Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev / News letter June 2017

Nyheder og information fra instituttet / News and information from the department

17.08.2017 | Pernille Brink Csösz

For English version  - see below

Kære alle

Sommeren står for døren, og det er igen blevet tid til et nyhedsbrev fra instituttet.

Begrænset hjælp til ph.d’ere, som skriver fondsansøgninger

Ph.d.-studerende og forskere under adjunkt- og postdoc-niveau kan ikke længere få hjælp til forskningsansøgninger og budgetlægning i Forskningsstøtteenheden, som i stedet skal bruge tiden på at hjælpe de forskere, der erfaringsmæssigt henter større bevillinger hjem. Det er resultatet af en ny aftale mellem Health og Forskningsstøtteenheden, der træder i kraft d. 1. juli. Beslutningen er truffet for at udnytte universitetets ressourcer mest effektivt, men det betyder ikke, at ph.d.-studerende og forskere under adjunkt- og postdoc-niveau lades i stikken.
Som det vigtigste har vejlederne fra nu af ansvar for at kvalitetssikre ph.d.-studerendes forskningsansøgninger (hvis det da ikke allerede sker). Derudover opfordres ph.d.-studerende og forskere under adjunkt- og postdoc-niveau til at benytte sig af nedenstående tilbud:

Ø  Søg hjælp i HE Økonomi, der kan opstille budgetter på baggrund af standardsatser på lønninger og andre udgifter. Interesserede bedes kontakte okonomicenterhealth.okoplan@au.dk

Ø  Deltag i Forskningsstøtteenhedens tre timers-workshops om at skrive gode ansøgninger. De udbydes hvert kvartal og henvender sig især til ansøgere med beskeden eller slet ingen erfaring med forskningsansøgninger. Datoer offentliggøres løbende på: http://medarbejdere.au.dk/administration/forskning-talent/forskningsstoetteenheden/arrangementer/

Ø  Brug Forskningsstøtteenhedens elektroniske værktøjskasse, der indeholder tips til bl.a.  projektbeskrivelse samt redskaber til at opstille CV og budget på en overskuelig måde: http://medarbejdere.au.dk/administration/forskning-talent/forskningsstoetteenheden/raad-og-vaerktoejer-til-din-fondsansoegning/.


Hvis der undtagelsesvist er en ansøgning fra en ph.d.-studerende, som har større strategisk betydning for instituttet, kan jeg som institutleder kontakte Forskningsstøtteenheden for en særaftale.

Nye undervisningsformer - Succes med video i dermatologien
Som I ved, er vi flere steder i gang med at implementere nye undervisningsformer, og jeg har tidligere fremhævet video, quiz og Team Based Learning som revitaliserende for psykiatrien og neurologiundervisningen på 4. semester af kandidatdelen.
Nu konstaterer også dermatologien, at omlægning til video-understøttet undervisning har været al besværet værd. Klinisk lærestolsprofessor Lars Iversen, som er ansvarlig for undervisningen i dermatologi, fortæller, at 40-50 nye læringsvideoer med henholdsvis teori og behandlings-instruktion gør undervisningen både sjovere og mere dialogbaseret. Og i artiklen Video tilføjer en ny dimension til undervisningen kan I læse, at også de studerende værdsætter den nye type undervisning.
For mig vækker det til eftertanke, at den studerende i artiklen tilsyneladende frygter, at video er indført for at spare penge. Nye undervisningsformer handler ikke om at spare konfrontationstid, men om at også medicinstudiet må flytte sig og udvikle ny pædagogik.
Så vær åben for de mange muligheder og tjek CESU’s kursuskatalog. Det indeholder pt. et online-kursus for undervisere, der ønsker at blive introduceret til redskabet video.

De ’nye’ undervisningsformer blev sat i perspektiv
I forhold til de pædagogiske nyskabelser på medicinuddannelsen vil jeg rette jeres opmærksomhed mod en studietur, som tre af vores sekretariatsmedarbejdere har været på i den forløbne måned, til universitetet i Graz i Østrig. Her har man arbejdet med ’nye’ computerstøttede undervisningsformer som video og Blended Learning i 15 år og er unægtelig kommet en del længere end os. Det har været inspirerende og øjenåbnende for studiesekretær Lise Licht og AC-medarbejderne Christian Ravn Olsen og Emil Jensen at se, hvor ubesværet de i Østrig tilgår alle former for computerstøttet undervisning - fra dagligt arbejde med virtuelle mikroskoper til ’google glasses’ som fremtidigt hjælpeudstyr for medicinstuderende. Læs mere i den interne artikel 15 års øvelse gør rigtigt meget mester – og lad os glæde os over, at vi selv er kommet i gang, og at det bliver både nemmere og sjovere med tiden. Artiklen er også en opfordring til at komme ud i verden på Erasmus-midler, der kan søges til fx en kort studietur ved en Erasmus-partnerinstitution.

