Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt design på lønsedlen

Næste gang, du modtager din lønseddel, ser den anderledes ud. Økonomistyrelsen har opdateret statsansattes lønsedler til et mere brugervenligt design. Indholdet er uændret.

24.06.2021 | Louise Asmund-Hjorth

Foto: Colourbox

Når du modtager din juni-lønseddel i e-boks, vil du måske undre dig over, at den ikke ser ud, som den plejer. Det skyldes, at Økonomistyrelsen har opdateret designet på alle statsansattes lønsedler for at gøre dem nemmere at afkode. Blandt andet er nettoudbetalingen til din bankkonto nu placeret øverst på lønsedlen. Herudover har Økonomistyrelsen arbejdet med at gøre de løntekniske begreber mere forståelige.

Der er tale om en foreløbig version af den nye lønseddel. I løbet af efteråret suppleres den af en engelsk version, som længe har været efterspurgt. Samtidigt arbejder Økonomistyrelsen på en version 2.0 af lønsedlen, hvor det også vil være muligt at vise ferie og omsorgsdage. 

Læs mere om det nye design på Økonomistyrelsens hjemmeside

Har du spørgsmål til det nye design, kan du kontakte AU HR løn.

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet