Studienævnet for Medicin har besluttet at revidere både bachelor- og kandidatuddannelsen for at kunne leve op til fakultetets nye vision og strategi for medicinuddannelsen. De nye studieordninger træder i kraft fra september 2020.

14.03.2018 | Lise Wendel Eriksen

Visionsprocessen på medicinuddannelsen fører til nye studieordninger på både bachelor- og kandidatdelen. Foto: Jesper Rais

Visionen og det strategiske grundlag for medicinuddannelsen på AU blev udarbejdet i samarbejde med et bredt felt af uddannelsens interessenter i 2017. Nu har Studienævnet for medicin vurderet, at medicinuddannelsen skal revideres for at matche visionen og det strategiske ophæng. Studienævnet har indhentet input fra undervisere og studerende til arbejdet med de nye studieordninger, som stadig er i sin indledende fase.

Strukturelle ændringer på bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal gennemgå strukturelle ændringer for at fremme integrationen mellem de biomedicinske fagområder. Det betyder, at der skal udvikles nye fag – bl.a. cellebiologi, neuroscience og et bredere fag inden for folkesundhed. Bacheloruddannelsen skal også krydres med nye elementer som fx forståelse af ”big data” og dets betydning for udvikling af ny viden og dermed nye behandlinger. Der skal desuden skabes bedre sammenhæng mellem de parakliniske fag og de biomedicinske fag, ligesom anatomiundervisningen skal gentænkes, så anvendelsen af anatomien bliver tydeligere for de studerende.

”Det er Studienævnets overordnede mål, at der gennem bacheloruddannelsen sker en progression, der sikrer, at bachelorerne opnår øget selvstændighed og sikkerhed i en akademisk tilgang til faglige problemstillinger,” siger formand for Studienævnet Per Höllsberg, og fortsætter: ”Det er også et mål for os, at den basalvidenskabelige kernefaglighed på bacheloruddannelsen formår at have sigte på den kliniske kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen jo er forberedende til.”

De strukturelle ændringer sker altså for at sikre en stærkere integration af fagområder inden for biomedicin, for at styrke folkesundhedselementet og for at styrke sammenhængen til kandidatuddannelsen.

Nyt valgfrit forløb på kandidatuddannelsen

Som noget nyt skal kandidatuddannelsen fra 2020 indeholde et større valgfrit forløb for studerende. Forløbet skal sikre, at de studerende udvikler en akademisk tilgang til innovative processer, og det skal styrke de studerende i at blive selvstyrende og problemløsende i mødet med komplekse problemstillinger.

Det valgfrie forløb introduceres på 1. semester af kandidatdelen og strækker sig fra 2. til 4. semester, hvor det afsluttes med specialeopgaven. Det valgfrie spor gør det muligt for studerende at fordybe sig i forskningsprocessen, et klinisk speciale eller i et andet projektorienteret udviklingsspor. Sigtet er at skabe værdi for patienter, sundhedssektoren og samfundet generelt.

”Når vi indfører et valgfrit forløb, får det selvfølgelig også konsekvenser for de øvrige fag på kandidatuddannelsens 1.-4. semester. Stoffet og kliniktiden skal prioriteres med fokus på de generiske lægelige kompetencer. Sammen med fagmiljøerne arbejder vi nu videre med, hvordan vi løser den opgave og bedst tilrettelægger kandidatdelen,” siger Per Höllsberg.

Fremover bliver professionssporet integreret i kandidatuddannelsens kliniske forløb. Det vil styrke oplæringen i de syv lægeroller og give bedre mulighed for at træne de studerendes professionelle kompetencer i en autentisk situation.

De nye studieordninger for både bachelor- og kandidatdelen skal også understøtte, at der udvikles og implementeres mere studenteraktiverende læringsforløb, og at Edu-IT i højere grad bliver anvendt i undervisningen for at øge de studerendes læringsudbytte.

Processen frem mod 2020

For at få de nye studieordninger klar til september 2020 har studienævnet etableret en projektorganisation, der skal drive processen, og som er godkendt af fakultetsledelsen på Health. Processen frem mod 2020 ser således ud:

• Studienævnet nedsætter to projektgrupper, der skal udvikle henholdsvis bachelorstudieordningen og kandidatstudieordningen.
• Projektgrupperne forventes at have første udkast klar til de nye studieordninger for bachelor og kandidatuddannelsen, som de indstiller til Studienævnet for medicin hhv. ultimo 2018 og medio 2019.
• Herefter begynder den administrative implementering og varsling af studerende.
• Studieordningerne formuleres, så de kan sendes i høring hos bl.a. Censorformandskabet, Styrelsen for Patientsikkerhed og de øvrige universiteter efteråret 2019.
• Studienævnet for medicin bearbejder høringssvar og formulerer på den baggrund de endelige studieordninger, som sendes til godkendelse i dekanatet i løbet af vinteren 2019/2020.
• Fra september 2020 begynder nye bachelor- og kandidatstuderende på de nye studieordninger.

På Studienævnet for Medicins hjemmeside er der mere information om revisionsprojektet, deltagersammensætningen i projektgrupperne og det kommende arbejde med studieordningerne.

Kontakt

Professor og formand for Studienævnet for Medicin Per Höllsberg
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 51 36 23 53
Mail: ph@biomed.au.dk