Dyrestudier fra Aarhus Universitet peger på, at mælkesyrebakterier kan forebygge typen af depression, der kobles til usund levevis. Resultatet kan få betydning for depressionsbehandling til mennesker, siger læge, ph.d. Anders Abildgaard, som står bag studiet.

22.12.2017 | Henriette Stevnhøj

Probiotika ser ud til at opveje følgevirkninger af fed og usund kost, fortæller læge, ph.d. Anders Abildgaard.

Ny forskning tyder på, at mikroorganismer, probiotika, der normalt gør gavn i tarmen, også påvirker hjernen, eller som et konkret studie på Aarhus Universitet viser; beskytter mod depression.

I dyrestudiet ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet blev rotter bespist med en ekstra fed og fiberløs foderblanding. En del af rotterne fik samtidig probiotika, et miks af mikroorganismer, flest mælkesyrebakterier, i deres drikkevand. Mens rotterne på den fede diæt alene udviklede depressionslignede adfærd, forblev rotterne med det probiotika-berigede drikkevand neutrale i deres adfærd. Probiotika opvejede så at sige følgevirkninger af den usunde kost, fortæller læge, ph.d. Anders Abildgaard, der som led i sin ph.d.-afhandling har undersøgt probiotikas effekt i kombination med usund kost. Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Brain, Behavior, and Immunity. 

Rotterne, som ikke fik probiotika, viste sig at have et øget antal hvide blodceller i hjernevævet, og det kan være tegn på en kronisk betændelsestilstand, som også ses i fedtvæv og lever ved overvægtige og diabetikere. Hos rotterne med probiotika i drikkevandet fandt forskerne ikke en forhøjet mængde hvide blodceller i hjernevævet. ”Det kan tyde på, at probiotika blandt andet virker ved at omprogrammere immunsystemet. Konkret i studiet fik rotterne udlignet følgevirkningerne af den fede kost med hjælp fra probiotika, så de kom på niveau med deres artsfæller i kontrolgruppen. Det er et fascinerende fund, som støtter, at probiotika, der normalt gør gavn i tarmen, også påvirker hjernen. Det gør resultatet interessant for depressionsbehandling”, siger Anders Abildgaard. 

Dovne rotter på fuldfed foder

I studiet blev rotterne delt i grupper, som fik forskellige foderblandinger. To rottegrupper blev fodret med ekstra fed og fiberfattig foder, og den ene gruppe drak også vand med probiotika. Sideløbende blev to kontrolgrupper fodret af med mere fiberrig og halvt så fed kost. Efter 12 uger kunne forskerne observere, at rotterne på den fede foderblanding uden probiotika opførte sig mere depressivt, når de blev udsat for en svømmetest.
”Rotter kan ikke få en depression i klinisk forstand som mennesker, men de bliver passive og handlingslammede. Det tolker vi som depressiv adfærd”. Anders Abildgaard påpeger, at studiet understøtter velkendt viden om, at usund kost giver usundt helbred, både fysisk og mentalt.
"Det er svært at sige, om resultaterne kan overføres til mennesker med depression, da dyr i sagens natur ikke opfører sig som mennesker. Men man kan godt forestille sig, at nogle depressionsramte kan have gavn af probiotika. En del forskning peger efterhånden på, at en usund kost bidrager til at udløse eller vedligeholde en depression. Vi ved også, at patienter med depression generelt lever mere usundt end gennemsnittet, nok fordi de ikke har det nødvendige overskud til at føre en sund livsstil. Selv om probiotika ikke gør kosten sundere og heller ikke påvirkede vægt eller blodsukker i forsøgsdyrene, kan probiotika medvirke til at lette de depressive symptomer og give patienterne overskud til at ændre livsstil, så den onde cirkel brydes”, siger Anders Abildgaard. 

Opgør med forskel mellem fysisk og psykisk sygdom

Han mener, at studiet tilføjer en dimension til forståelsen af depression og behandlingsmetoder.  Depression skal ikke altid skal ses som en sygdom, der udelukkende udvikles på baggrund af kemiske ubalancer i hjernen. Tarmbakterierne kan også spille en vigtig rolle. På den måde bliver den klassiske skelnen mellem psykiatrisk og somatisk sygdom også stadig mere udvisket. ”Vi er nu i gang med at afdække, hvordan probiotika interagerer med de eksisterende tarmbakterier og deres produktion af særlige kemiske forbindelser, som dyr og mennesker ikke selv kan producere, men som kan måles i vores blod og dermed påvirke hele kroppen. En nærmere kortlægning af disse mekanismer vil bidrage til at forstå, hvilke patienter der kan have gavn af probiotika, og dermed hvordan fremtidige kliniske studier skal udformes.

Bag om studiet:

• Studiet er et præklinisk studie.
• Samarbejdspartnere: professor, dr.med. Gregers Wegener og lektor, ph.d. Betina Elfving fra Translational Neuropsychiatry Unit, Aarhus Universitet. Overlæge, dr.med. Sten Lund, Medicinsk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital. Professor, dr.med. Marianne Hokland, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
• Finansiering: Slagtermester Wörzners Mindelegat, Fonden til Lægevidenskabens Fremme, Fhv. Direktør Leo Nielsen og Hustrus Legat for Lægevidenskabelig Grundforskning, Fonden til Psykiatriens Fremme, eMOOD (AU Ideas initiativ)
• Mulig interessekonflikt: Probiotika er doneret af Winclove Probiotics (Amsterdam) uden betingelser. Firmaet har ingen indflydelse på projektet eller afrapportering af resultaterne. Ingen af projektdeltagerne har interesser i firmaet.
• Link til videnskabelig artikel: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0889159117301277

Kontakt:

Læge, ph.d. Anders Abildgaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
M: 40 46 57 70
E-mail: anders.abildgaard@clin.au.dk