Kære alle Hermed sidste nyt:
28.02.2020 |
Information om coronavirus til medarbejdere og studerende
Aarhus Universitet har samlet en række generelle svar og henvisninger til medarbejdere og studerende, som har spørgsmål om coronavirus. Siden her vil blive opdateret, alt efter udviklingen.
Ny HR-partner
Dagmar Brøndt Kjær har fået nyt arbejde og stopper den 31. marts på AU. Der er derfor slået en stilling op som HR-partner for Biomedicin. Vi ønsker Dagmar held og lykke og tak for det gode samarbejde de sidste mange år.
Ny kommunikationspartner
Nanna Jespersgaard afløses 1. april af Henriette Stevnhøj som kommunikationspartner for Biomedicin. Henriette kan kontaktes på 20373086 eller stevnhoej@au.dk. Tak til Nanna for det gode samarbejde og velkommen til Henriette.
Nyt vedr. ph.d.-studerende
Fra i år er der sket ændringer i procedurerne omkring ph.d.-studerende. Det betyder bl.a., at Ph.d.-skolen fremover kun tildeler de fulde stipendier – hvorimod beslutninger vedr. delfinansiering af ph.d-projekter træffes på instituttet. Der vil være to årlige ansøgningsrunder (forår/efterår), hvor ph.d.-ansøgninger vurderes i et fagligt udvalg. De ansøgninger, der ikke opnår fuldt stipendium, kan instituttet vælge at delfinansiere. Det er kun muligt at ansøge uden for de to ansøgningsrunder, hvis der findes 100 % ekstern finansiering. Læs mere her: https://health.medarbejdere.au.dk/#news-16848 og her: https://phd.health.au.dk/application/
Styrk Talentet Mentorordning
Vær med til at hjælpe næste generation af forskere frem ved at blive mentor. Læs mere om ordningen her: http://www.au.dk/styrktalentet
AUFF Publikationsstøtte 2020
AUFF har nu annonceret opslaget for publikationsstøtte, runde 1 i 2020. Ansøgningssystemet er åbent, og I kan finde opslaget her: https://auff.au.dk/bevillinger/publikationsstoette/
Valg af handsker fra lageret
Venligst vær opmærksom på at der findes forskellige typer handsker på lageret. Af ressourcemæssige hensyn er det vigtigt, at man vælger den nødvendige kvalitet – og ikke pr. standard vælger den dyreste handske. Der findes en vejledning på lageret.
Nyt fra Lundbeck fonden
LF Ascending Investigator opslaget er åbent med deadline 15. maj 2020.
Nyt fra EU
Deadline til Marie Curie Fellowships masterclass er 15. marts 2020 https://health.au.dk/en/about-health/vacant-positions/marie-curie-fellowships/
Nyt fra Novo Nordisk fonden
Der er afsat 410 mio. kr. over de næste tre år til fondens nye Data Science Initiativ, som består af fire sammenhængende elementer, hvoraf de tre åbne opslag åbnede i januar 2020:
- Collaborative Research Programme: Bevillinger til forskningssamarbejder som understøtter ideer med datavidenskab som det primære forskningsfelt, men med samarbejdsmuligheder inden for fondens kerneområder, herunder biomedicin.
- Research Infrastructure: Bevillinger til national infrastruktur inden for datavidenskab.
- Investigator Grants: Bevillinger til forskningsledere på forskellige karrieretrin til specialister inden for datavidenskab.
- Fonden vil desuden undersøge mulighederne for på sigt at etablere et nationalt Data Science Academy, som kan understøtte ph.d.er og postdocs med fokus på uddannelse og netværk.
Referat fra møde i Institutforum den 15. januar kan findes her https://biomed.medarbejdere.au.dk/organisation/moedefora-og-referater/institutforum-referater/
Med venlig hilsen
Thomas G. Jensen