Prorektor Berit Eika har været formand for inspirationsgruppen om nyt filosofikum, og her skriver hun på vegne af gruppen om formålet og tankerne bag gruppens anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren.

29.06.2018 | Thomas Grønborg Sørensen

(Bragt i Kristeligt Dagblad fredag den 29.juni 2018)

Lad det være sagt med det samme: Selvom de danske universiteter udvikler sig hele tiden, så er det ikke hverdagskost, at nogen foreslår at indføre et nyt fag, som skal være obligatorisk på alle universiteternes bacheloruddannelser.

Ikke desto mindre er det netop det, vi har gjort i den inspirationsgruppe, der blev nedsat af den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, og som nu har afrapporteret til hans efterfølger, Tommy Ahlers. 

Når vi foreslår en så relativt stor forandring, så er det fordi vi ser et behov for, at universitetsuddannelserne styrker deres fokus på den akademiske dannelse, der fremmer de studerendes nysgerrighed og kritiske tænkning – ikke kun inden for deres eget fagfelt, men i et bredere og mere samfundsorienteret perspektiv. Derfor foreslår vi at indføre et fag, som vi har givet navnet Akademia.

Filosofikum fra 1675

Universiteter har altid levet med en indbygget spænding i sig: På den ene side ambitionen om at sikre almen, akademisk dannelse; og på den anden side det behov for en stærk faglig specialisering, der gør det muligt hele tiden at udvide grænserne for vores viden på bestemte områder.

Helt tilbage fra 1675 er den akademiske dannelse frem for alt blevet tilgodeset på de danske universiteter i form af det såkaldte filosofikum. Her blev de studerende indført i filosofi og logik, og faget skulle bestås, før man kunne gå videre på sin uddannelse.

Filosofikum blev dog nedlagt i 1971 – primært fordi det var for svært at skaffe tilstrækkelig mange kvalificerede undervisere i takt med det voksende studentertal; men også fordi mange studerende opfattede faget som en mere eller mindre mekanisk indlæring af paratviden, der ikke var relevant for de enkelte uddannelser.

Siden dengang har den akademiske dannelse levet videre i varierende omfang og under forskellige fagbetegnelser på de forskellige uddannelser, men vi mener, at tiden nu er inde til at udvikle et fag, der skaber et solidt, fælles fundament for fremtidens akademikere. 

En af årsagerne er, at den videnskabelige udvikling har medført en øget specialisering: Forskere bliver hele tiden klogere på deres fagfelter, så hvis man vil udvide grænserne for den menneskelige viden, skal man konstant dykke dybere og dybere ned i stoffet. 

Denne specialisering er både naturlig og nødvendig – der stilles enormt store krav, hvis man vil være med i den internationale forskningselite, hvor Danmark befinder sig.

Akademisk dannelse skal vægtes højere

I inspirationsgruppen ser vi dog gode argumenter for, at der på uddannelserne er behov for at vægte den akademiske dannelse højere i pensum – og med et andet fokus – end vi gør i dag. Med faget Akademia vil vi sætte en tyk streg under universiteternes forpligtelse til at udvikle de studerende som både mennesker, fagpersoner og samfundsborgere.

Digitalisering, kunstig intelligens og bioteknologi er gode eksempler på aktuelle temaer, som ganske vist bygger på dyb faglighed, men som samtidig har en indflydelse på samfundet, der rækker langt ud over konkrete teknologier.

Derfor er noget af det centrale i vores forslag, at fremtidens akademikere skal være bedre rustet til at forholde sig reflekteret til teknologi. Ikke blot den teknologi, der er relevant for deres eget fagområde, men også teknologi i et bredere perspektiv. De skal kunne forstå, hvordan og hvorfor forskellige teknologier indvirker på vores samfund, og de skal kunne forholde sig kritisk til den.

Universiteter skal sprede modgift

Dette er vigtigt ikke mindst i en tid, hvor nye digitale teknologier f.eks. gør det muligt at lave og sprede falske nyheder, der bliver mere og mere umulige at skelne fra de legitime. Falske nyheder er en plage, der er med til at skabe polarisering i samfundet, men et bredt videnfundament og kendskab til videnskabelige metoder og traditioner giver en kritisk sans og en dømmekraft, som kan være en effektiv modgift. Den modgift har universiteterne et ansvar for at sprede i samfundet – og det skal især ske gennem de mange dygtige studerende, som vi uddanner. 

Samtidig er forskningsverdenen i stigende grad ved at erkende, at selvom vi hele tiden skal grave dybere i de enkelte fagområder, så skal vi også lære at tænke og samarbejde på tværs af discipliner. Klimaforandringer er et oplagt eksempel på en af de globale udfordringer, som berører os alle, og som ikke kan løses af en enkelt faggruppe. Derfor er der god ræson i, at vi styrker de studerendes evne til ikke blot at forstå deres eget fag, men også at sætte det i relation til andre faglige traditioner og metoder. 

På den måde kan den brede, akademiske dannelse styrke den dybe faglighed, sådan som det også altid har været et af idealerne for det traditionelle filosofikum. Samtidig kan det være med til at stimulere den grundlæggende akademiske nysgerrighed, som kan forbedre de studerendes trivsel og styrke deres samfundsmæssige engagement.

Indhold skal tones lokalt

Det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, hvad de studerende konkret skal lære i dette nye fag. Her bliver en af udfordringerne at ramme balancen mellem universelt indhold og fagspecifikke toninger. For der er ingen tvivl om, at Akademia ikke skal være ens for alle slags studerende – det skal være relevant og meningsgivende på de enkelte uddannelser. Erfaringer peger på, at det øger de studerendes engagement, når de brede kundskaber forankres i de studerendes egen faglighed. Derfor er det også vigtigt, at det i høj grad er underviserne og de lokale studienævn, der er med til at udvikle fagets konkrete indhold. De etiske og teknologiske problemstillinger bliver mere vedkommende og får langt større klangbund, jo mere vi formår at bringe dem ind i de studerendes faglige kontekst. 

Der skal med andre ord være respekt for lokale forskelle – men der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker at skabe et fag, der hviler på et stærkt fælles fundament. Det vil være afgørende, at der i det kommende arbejde kan udvikle sig en bred konsensus. Ikke blot på tværs af universiteterne, men også på tværs af de politiske partier, så man ikke risikerer, at faget ender som en parlamentarisk kastebold.

Udvid Universitetsloven

I inspirationsgruppen ser vi gode faglige og samfundsmæssige argumenter for at indføre Akademia som et nyt universitets-filosofikum, der fortsat bygger oven på den grundlæggende almene dannelse, som gymnasieskolen er garant for. Derfor har vi samtidig foreslået ministeren at udvide universiteternes formålsparagraf i Universitetsloven, så de dybere samfundsmæssige og menneskelige formål med universitetsuddannelserne træder tydeligere frem i lovgrundlaget. 

Selvom vi således foreslår både en lovændring og et helt nyt obligatorisk fag, så er der ikke nødvendigvis tale om en revolution. Akademia er i sin essens et gentænkt udtryk for det helt grundlæggende ansvar, som universiteterne til enhver tid skal leve op til: nemlig at vi skal uddanne dygtige fagpersoner, der samtidig er samfundsbevidste medborgere og dannede mennesker med kritisk sans og stærk dømmekraft. 

 

Inspirationsgruppen om nyt filosofikum er: Berit Eika (formand), Hanne Leth Andersen, Stefan Hermann, Per Øhrgaard, Philip Binning, Nils Overgaard Andersen og Rane Willerslev.