Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt fund om hvor i øjet, vi registrerer visuelle bevægelser

Det er i vores visuelle hjernebark, at vi samler og bearbejder de synsindtryk, der gør os i stand til at navigere i vores omgivelser. Nu viser forskning fra Aarhus Universitet, at vi registrerer visuelle bevægelser et andet sted i hjernen, end vi tidligere troede. Den viden kan bruges til at forstå, hvordan hjernen overvåger vores omgivelser.

23.08.2021 | Helle Horskjær Hansen

Keisuke Yonehara står bag undersøgelsen, hvis resultater er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

Keisuke Yonehara står bag undersøgelsen, hvis resultater er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuron.

Mennesker og dyrs evne til at sanse visuel bevægelse er afgørende, når vi begår os i dagligdagen. Det gælder eksempelvis, når vi færdes i trafikken, når dyr går på jagt, og når vi går på gaden med øjnene rettet mod vores smartphone. Vores visuelle system skal kunne håndtere to grundlæggende former for bevægelse: Dels, at objekter i vores synsfelt bevæger sig, dels at vi selv bevæger os.

Nu bidrager ny forskning fra Aarhus Universitet til en bedre forståelse af, hvor i det visuelle system at bevægelse først bliver opfanget. Og det er et andet sted end, hvor forskerne tidligere har troet.

”Vi fandt ud af, at billedets bevægelsesretning allerede bliver beregnet i de såkaldte axon-terminaler i en særlig type af celler i øjnenes nethinde, kaldet bipolære celler,” fortæller Keisuke Yonehara fra Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.

Sådan beregner nerveceller og hjernen sensoriske træk

Resultatet er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neuron og kommer, ifølge forskeren, til at ændre vores forståelse af, hvordan nerveceller og hjernen beregner sensoriske træk.

Forskerne har ikke tidligere kunnet identificere signalet for visuel bevægelse i de bipolære celler, som findes i øjets nethinde – det har kun kunne lade sig gøre takket være nye teknikker blandt andet avancerede computer-modeller.

”Vi bør undersøge om lignende signaleringsmekanismer kan observeres i andre dele af hjernen, såsom hjernebarken eller hjernestammen. På den måde kan vi få viden om, hvordan andre sanser i hjernen som høre- og smagssansen fungerer,” siger forskeren.

Bag om resultatet

  • Studiet er grundforskning
  • Samarbejdspartnere: Shai Sabbah fra the Hebrew University, Jerusalem, Israel
  • Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden, Velux Fonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og European Research Council.
  • Den videnskabelige artikel kan læses i Neuron

Kontakt

Gruppeleder og lektor Keisuke Yonehara
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin, DANDRITE
Tlf.: 93 50 80 84
Mail: Keisuke.yonehara@dandrite.au.dk

Forskning, Offentligheden/Pressen, Institut for Biomedicin, Health, Ph.d.-studerende, Health, Videnskabelig medarbejder