Tjek jeres visitkort på Pure
Visitkortet på mange af jeres Pure-profiler er ikke up to date. En del ansatte optræder med forældet titel, ungdomsfoto, intet foto eller et for længst nedlagt fastnettelefonnummer, der umuliggør, at man kan finde jer i en fart. Ofte er det jeres Pure-profil, der dukker op som første søgeresultat på Google, og Health Kommunikation har flere daglige opkald fra både jeres egne kolleger og journalister, som forgæves efterspørger et telefonnummer. En arbejdsmobil skal selvfølgelig fremgå af Pure, med mindre særlige hensyn – som fx chikane fra patienter – taler imod. I så fald må man henvise til et andet telefonnummer, fx et afdelingsnummer, der bliver taget regelmæssigt.
Health har i øjeblikket fokus på opdatering af Pure-profiler, og i artiklen Er din Pure-profil opdateret? finder I information om, hvordan og hvornår man kan blive fotograferet, hvordan I selv redigerer i persondata eller får hjælp til at ændre stamdata. Hvis I har brug for at kontakte jeres lokale persondataredaktør og ikke ved, hvem det er, så kan AC-fuldmægtig Pernille Brink Csösz hjælpe jer videre. Hun kan kontaktes på mailadressen pbc@clin.au.dk eller telefonnummer 78 45 90 17.

Health skal vise vejen til bedre publikationer
”Stop publikationsræset og sæt kvaliteten op”, lyder den første markante melding til forskningsmiljøerne fra vores nye dekan, Lars Bo Nielsen. Han argumenterer for, at Health går foran og højner forskningskvaliteten i en tid, hvor førende tidsskrifter kritiseres for at publicere forskningsresultater, der ikke kan genskabes. Læs mere i artiklen Stop publikationsræset og sæt kvaliteten op og kast også et blik på en anden lokal debatartikel, Presset forskning kræver fokus på akademiske værdier. Her advarer professor Helle Prætorius Øhrwald, formand for Akademisk Råd på Health, mod at fakultetet lefler for performancemål som H-indeks og antal publikationer, for de kan ikke stå alene.
Jeg er enig i, at diskussionen om publikationspres er både svær og nødvendig – herunder at man nogle gange skal overveje, hvorvidt ’less is more’. Nogle af os diskuterede problemstillingen så sent som 17. maj, hvor Birgitte Kousholt, leder af de kirurgiske forskningslaboratorier, inviterede til fyraftensmøde under overskriften ”Bedre forskningsresultater kræver flere metodeovervejelser”. Tak til jer, der deltog, og tak især til Birgitte for et vigtigt og visionært initiativ.

Nyt medie vil debattere dansk forsknings vilkår
For at blive i samme boldgade, har vi i Danmark fået et nyt medie, Science Report, der vil lave uafhængig journalistik om forskning. Science Report produceres med støtte fra Kulturstyrelsens Innovationspulje og skal bl.a. debattere målet med dansk forskning og kvalificere diskussionen om, hvad der skal ske i fremtiden. Eller som chefredaktør Tor Arnbjørn formulerer det ”fange konsekvenserne af skiftende politiske beslutninger, magtforhold og interessekonflikter”.
Science Report udkommer løbende på adressen www.sciencereport.dk og via sociale medier og udgiver også et ugentligt nyhedsbrev med overblik og opdatering på det danske forskningsmiljø. Foruden chefredaktør Tor Arnbjørn, som er tidligere radio- og udviklingschef i DR, tegnes de store linjer af videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær, som nogle vil kende som tidligere vært på P1-programmet Videnskabens Verden. Mediet har desuden en lang række videnskabsjournalister tilknyttet.

En særlig indsats for lyden
Det er ikke ligefrem en klassisk forskningspris, men den siger noget om, hvor bemærkelsesværdigt bredt vi spænder på instituttet: hjerneforsker og jazzbassist, professor Peter Vuust, der leder Center for Music in The Brain, har modtaget Dansk Lydpris 2017. Prisen gives af innovationsnetværket Dansk Lyd til et menneske, der har gjort en særlig indsats for lyden eller lydbranchen. Begrundelsen er selvfølgelig Vuusts forskning, der udspringer af, at han har det ene ben solidt placeret i det kunstneriske univers - og det andet lige så solidt placeret i naturvidenskab. Det fører til en anden måde at tænke på, som bl.a. har resulteret i en stribe videnskabelige artikler og foredrag om musikkens betydning for alvorligt syge. Bl.a. fremhæves hvidbogen ’Music interventions in Health Care’, som Peter Vust har udarbejdet sammen med lektor Line Gebauer, som et initiativ, der bidrager positivt til Danmarks styrkeposition inden for lyd.

