Tror du, at kræft er en dødsdom? Dit svar ser ud til at være forbundet med, om du kender en, som har haft kræft. Resultaterne fra en ny undersøgelse ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) tyder på, at vores forestillinger om kræft er direkte forbundet med vores erfaringer med sygdommen.

18.08.2017 | Marlene Lauridsen

Foto: Colourbox

Tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem negative forestillinger om kræft og mere fremskreden kræftsygdom på diagnosetidspunktet, hvortil de nye resultater er en vigtig tilføjelse. Resultaterne fra undersøgelsen tyder nemlig på, at vores forestillinger om kræft ændrer sig i forhold til vores erfaringer med sygdommen. De nye forskningsresultater er netop publiceret i det internationale videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Public Health.

Hvorvidt kræft ses som en dødsdom er relateret til, om man kender en, som har kræft

Undersøgelsen bygger på telefoninterviews med 2.992 tilfældigt udvalgte danskere over 30 år. Interviewerne spurgte bl.a. de deltagende, om de var enige eller uenige i seks forestillinger om kræft, f.eks. om kræft er en dødsdom, om personer med kræft kan fortsætte med deres normale aktiviteter, om kræftbehandlinger er værre end selve kræftsygdommen, og om de ville foretrække ikke at vide det, hvis de selv fik kræft. Deltagerne blev også spurgt om, hvorvidt de selv havde haft kræft og/eller om de havde en nærtstående, som var blevet diagnosticeret med kræft.

Personer med en nærtstående, som var blevet diagnosticeret med kræft, udgjorde 73% og blev anvendt som referencegruppe. Sammenlignet med denne gruppe, var personer som slet ikke havde erfaring med kræft eller selv havde haft kræft mindre tilbøjelige til at tro, at kræftbehandling er værre end selve kræftsygdommen. Personer, som ikke havde erfaring med kræft, var mindre tilbøjelige til at tro, at kræft er en dødsdom, men samtidig mere tilbøjelige til ikke at ville vide det, hvis de selv fik kræft.

Kræftforestillinger er dynamiske

Resultaterne af denne undersøgelse understøtter dermed tanken om, at kræftforestillinger er dynamiske, og ændres i forbindelse med kræfterfaringer. Derfor er dette en vigtig tilføjelse til de tidligere resultater, der hovedsagligt forbinder kræftopfattelser med statiske faktorer, som f.eks. etnicitet og socioøkonomisk position.

Forskningsteamet bag undersøgelsen understreger, at fremtidige studier bør undersøge, hvorvidt personer, der selv er diagnosticeret med kræft, har en nærtstående diagnosticeret med kræft, eller slet ikke har kræft, viser forskellige kontaktmønstre til sundhedsvæsenet, når de oplever et potentielt symptom på kræft.

Se artiklen “Cancer beliefs in cancer survivors, cancer relatives and persons with no cancer experience”.

Yderligere oplysninger

Lektor Anette Fischer Pedersen
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) og Forskningsenheden for Almen Praksis 
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed 
Telefon: +458716 7917
afp@ph.au.dk