To geologer fra Aarhus Universitet påviser i to nye videnskabelige artikler, at strontium fra jordbrugskalk bliver udvasket fra de øvre jordlag og dermed påvirker strontium-isotop-værdierne i omgivelserne. Ifølge forskerne betyder det, at en række hypoteser om forhistoriske menneskers oprindelse må revideres. Det gælder bl.a. hypotesen om, at flertallet af de 48 personer fra vikingetiden, hvis grave er fundet ved Trelleborg, var fra udlandet; ifølge nye analyser kan de sagtens være opvokset på Vestsjælland.

10.03.2021 | Peter F. Gammelby

Med jordprøver fra en testmark påviser Erik Thomsen og Rasmus Andreasen fra Institut for Geoscience, at strontium bliver udvasket fra det øverste jordlag sammen med den jordbrugskalk, jorden er blevet beriget med.

Det gør de i to nye artikler i det videnskabelige tidskrift Frontiers in Ecology and Evolution, i en særudgave, der handler om strontium-metodens brug inden for arkæologi og paleoøkologi. Den ene artikel har de skrevet i samarbejde med Tine Rasmussen fra Arctic University of Norway.

Med artiklerne afviser de en hypotese, som forskere fra Københavns Universitet og Nationalmuseet fremsatte i 2019, som skulle vise, at strontium fra jordbrugskalken effektivt holdes tilbage i de øverste jordlag og dermed ikke påvirker strontium-analyserne af rester af forhistoriske mennesker og dyr. Denne hypotese blev fremsat, efter at Erik Thomsen og Rasmus Andreasen i en artikel tidligere på året havde påvist, at man ikke på grundlag af strontium kunne konkludere, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden kom rejsende langvejs fra.

Overkalket testmark

I de nye artikler fra de to geologer er betegnelsen ”testmark” afgørende. På den pågældende mark i Voulund syd for Ikast har geologerne kunnet beregne udvaskningen præcist, fordi de vidste, hvor meget jordbrugskalk, der var hældt på den, og hvornår det skete.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmarks og Grønland (GEUS) benyttede fra 2010 til 2014 marken til et forsøg, som skulle vise, om man kunne gøre jorden bedre til at binde CO₂ ved at tilføre større mængder kalk. Marken blev opdelt i sektioner, som fik tilført forskellige mængder kalk; en af sektionerne fik således ca. 48 gange mere kalk end hvad landmanden normalt brugte.

Erik Thomsen og Rasmus Andreasen tog de nye prøver fra den sektion samt nabosektionerne fem år efter, at forsøget sluttede. Og prøverne viste, at 80-100 procent af det strontium, der var bundet i kalken, nu var vasket ud.

Geologerne kunne sammenholde deres egne prøver med prøver, som forskere fra Nationalmuseet selv tog fra den samme sektion på marken i 2014. Det var netop de prøver, som forskerne fra Nationalmuseet og Københavns Universitet henviste til, da de i artiklen i 2019 skrev, at strontium fra jordbrugskalken effektivt holdes tilbage i de øverste jordlag første gang og dermed afviste, at jordbrugskalk påvirker strontium-signaturerne i miljøet.

Hjemmefødte vikinger

Erik Thomsen, Rasmus Andreasen og Tine Rasmussen har desuden udvidet undersøgelserne at strontiumisotop-værdier i det danske landskab med flere nye områder, hvor de igen ser større variation af strontiumisotop-værdier i områder, der ikke er påvirket af moderne landbrug – lige som de gjorde i områderne omkring Egtved og Skrydstrup.

De har bl.a. fundet lignende høje værdier i morænerne på Sydvestsjællands kyst. Resultaterne herfra er interessante, idet de viser, at hovedparten af de individer, der blev begravet på vikingegravpladsen ved Trelleborg, sandsynligvis stammer fra lokalområdet og andre steder i Danmark – f.eks. Jelling området – og at de fleste ikke nødvendigvis kom fra udlandet, som hidtil troet baseret på undersøgelser fra 2010.

Med det nye reviderede sammenligningsgrundlag har kun tre af 48 individer sandsynligvis deres oprindelse uden for Danmark.

Derudover viser de nye studier høje og variable strontiumisotop-værdier i de områder, hvor det naturlige kalkindhold i jorden er lavt, et fænomen, der ikke er unikt for Danmark, men må gøre sig gældende i store områder på den nordlige halvkugle, der lå tæt på isranden under sidste istid.  Hvis forskere ikke tager højde for jordbrugskalkens indflydelse på strontium i overflademiljøet, medfører det, at graden af mobilitet af forhistoriske individer bliver overvurderet, påpeger de tre forskere.

 

---

Yderligere oplysninger

De videnskabelige artikler i tidsskriftet Frontiers in Ecology and Evolution kan findes her:

Strontium Is Released Rapidly From Agricultural Lime–Implications for Provenance and Migration Studies

Homogeneous Glacial Landscapes Can Have High Local Variability of Strontium Isotope Signatures: Implications for Prehistoric Migration Studies

 

Kontakt

Lektor emeritus Erik Thomsen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Mail: erik.thomsen@geo.au.dk
Mobil: 2911 2961

Akademisk medarbejder Rasmus Andreasen
Institut for Geoscience
Aarhus Universitet
Mail: rasmus.andreasen@geo.au.dk
Mobil: 9350 8497