Kære alle Hermed sidste nyt:
29.11.2019 |
Institutdag d. 10. december
Programmet er lige på trapperne. Bemærk lokaleændring til 1232-115: Store Anatomisk Auditorium. Husk at ”acceptere” indkaldelsen, så vi kan planlægge forplejningen.
Ny institutpris - deadline søndag
Som I måske har bemærket, indfører vi en diversitetspris til medarbejdere, som på ekstraordinær vis bidrager til instituttets mangfoldighed. Prisen uddeles på institutdagen, og I har til og med på søndag til at anerkende en kollega, som fortjener det. Læs mere og indstil via hjemmesiden 2019 Biomedicine Diversity Award:https://biomed.medarbejdere.au.dk/organisation/diversity-award/
Nyt vedrørende VIP-stillinger
Der kom i alt 180 ansøgninger til VIP-stillingerne der var opslået bredt i Biomedicin: 38 til professoratet, 52 til lektoratet og 90 til tenure track stillingen. Ansøgningerne skal nu vurderes. Der vil blive anvendt shortlisting. Vi håber at holde ansættelsessamtaler til maj næste år.
Nyt vedr. store bevillinger
Som I måske har set har en række forskere fra instituttet fået store bevillinger på det sidste: Ina Schiessl fik i sommers en 10 mio NNF Hallas Møller bevilling, Joanna Kalucka og Lasse Sommer Kristensen har begge får en 10 mio Lundbeck fellow bevilling, Kathrin Weyer og Søren Degn har begge fået Sapere Aude bevillinger (6,2 mio kr til Kathrin og 4,4 mio til Søren), og senest er det gået i orden at Thomas Willnow fra MDC Berlin har fået en 50 mio NNF Laureate bevilling til at komme her. Thomas starter allerede 1/12. Til lykke til alle.
Ryste-sammen-arrangement for laboranter og bioanalytikere
Den 20. november var en anderledes dag for laboranterne og bioanalytikerne, som havde arrangeret faglige oplæg og sociale aktiviteter. Et rigtig godt arrangement – stor ros for initiativet og til de, der planlagde. Vi håber at kunne gentage arrangementet.
Indberetning af årets forsknings-output
Den 15. januar 2020 skal alle publikationer med udgivelsesår 2019 være registreret i Pure.
Det er MEGET vigtigt for instituttet. Få evt hjælp fra sekretariatet.
Overførsel af annuum
Vi nærmer os årets afslutning, og jeg vil i den forbindelse gerne minde om, at man som udgangspunkt max kan overføre kr. 5.000 af sit annuum til 2020.
Registrering af MUS
I får her endnu en venlig reminder om at melde ind til Jeannette Madsen (jepe@biomed.au.dk), hvis I ikke har været til eller er indkaldt til MUS i 2019. Alternativt kan I melde det ind til jeres TR.
Opdatering af Pure-profil
Er din pure-profil opdateret med billede, korrekt lokale- og telefonnummer? Hvis ikke kommer her en venlig men bestemt opfordring til at få den opdateret, således at vores kollegaer, gæster m.fl. kan finde frem til os. Du kan få hjælp hos sekretærerne. Jeg vil desuden bede jer indsætte et link i Pure-profilen til det forskningstema, I er en del af – samt tilføje et par linjers prosatekst på engelsk om jeres forskningsområde. Pure-profilen er det første, der dukker op i bliver googlet. Herunder link til vejledning i, hvordan I tilføjer links og ekstra tekst: http://auinstallation30.cs.au.dk/fileadmin/www.health.au.dk/Medarbejdere.health.au.dk/Kommunikation_og_web/Saet_tekst_og_link_paa_din_PURE-profil.pdf
Vigtig deadline for ansøgninger til Novo-Nordisk fonden
Hallas-Møller Emerging Investigator, Hallas-Møller Ascending Investigator og Distinguished Investigator: Deadline 8. januar.
AU’s Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris 2020
Prisen er på 60.000 kr. og tildeles en AU-ansat som anerkendelse af fremragende og banebrydende formidling af viden fra universitetet til samfundet. Deadline 18. december. Alle medarbejdere kan indstille forslag. Man skal benytte det elektroniske skema: https://health.medarbejdere.au.dk/forskerstoette/forskningspriser/formular-til-indstilling-af-kandidat/
Dronning Margrethe den II’s Rejselegat til Studerende ved Aarhus Universitet
Der indstilles én kvindelig og én mandlig kandidat pr. institut. Deadline 16. december. Kontakt undertegnede for mere info.
Postdoc stipendier til Stanford
Novo Nordisk Fonden udbyder 4-årige postdoc stipendier på Stanford Bio-X. Der er webinar hos InnoX Health, hvor folk fra Stanford Bio-X fortæller om opholdet, og I har mulighed for at stille spørgsmål. Webinaret afvikles 10. december klokken 17-18 hos InnoX Health på Tangen 17, Aarhus N. Tilmelding til Martin Vesterby på martin@innox.au.dk.
GraphPad Prism software
HE har tegnet en aftale med GraphPad Prism software, som man kan købe i IT-webshoppen for 375 kr. om året.
Uddannelsesdagen den 13. december
Årets emner er bl.a. kunstig intelligens, big data og fremtidens kønssammensætning, der nu hedder hedder to tredjedele kvinder på Healths uddannelser. Læs mere på hjemmesiden Uddannelsesdag 2019. Tilmelding senest 6. december: http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/tilmeld-dig-aarets-uddannelsesdag-paa-health/
Cykelstativer foran Skou bygningen
Dejligt at se at mange bruger cykelstativerne foran Skou bygningen. Men vi skal lige have de sidste med, og opfordrer derfor alle til at parkere ved eller i stativerne, i stedet for at anvende arealerne under udhænget eller ved indgangen/hjertestarteren.
Referat fra sidste møde i fakultetets samarbejdsudvalg (FSU) den 7. oktober
https://health.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/FSU_referat_07.10.2019.pdf
Referat fra sidste møde i Institutforum 30. oktober 2019
Med venlig hilsen
Thomas G. Jensen