Sebastian Frische, stud.scient. 1989-1997

27.10.2014 | Helge Hollesen

I starten af 1990’erne fyldte Studenternes Hus stadig mindre i de studerendes hverdag. Stakladens tid som koncertsted var klinget ud, og flertallet af studerende tilbragte frokostpauserne i mere nærliggende kantiner.

”Det var efterhånden kun en lille udvalgt skare af studenteraktivister, der fyldte huset,” erindrer Sebastian Frische.

Som formand for Studenterrådet fra efteråret 1991 til efteråret 1994 kom han næsten dagligt i Studenternes Hus, der i de år skiftede karakter efter en konkurs i Studentersamvirket, som stod for driften af huset.

”Konkursen udløste en debat om, hvordan Studenternes Hus, kantinerne og Akademisk Boghandel skulle fortsætte. Daværende rektor Henning Lehmann ville gerne skyde penge i det på betingelse af, at Studenterrådet opgav sit flertal i Studentersamvirket,” fortæller Sebastian Frische, der blev formand efter en udskiftning af Studenterrådets ledelse i forbindelse med konkursen.

Administrationen rykker ind i Studenternes Hus
Studentersamvirket blev lavet om til Studenterhusfonden i 1992. Efterfølgende rykkede dele af universitetets administration ind i lokalerne på første sal. Næsten samtidig fik Studenternes Hus tilføjet et Konferencecenter 

”Studenternes Hus blev en tidslomme og lå stille hen bortset fra Studenterrådets årlige fester som for eksempel semesterstartfesten med kendte navne på plakaten,” husker Sebastian Frische.

Stakladens status som den centrale kantine forsvandt.  Det ny ejerforhold betød også, at Richard Mortensen- og Preben Hornung-stuerne blev låst af, og dermed forsvandt også de nye og især gamle studerende, der her havde haft et helle til spil, tobak, øl og tv-kigning.

Computerrum til de studerende
Studenterrådet prøvede dog fortsat at skabe aktiviteter for de studerende, som betød at huset blev brugt.

”Vi lavede blandt andet et computerrum, og det var meget nyt dengang. Alle studerende rådede jo ikke dengang over en computer, men her kunne de skrive deres opgaver og printe ud,” fortæller Sebastian Frische om tiden, hvor internettet endnu var på et meget rudimentært stade.

”Derfor trak vi selv netkabler i huset henover lofterne og satte ledningerne sammen for at få et computernetværk.”

Ingen veneration for Studenternes Hus
Sebastian Frische er i dag lektor ved Institut for Biomedicin, men kommer kun sjældent i Studenternes Hus. Trods den intense periode med diskussioner, blad- og rusbogproduktion og øllene i studenterbarens døende timer har han ikke den store veneration for stedet.

”Jeg har egentlig svært ved at se den nutidige begrundelse for et fælles studenterhus for alle studerende. Jeg tror, at et hus som ramme om sociale og faglige aktiviteter skal ligge tæt på de studerendes eget fag,” siger Sebastian Frische, der selv var aktiv for at få et Biologiens Hus for at engagere de studerende mere i deres studier.

”Dengang var det op ad bakke at trænge igennem med den slags argumenter, selvom ideen hele tiden har ligget som understrøm for universitetet. Nu er der heldigvis mere fokus på det studentersociale, men jeg tror, den store forskel i dag er at de studerende er meget mere fokuseret på deres eget fag. Det synes jeg er godt nok,” lyder det fra Sebastian Frische.