 

Færre forskningsårsstuderende

Forskningsåret øger den gennemsnitlige studietid hos de medicinstuderende, og Health kan se frem til en fremdriftsbøde på 28 mio. kr. i 2020, hvis ikke studiefremdriften øges. Derfor er fakultetet nødt til at reducere antallet af forskningsårsstuderende – hvad jeg selvfølgelig finder utrolig ærgerligt, men det er altså vilkåret! Studenterdrevet forskning skal dog fortsætte i nye former. Læs mere i artiklen Nye tiltag skal afbøde udsigt til kæmpe fremdriftsbøde på Health

 

Nyt institutforum ved Institut for Klinisk Medicin pr. 1. juli 2017

Valget er netop overstået og fra den 1. juli vil Institutforum bestå af følgende medlemmer:

 

Formand: Institutleder Kristjar Skajaa

Peter Hokland

Jens Otto Lunde Jørgensen

Jens Christian Hedemann Sørensen

Per Hove Thomsen

Niels Uldbjerg

Linda Ibsen

 

Repræsentanter i gruppen VIP (Videnskabeligt personale):

 

  • Rikke Nørregaard
  • Sussie Lausten
  • Christoffer Laustsen

 

Repræsentanter i gruppen TAP (Teknisk administrativt personale):

  • Lene E. Nielsen

 

Repræsentanter i gruppen Ph.d.:

  • Gitte Vrelits Sørensen

 

I gruppen Prægraduate studerende:

 

  • Julie Jessen Hvidt
  • Christine Schmidt Andersen
  • Daniel Wæver

 

Sommerferielukning

Sekretariatet holder sommerferie uge 29 og 30, og derfor opfordres til at være i god tid med kontrakter, henvendelser etc.

 

Med ønsket om en god sommer til alle

/Kristjar

­


Dear all

Summer is coming and once again it is time for a newsletter from the department.

New terms for receiving support for grant applications

The Faculty of Health and the Research Support Office (Forskningsstøtteenheden) have agreed that PhD students and researchers under assistant professor and post doc level from 1 July 2017 will no longer be offered support from the Research Support Office in connection with writing grant applications, including budgeting.

 

In order to use the University’s resources efficiently (which is an ongoing process), the Faculty and the Research Support Office have prioritised to offer support to researchers who receive the larger grants.

It is expected that supervisors continue to take on the responsibility of assuring the quality of the PhD students’ grant applications. Additionally, the Faculty and the Research Support Office offer PhD students and researchers under assistant professor and post doc level the following services:

 

Support for budgeting offered by HE Finance. Please contact HE Finance at okonomicenterhealth.okoplan@au.dk

Three-hour workshops on successful grant applications held by the Research Support Office. Find the date of the next workshop: http://medarbejdere.au.dk/administration/forskning-talent/forskningsstoetteenheden/arrangementer/

Step-by-step tool box on how to write a good grant application made by the Research Support Office: http://medarbejdere.au.dk/administration/forskning-talent/forskningsstoetteenheden/raad-og-vaerktoejer-til-din-fondsansoegning/

The agreement between Health and the Research Support Office will be evaluated after 12 months, among other things to estimate the scale of the applicants/applications, which HE Finance and the Research Support Office support.

If, exceptionally, an application from a PhD student is of major strategic importance to the department, I will be able as head of department to contact the Research Support Office for a special treaty.

If you have any question regarding the above terms for receiving support for grant applications, please contact Henry Andreasen from the Faculty Secretariat Health at ha@au.dk.  

 

New Teaching Methods – Success with video in Dermatology

As you know, we are implementing several new forms of education in several places, and I have previously highlighted video, quiz and team based learning as revitalising for psychiatry and neurology teaching in the 4th semester of the Master.

Now dermatology also finds that switching to video-supported teaching has been worth all the trouble . Clinical associate professor Lars Iversen, who is responsible for teaching dermatology, says that 40-50 new videos with theory and treatment instructions, make teaching both fun and more dialogue based. In the article Video tilføjer en ny dimension til undervisningen you can read that the students also appreciate the new type of teaching.

 

To me it seems that the student in the article apparently fears that video is introduced to save money. New forms of education are not about saving confrontation time, but more about the fact that the medical education must develop new methods of teaching.

So be open to the many possibilities and check out the CESU’s kursuskatalog. At present it contains an online course for teachers who want to be introduced to the tool video.

