Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev 66, primo oktober 2016

Kære alle   Hermed sidste nyt:

04.10.2016 | Thomas G. Jensen

Besøg af rektor onsdag den 28/9

Rektor var i god form, og en lang række emner blev drøftet. Rektor fortalte at en venligsindet fond er indstillet på at hjælpe instituttet med de økonomiske udfordringer forårsaget af byggeriet – ved finansiering af noget af den aptering der skal til (bl.a. autoklaver). Vi kan pt desværre ikke fortælle yderligere herom.

 

Instituttets strategi: Økonomi i balance

Hermed som tidligere annonceret en opdatering i forhold til arbejdet med instituttets strategiske mål – denne gang om ’Økonomi i balance’:

Der drøftes i disse måneder budget for 2017 og overslagsårene 2018-2020 mellem instituttet og fakultetet. Det er en vanskelig proces, da vi udover det almindelige driftsbudget har udgifter til flytning og aptering af de nye bygninger, samt deraf afledte huslejestigninger, der øger driftsudgifterne. Udkastet til budget 2017-2020 bliver drøftet med LSU og Institutforum, men der er fortsat meget usikkerhed om, hvor vi står. Vi kan dog konstatere, at nogle problemer er blevet løst: Dobbelt husleje mens vi bygger om dækkes af fakultetets strategimidler, og der er som nævnt ovenfor en fond, der forventes at bevillige midler til aptering. 

Det er et særligt varmt emne lige nu, hvad der skal ske i forhold til frysere til nybyggeriet. Det drøftes mellem inddragede brugere, ledelse og Bygningsservice, hvad der er bedst. Det mest radikale forslag går på udskiftning af de fleste frysere og overgang til vandkøling fremfor luftkøling, idet det betydeligt vil reducere driftsudgifterne og dermed måske på sigt være en god forretning. 

 

Julefrokost 2016

Holdes fredag den 25. november. Årets tema er Det Vilde Vesten.

Udvalget består af: Lone Overgaard (formand), Debbie Winther Lemming, Merete Kjær, Helle Jakobsen, Stine Bak, Kristian Alsbjerg Skipper, Bettina Bundgaard, Bettina Winther Grumsen, Annette Gudmann Hansen, Søren Scheuer og Viggo Nielsen.

 

Husmøder forventes afholdt i november

Indkaldelser udsendes snarest.

 

Ny leder til dyrestaldene

Der var 33 ansøgere til stillingen, og vi håber at kunne udmelde navnet på den kommende leder i løbet af 2-3 uger. Vi synes, det har været en god ansættelsesproces, hvor medarbejdere og brugere sammen med ledelsen har fundet den rette person til stillingen. Hvis det sidste falder på plads ventes den nye leder at tiltræde 1. december. 

 

Nyt fra instituttets SU

Der blev afholdt den 3. oktober. Referat følger.

 

Nyt fra institutforum

Næste møde i institutforum holdes den 5. oktober.

 

Kompetenceudvikling for laboranter og bioanalytikere efteråret 2017

Instituttets første interne kursus for laboranter og bioanalytikere – proteinkemi - afholdes dette efterår. Interessen har været stor og der er indtil videre over 40 tilmeldte, hvorfor kurset holdes to gange i stedet for en gang. Ledelsen vil gerne tilskynde instituttets VIP til at godkende at de laboranter, de er personaleledere for, deltager, hvis de ønsker det. Kurset er gratis for medarbejderne, og da det foregår på matriklen, er tidsforbruget mindre end det ville have været i forbindelse med eksterne kurser. Der planlægges et kursus i celledyrkning til foråret.

 

Ph.d. økonomi – især ’ Research training supplement’

Der er fortsat noget usikkerhed om mulighederne for at få finansieret en ph.d. helt eller delvist via Forskeruddannelsen. Nedenfor angives et link til Forskeruddannelsens side om finansiering, hvor der kan findes svar på de fleste spørgsmål. Det fremgår dog ikke, hvordan instituttet forholder sig til det såkaldte ’Research training supplement’. Jeg kan kort fortælle følgende:

Instituttet kræver at alle søger et ’Research training supplement’. Der vil til gengæld altid blive stillet minimum 150.000 kr. til rådighed for den VIP, der er ansvarlig for Ph.d.’en ud af disse midler, hvis instituttet får dem bevilliget. Der kan endvidere stilles flere midler til rådighed, hvis der mangler finansiering af løn eller studieafgift. Dette aftales specifikt i den enkelte situation – kontakt Anni Mandrup Høeg annimh@biomed.au.dk herom.

Linket: http://talent.au.dk/phd/health/financing/

 

Dekan Allan Flyvbjerg har fratrådt sin stilling

Se nærmere her:

http://health.au.dk/#news-8805

 

Med venlig hilsen

 

Thomas G. Jensen

 

 

Administrativt, Alle grupper, Institut for Biomedicin, Institut for Biomedicin, Politik og strategi