Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev 15 fra Institutlederen

Kære alle! En stor tak for jeres kæmpe indsats i 2017 og engagement i alle de opgaver, som I har været med til at løfte:

15.01.2018 | Siri Beier Jensen

Implementering af ny IOOS organisering, ansættelse og tiltrædelse af ny ledelse, fusion af tandklinikassistenter og sekretariat som de første på tværs af huset, nyt fælles institutforum og samarbejdsudvalg, opstart af fælles vision og strategi for alle vores uddannelser med 70 deltagere på Sandbjerg Gods, som optakt til arbejdet med nye studieordninger for tre af vores uddannelser, opstart af arbejdet med fælles værdier og mål for IOOS med deltagelse og engagement af 220 medarbejdere på vores to dages seminar på Radisson, opstart af arbejdet med forskningsstrategi, tværgående faggrupper som har udarbejdet fluoridvejledning og forseglingsvejledning til gavn både internt og eksternt, nye fælles interne og eksterne hjemmesider, udarbejdelse af nyt økonomistyringssystem for hele instituttet, gennemførelse af pilotprojekt Teamklinik - og så den travle hverdag, hvor alle har ydet en ekstra indsats, så vi, på trods af nedskæringer i vores uddannelsesindtægter, vedholdende har holdt fast i den bedste kvalitet af forskning og fem uddannelser indenfor det orofaciale felt. Og så har jeg endda helt sikkert ikke fået nævnt alt.

Jeg glæder mig til det nye år, hvor vi skal gå i dybden med en forskningsstrategi for instituttet, nedsætte fagudvalg på tværs af uddannelserne, som skal drøfte forsknings-/vidensbasering og synergi under de nuværende studieordninger, begynde udarbejdelsen af de nye studieordninger, og følge op på vores store arbejde med at skabe et fælles værdigrundlag og fælles mål for IOOS.

Rigtig godt nytår! __________________________________________________________________________________________________________________________________________________

INTERNT PÅ INSTITUTTET

Billeder fra IOOS-seminar 30. nov.-1. dec.
Endnu en gang tak for et konstruktivt institutseminar i begyndelsen af måneden. Arbejdet med at gøre idéerne, værdierne og strategierne konkrete og brugbare i hverdagen ligger foran os. For dem der har lyst til et lille tilbageblik, har vi samlet indtryk fra seminardagene i denne lille billedreportage: dent.medarbejdere.au.dk

Præsentationerne fra seminaret ligger i øvrigt på medarbejdersiden: dent.medarbejdere.au.dk/fileadmin/user_upload/Praesentation_IOOS_final_version_med_vaerdier_-_Summit_2017.pdf

Videndelingsmøde om Centrallaboratoriet på onsdag d. 17. januar
Som I formentlig ikke har kunnet undgå at bemærke, er I blevet inviteret til alle videndelingsmøder i 2018 via Outlook-kalenderen. Vi har tilrettet tidspunkterne, så der ikke længere er morgenmøder, da fremmødet her var markant færre end til eftermiddagsmøderne. Fremadrettet skifter vi mellem ugedage og starttidspunkterne kl. 14.30, 15.00 og 15.30, så alle forhåbentlig har mulighed for at være med engang imellem ift. arbejdsopgaverne i huset. Årets første videndelingsmøde løber af stablen på onsdag d. 17. januar kl. 14.30-15.00 i auditorium 1. Temaet bliver Centrallaboratoriet ved cheftekniker Dirk Leonhardt. Forslag og idéer til 2018-emner, der kan inspirere og gøre os klogere, er meget velkomne. Giv gerne mig eller Mariann Bøje et praj. __________________________________________________________________________________________________________________________________________________

UDDANNELSE, UNDERVISNING OG FORSKNING

Forskning fra Ortodonti rammer forsiden af tidsskrift
En forskningsartikel fra Sektion for Ortodonti er udvalgt til at pryde forsiden af et af de store amerikanske tidsskrifter; American Journal of Orthodontics & Dentofacial Orthopedics (AJO-DO). Det er blandt andre sektionsleder, lektor Marie Cornelis og lektor Paolo Cattaneo, der står bag forskningen og artiklen ”Computer-auided design and manufacture of hyrax devices: Can we really go digital?”, der figurerer i det videnskabelige tidsskrifts december-udgave: www.ajodo.org/article/S0889-5406(17)30718-7/fulltext Forskerne blev også bedt om at illustrere artiklen med en video til tidsskriftets hjemmeside. Den kan ses her: www.youtube.com/watch __________________________________________________________________________________________________________________________________________________

NYT OM NAVNE

Lillian Hansen kan fejre 40 års jubilæum på instituttet
Tillykke og tak for den store indsats til faglærer og studievejleder på tandklinikassistentuddannelsen Lillian Hansen, der i dag mandag d. 15. januar 2018 har været ansat 40 år hos os. Vi markerer jubilæet med en reception kl. 14.30-16.00 i auditorium 2. Alle er velkomne. Bedste hilsener Siri

Administrativt, Administration (Faglighed), Teknisk/administrativ medarbejder, IOOS, IOOS, Navnenyt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Forskning, Ph.d.-studerende