 

Study trip to the University of Graz, Austria

Three of our secretarial staff members have just been on a study trip to the University of Graz in Austria to uncover educational innovations in medicine education. Here, the university has worked with 'new' computer-aided teaching methods like video and Blended Learning for 15 years and they have undoubtedly come a lot further than us. It has been inspiring and eye-opening for study secretary Lise Licht and AC employees Christian Ravn Olsen and Emil Jensen to see how good they are in Austria to attend all types of computer-assisted teaching - from daily work with virtual microscopes to google glasses as future auxiliary equipment for medical students. Read more in the internal article 15 års øvelse gør rigtigt meget mester - and let us rejoice that we have begun the progress and that it will be both easier and more fun as time goes by. The article is also an invitation to enter the world on Erasmus funds, for example, for a short study trip at an Erasmus partner institution.

 

Check your business card on Pure

The business card on many of your Pure profiles is not up to date. Some employees appear with outdated title, youth photo, no photo or no functioning  landline phone number, which makes it impossible to search for you in a hurry. Often, your Pure profile appears as the first search result on Google, and Health Communication has several daily calls from both your own colleagues and journalists who in vain call for a phone number. Health currently focuses on updating Pure profiles, and in the article Er din Pure-profil opdateret? you can find information about how and when to be photographed, how to edit personal data or help change master data. If you need to contact your local personal data editor and do not know who it is, then AC employee Pernille Brink Csösz can help you. She can be contacted by e-mail pbc@clin.au.dk  or telephone number 78 45 90 17.

 

Health must lead the way to better publications

"Stop the publication race and make quality," is the first significant message to the research communities from our new dean, Lars Bo Nielsen. He argues that Health leads the way and raises research quality at a time when leading journals are criticized for publishing research results that cannot be recreated. Read more in the article Stop publikationsræset og sæt kvaliteten op and take a look at another local debate article Presset forskning kræver fokus på akademiske værdier. Here, professor Helle Prætorius Øhrwald, president of the Academic Council on Health, warns against the faculty performing performance goals such as H-index and number of publications, because they cannot stand alone.

I agree that the discussion about publication pressures is both difficult and necessary - including sometimes considering whether less is more. Some of us discussed the issue as late as May 17, when Birgitte Kousholt, leader of the surgical research laboratories, invited to the after-work meeting under the heading "Better research results require more methodological considerations." Thanks to you who attended, and thank you especially to Birgitte for an important and visionary initiative.

 

New media

In order to stay in the same ballgame, we have in Denmark a new media called Science Report which will conduct independent journalism on research. Science Report is produced with the support of the Cultural Board's Innovation Pool and aims at discussing the goal of Danish research and qualify the discussion of what will happen in the future. Or as editor-in-chief Tor Arnbjørn formulates it "capture the consequences of changing political decisions, power relations and conflicts of interest".

The Science Report is regularly published at www.sciencereport.dk  and via social media and also publishes a weekly newsletter with an overview and update on the Danish research community. In addition to Tor Arnbjørn (former radio and development director at DR), the great lines of science are drawn by  journalist Kristoffer Frøkjær. Some of you will recognize him from the P1 program Science World. The media also has a large number of science journalists attached.

 

A special effort for the sound

It is not exactly a classical research award, but it says something about how remarkably wide we are at the department: brain researcher and jazz bassist, professor Peter Vuust, Head of the Center for Music in The Brain, has received Dansk Lydpris 2017. The award is presented by the Danish innovation network Sound to a person who has made a special effort to the sound or audio industry. The reason is, of course, Vuust's research that stems from the fact that he has one leg firmly placed in the artistic universe - and the other equally solidly placed in science. This leads to another way of thinking which has  resulted in a series of scientific articles and lectures on the importance of music for the seriously ill. Among other things the white paper 'Music interventions in Health Care', which Peter Vuust has worked with Associate Professor Line Gebauer on, is emphasised as an initiative that contributes positively to Denmark's strong position in the field of sound.

 

New members of the Department Forum from July 1. 2017

The election is now over and the Department Forum will consist of the following members:

 

Chairman: Head of department Kristjar Skajaa

Peter Hokland

Jens Otto Lunde Jørgensen

Jens Christian Hedemann Sørensen

Per Hove Thomsen

Niels Uldbjerg

Linda Ibsen

 

Representatives in the group VIP (Scientific staff):

 

  • Rikke Nørregaard
  • Sussie Lausten
  • Christoffer Laustsen

 

Representatives in the group TAP (Technical administrative staff):

  • Lene E. Nielsen

 

Representatives in the group PhD:

  • Gitte Vrelits Sørensen

 

Representatives in the group Pregraduate students:

 

  • Julie Jessen Hvidt
  • Christine Schmidt Andersen
  • Daniel Wæver

 

Summer holiday closing

The department administration is closed for the summer in weeks 29 and 30. We encourage you to be in good time with contract, inquiries etc.

 

Wishing you all a great summer.

/Kristjar  

Kristjar Skajaa
Institutleder / head of department
7845 9000
kristjar.skajaa@clin.au.dk

Administrativt, Alle grupper, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Klinisk Medicin