Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev 6 fra Institutlederen

Kære alle!   Velkommen til et nyt og spændende år på IOOS, som jeg glæder mig til at give mig i kast med i samarbejde med jer. Jeg håber, I har haft en god og velfortjent ferie, og at eksaminerne og forberedelserne til det nye semester, og undervisningen for de som allerede er i gang, går godt og som planlagt rundt omkring på instituttet.   Her er årets første nyhedsbrev.

14.02.2017 | Siri Beier Jensen

FUSION

Høring om ny IOOS-organisationsstruktur er slut
På to medarbejdermøder i december præsenterede interimledelsen et forslag til en ny organisationsstruktur for IOOS. Forslaget blev herefter sendt i høring, så alle har haft mulighed for at komme med input, forslag og kommentarer til den nye organisering. Høringssvarene skulle tage udgangspunkt i tre centrale spørgsmål: 1) Lever organisationsstrukturen op til vision, mission og pejlemærker for fusionen, 2) understøtter den de opgaver, vi løser og 3) kan du se dig selv i den nye struktur.


Høringsperioden er nu slut, og der er kommet mange gode forslag, som vi arbejder videre med. Tak fordi I har taget opgaven alvorligt, og bidrager konstruktivt til at vi kan organisere os på den mest optimale måde.

Interimledelsen er også gået i gang med beskrivelserne af funktioner/stillinger i organisationsstrukturen, og disse vil ligesom processen for organisationsstrukturen, blive præsenteret for det samlede IOOS ledelseslag og interim LSU for input i slutningen af februar. HR skal også se på, om vores forslag lever op til de rammer, som vi skal fungere i indenfor Health og Aarhus Universitet. Derefter færdiggør interimledelsen funktions- og stillingsbeskrivelserne ud fra de indkomne forslag og i sammenhæng med den endelige organisationsstruktur, så vi kan melde dem ud i marts, og jeg kan gå videre med processen om at udfylde posterne, så vi sikrer helheden og et samlet IOOS.  Som altid, så vil jeg opfordre til ikke at tøve med at gå til nærmeste leder, interimledelsen eller mig, hvis I har spørgsmål eller kommentarer!


--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

INTERNT PÅ INSTITUTTET

Nye parkeringsregler ved Tandlægeskolen
Fra 30. januar skal jeres bil være registreret via Digital Parkering for at kunne parkere lovligt i grønnegården, ved bygning 1520-1550 og ved grusparkeringen syd for bygning 1540. I kan registrere bilen og se mere her: health.medarbejdere.au.dk;  

Godmorgen-møde mandag d. 6. februar
Husk vores næste videndelingsmøde, som er et godmorgen-møde mandag d. 6. februar kl. 7.30-8.00 i auditorium A. Først fortæller jeg nyt om fusionen, og derefter er ”dagens emne” denne gang Lene Baad-Hansen fra Sektion for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, som vil fortælle om sit daglige virke på IOOS som lektor i fagområdet Orofacial Smerte og Kæbefunktion og sin doktorafhandling ”Testing somatosensory function in the study of orofacial pain mechanisms”, som hun forsvarede i september 2016, og det omfattende forskningsarbejde som ligger bag.

Billeder fra julefesten på nyt fællesdrev
Vi har etableret et nyt fælles drev, som kun er tilgængeligt for medarbejdere på IOOS. Her har vi lagt billederne fra vores julefest, som blandt andet på fineste vis dokumenterer dyb koncentration og engagement i vores lille avancerede kursus i tillid og samarbejde - argentinsk tango. De kan ses, hvis I går ind på O-drevet: O:\HE_IOOS-Common\Interne arrangementer. Hvis nogen synes, at fremtoningen ikke er som ønsket, så sletter I bare billedet fra fællesdrevet. Der vil blive udarbejdet retningslinjer for den øvrige brug af og adgang til fællesdrevet/oprettelse af mapper med adgang for relevante brugere, som vil blive meldt ud senere.

Medietræningskursus for forskere
Kommunikationsafdelingen på Health udbyder i foråret medietræningskurser for forskere, som gerne vil blive bedre til at formidle deres forskning til andre end fagfæller og vil vide, hvordan man håndterer journalister og pressen generelt. Kurset veksler mellem teori og øvelser og slutter med interviewtræning foran kamera. Tilmelding og yderligere info her: health.medarbejdere.au.dk/kommunikation-og-events/medietraening-paa-health/

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

UDDANNELSE, UNDERVISNING OG FORSKNING

Forårets flotte efter- og videreuddannelses (EVU)-program ligger klar
Forårets EVU-program for akademi- og diplomuddannelserne er nu klar. Er du interesseret i at vide hvilke kurser, vi udbyder, så kan programmet ses her: dent.medarbejdere.au.dk

CE-mærkning af Protooth
Lektor Henrik Løvschall fra Sektion for Tandsygdomslære har udviklet en hårdtafbindende cement, Protooth, som frigiver calciumhydroxid og fluorid til brug i forskellige tandbehandlinger, og har med støtte fra CAPNOVA netop opnået CE-mærkning af Protooth.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

NYT OM NAVNE

AIAS forskningsbevilling til Sebastian Schlafer
Tillykke til lektor Sebastian Schlafer fra Sektion for Tandsygdomslære, som har fået en AIAS (Aarhus Institute of Advanced Studies) forskningsbevilling på ~100.000 DKK til forskningsprojektet: “New insight in fungal infections through real-time pH landscaping in fungal biofilms”.


Bente Nyvad på TV2.dk om ny cariesforskning

Et nyt studie (http://www.nature.com/articles/srep39654) fra King’s College i London viser, at Alzheimer-medicin kan bruges mod caries og på sigt potentielt kan erstatte fyldninger. Forskningsresultaterne gav genlyd i medierne, og professor Bente Nyvad fra Sektion for Tandsygdomslære forholdt sig til studiet og udtalte sig som dansk ekspert til TV2.  Godt at vores ekspertviden bringes i spil:  livsstil.tv2.dk/sundhed/2017-01-12-forskere-jubler-nyt-middel-mod-huller-faar-taender-til-at-reparere-sig-selv

Vores nye dekan på Health
Vores nye dekan hedder fra d. 1. april Lars Bo Nielsen: health.medarbejdere.au.dk. Jeg glæder mig til at præsentere Lars Bo Nielsen for IOOS, og alt hvad vi står for, og til vores samarbejde med ham!

Bedste hilsener
Siri

Administrativt, Administration (Faglighed), Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Odontologi, IOOS, Navnenyt, Forskning, Videnskabelig medarbejder, SKT, Politik og strategi