Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt fund kan hjælpe barnløse kvinder

Som de første i verden har forskere fra Aarhus Universitet fundet de molekylære bevægelser, der er i de allertidligste æg i kvindens æggestok. Fundet kan på sigt hjælpe barnløse kvinder, der trods fertilitetsbehandlinger ikke kan blive gravide.

26.10.2017 | Helle Horskjær Hansen

Som de første i verden har forskere fra Aarhus Universitet fundet de molekylære bevægelser, der er i de allertidligste æg i kvindens æggestok. Foto: Colourbox.

En kvinde på 20 år har 34 procents chance for at blive gravid per måned. Når hun runder de 40 år, er chancen seks procent. Hvis hun vel at mærke har sex to gange om ugen. Nu viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvordan æg-reserven kan påvirkes ved at indsprøjte stoffer direkte i kvindens æggestok, og derved aktivere de tidligste æg. På sigt kan det føre til, at kvinden kan blive gravid med sine egne æg. 

”Det er første gang, det er lykkedes os at få en opløsning, hvor vi kan skelne mellem de allertidligste ægstadier. Når man injicerer direkte i æggestokken er det vigtigt, at man ikke rammer hele organismen med bivirkninger til følge, derfor er fundet vigtigt. Vi kan nu isolere enkelte celler og benytte teknologi, der gør, vi kan se, hvad der er i de enkelte stadier,” forklarer en af forskerne bag studiet, Emil Hagen Ernst fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Resultaterne er blevet offentliggjort i Human Reproduction.

Kvinder aktiverer cirka 20 æg hver måned. Hele reserven af æg ligger i dvale, indtil de aktiveres og konkurrerer om, hvem der ’vinder’ og bliver det æg, der modnes og eventuelt befrugtes. Hver måned forud for ægløsningen udvikler kvinder i den fødedygtige alder follikler, som også bliver kaldt ægblærer. Inde i disse follikler vokser ægget og ved ægløsningen brister folliklen, og ægget bliver opfanget af æggelederen.

”Mange af de faktorer vi har identificeret, er ikke blevet koblet til aktivering/hvile af æg før. På sigt har vi derfor mulighed for at teste stoffer, som er involveret i hvile/aktivering af det endnu ikke udviklede stadie af æg, som er indkapslet i folliker, ” forklarer Karin Lykke-Hartmann, fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der har været en del af forskergruppen.  

Netop det, at forskerne med stor præcision kan skelne mellem de tidligste ægstadier gør, at de målrettet kan aktivere æg, eller stoppe aktiveringen. Det kan eksempelvis komme kvinder, som af genetiske årsager mister deres ægreserve tidligt, til gode. 

”På nuværende tidspunkt behandles alle barnløse kvinder ens, nemlig med et stof, der retter sig mod de senere stadier i æggets modning. Vi har i øjeblikket ingen midler til at aktivere de ’hvilende’ æg. Nu har vi ny viden om hvilke gener, der er tilstede, og på sigt, vil det fortælle os, hvad vi kan rette ny medicin mod, for at kunne aktivere disse hvilende æg. Det vil kunne hjælpe de millioner af kvinder, der verden over ikke kan få børn, trods talrige behandlinger på fertilitetsklinikker,” forklarer Karin Lykke-Hartmann.

Bag om resultatet:

Studiet er grundforskning. 

Samarbejdspartnere: Projektet er udført i samarbejde med Rigshospitalet, London Emperial College, Aarhus Universitetshospital, Herlev Fertilitets Klinik og Bioinformatics Research Centre, Aarhus Universitet.

Projektet er udført med støtte fra AUFF, Kong Christian Den Tiendes Fond, Th. Maigaards Eft., Fru Lily Benthine Lunds Fond og Fonden for Lægevidenskabelig Fremme.

Læs artiklen Dormancy and activation of human oocytes from primordial and primary follicles: molecular clues to oocyte regulation

Kontakt 

Ph.d., læge Emil Hagen Ernst Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin Tlf.: 87 16 72 58 ehernst@biomed.au.dk

Ph.d., lektor Karin Lykke-Hartmann
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf.: 29 39 05 58
kly@biomed.au.dk

Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Biomedicin, Health, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder