højere grad af fleksibilitet. Derfor ser vi nu frem til at bruge tid og penge på noget andet end tvangstilmeldte fag og eksaminer, hvor mange studerende udebliver. Den tid og de penge vil vi meget hellere bruge på at sikre en god kvalitet i vores uddannelser.”

Studerende skal nå frem til tiden

Et andet bærende element i den nye model er studieaktivitetskrav, som betyder, at studerende skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår (ét studieår består af 60 ECTS). Desuden skal studerende være opmærksom på reglerne om maksimal studietid, der betyder, at bachelorstuderende skal afslutte deres uddannelse inden for normeret tid plus ½ til 1 år, mens studerende på kandidatuddannelserne må bruge max ½ år ud over normeret tid.

Prorektor Berit Eika uddyber:

”Både studieaktivitetskravet og den maksimale studietid er vigtige elementer, som de studerende skal være opmærksomme på. Sammenligner vi studiet med en køretur, så når de studerende ikke frem til deres destination, hvis de kører med minimumshastighed igennem hele deres studie, da de maksimale studietider fastsætter, hvornår de senest skal nå frem. For at undgå dette, så får de nye regler følgeskab af en målrettet vejledningsindsats mod netop de studerende, der har størst behov.”

Sådan indføres modellen

Der er stadig tale om et overordnet regelsæt, som netop er blevet vedtaget. Fakulteterne skal i de kommende måneder finde ud af, hvordan de nye regler skal håndteres og studieordningerne tilpasses. Hvad det præcist kommer til at betyde for den enkelte uddannelse, bliver altså bestemt på fakultetet i den kommende tid.

”Arbejdet med at få implementeret reglerne har højeste prioritet lige nu, så vi hurtigst muligt kan få afklaret reglernes betydning for de enkelte studier og for den enkelte studerende på AU. Alle studerende bliver nærmere informeret om reglernes indflydelse på deres studie, i takt med at detaljerede bestemmelser besluttes og implementeres op til næste semester,” siger Berit Eika.

De nye regler, som indeholder en differentieret model for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne, har til formål at sikre den mindst indgribende tilgang over for studerende på universitetet. Læs reglerne her:

Fakta: Ændringer i regler om studiefremdrift

På bacheloruddannelsen:

• Den tvungne tilmelding til alle fag og prøver (svarende til 60 ECTS pr. studieår) ophæves, og bachelorstuderende får fremadrettet ansvar for at til- og/eller afmelde såvel fag som prøver inden for nærmere fastsatte frister.
• Der bliver indført et studieaktivitetskrav på 45 ECTS pr. studieår. Hvis førsteårsprøven har et omfang på 45 ECTS eller mere, bortfalder studieaktivitetskravet på bacheloruddannelsens første år. Kravet om studieaktivitet er akkumuleret. Det vil sige, at der som udgangspunkt er krav om at have optjent 45 ECTS efter 1. studieår, 90 efter 2. studieår osv. 
• Studerende på bacheloruddannelser skal afslutte deres uddannelse inden for normeret tid plus ½ til 1 år. Det vil være forskelligt fra uddannelse til uddannelse og vil fremgå af studieordningen.
• Hvert fakultet etablerer en førsteårsprøve for bachelorstuderende på 30 til 60 ECTS (omfanget fastlægges af fakultetet), som skal være bestået inden udgangen af første studieår.

På kandidatuddannelsen:

• Den tvungne tilmelding til fag og prøver (svarende til 60 ECTS pr. studieår) ophæves, og kandidatstuderende får fremadrettet ansvar for at til- og/eller afmelde såvel fag som prøver inden for nærmere fastsatte frister.
• Dog automatisk tilmelding til speciale på det tidspunkt, hvor det endnu er muligt for den studerende at anvende tre prøveforsøg på specialet inden for rammerne af den maksimale studietid.
• Studerende på kandidatuddannelserne skal bestå mindst 45 ECTS pr. studieår. Kravet om studieaktivitet er akkumuleret. Det vil sige, at der som udgangspunkt er krav om at have optjent 45 ECTS efter 1. studieår, 90 efter 2. studieår osv.
• Studerende på kandidatuddannelser skal afslutte deres uddannelse inden for normeret tid plus ½ år. Det er muligt at afslutte ikke-beståede fag sideløbende med kandidatspecialet inden for rammerne af studieaktivitetskravet og den maksimale studietid.

Det vil fortsat være muligt - efter ansøgning - at få en dispensation til at fravige reglerne, hvis der foreligger et usædvanligt forhold.

Yderlige oplysninger

• Den 12. maj mødes uddannelseschefer, vicedirektører og ledere fra de administrative bånd for at igangsætte processen frem mod den endelige implementering af de nye regler for studiefremdrift d. 1. september 2016.
• Læs mere om studiefremdrift på webside for medarbejdere og for studerende
• Vedtagelse af interne regler for studiefremdrift på professionsbacheloruddannelserne afventer afklaring af eventuel bekendtgørelsesændring.

Fakta om fremdriftsreformen

Reformen blev vedtaget i 2013 med det formål at ”mindske omfanget af studietidsforsinkelser på de videregående uddannelser og dermed bidrage til vækst og velstand i Danmark”. Reformen kræver, at alle universiteter i DK skal nedbringe deres gennemsnitlige studietid frem til 2020 - ellers får de mindre bevillinger. På AU betyder reglerne, at den gennemsnitlige studietid skal reduceres med 4,7 måneder. Lykkes dette ikke, står AU til en bøde på op til 240 millioner.

I efteråret 2015 blev der indgået en politisk aftale om en justering af fremdriftsreformen. Justeringen giver universiteterne større fleksibilitet til selv at bestemme, hvordan målet om studietidsreduktioner skal nås.