Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye skærpede retningslinjer for undervisning på Health

Nye skærpede retningslinjer betyder blandt andet, at alt undervisning skal foregå med 1 meters afstand.

02.10.2020 | Health Studier

Kære studerende på Health

I går fik I mail fra universitetsledelsen om skærpede retningslinjer for undervisning på universitet. Her får I information om, hvad det betyder for jeres undervisning og eksamen på Health.

Krav om undervisning med 1 meters afstand mellem alle studerende

Skærpelserne betyder, at undervisning med fysisk fremmøde skal gennemføres med mindst 1 meters afstand mellem samtlige studerende. Vi undtager kun fra kravet om 1 meters afstand i de tilfælde, hvor fysisk tilstedeværelse er afgørende for at kunne gennemføre undervisningen. Det er fx laboratorieøvelser, fysiske øvelser og klinik.

Omlægning af undervisning går i gang nu - følg med på Blackboard

Jeres undervisere er gået i gang med at omlægge undervisningen.

Planen er:

  • at vi kan gennemføre undervisning efter de nye retningslinjer hurtigst muligt og senest fra og med uge 43
  • at underviserne melder de reviderede undervisningsplaner for efteråret 2020 ud løbende via Blackboard
  • at undervisningen kører som hidtil, indtil de nye undervisningsplaner er på plads.

Vi er også gået i gang med at planlægge undervisningen for foråret 2021. I kan forvente, at skemaerne for forårssemesteret 2021 er klar i december.

Vi planlægger eksamen med fysisk fremmøde

Vi regner med at gennemføre både skriftlige tilsynseksamener og mundtlige prøver med fysisk fremmøde. Planen for den kommende eksamenstermin er:

  • at I skal til eksamen på den måde, det er beskrevet i jeres studieordning og i kursuskataloget
  • at alle corona-retningslinjer bliver overholdt til eksamen med fysisk fremmøde
  • at eksamensplanerne ligger klar senest 1. november 2020.

Bliv corona-testet på campus i weekenden

Du har mulighed for at blive corona-testet i Dale's Café/Internationalt Center lørdag d. 3. oktober og søndag d. 4. oktober. Adressen er Høegh-Guldbergs Gade 4 og begge dage er fra 9-16. Husk, at du ikke må benytte testenheden, hvis du har symptomer på corona. Følg med på universitetets facebookside.

Vi er kede af, at vi endnu en gang bliver nødt til at ændre på jeres undervisning og begrænse fysisk fremmøde. Vi hører meget gerne fra jer, hvis I har kommentarer eller spørgsmål.

Klik her for at finde vores kontaktoplysninger på studieportalen.

Med venlig hilsen Studieadministrationen på Health
Anna Bak Maigaard, uddannelseschef

Studerende, Studier på Health, Health, Administrativt