Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Øget psykisk trivsel efter coronapandemiens første bølge

Corona-krisen sænkede formentlig humøret hos danskerne, men allerede fra slutningen af april voksede vores psykiske velbefindende igen, viser forskning fra Aarhus Universitet.

17.07.2020 | Nanna Jespersgård

Undersøgelsesresultatet er et udtryk for, at der er lys for enden af tunnelen – og den historie skylder vi at fortælle, siger Søren Dinesen Østergaard. Foto: Melissa B. Kirkeby Yildirim, AU.

Øget ængstelighed. Bekymring for smittefare og økonomi. Flere vil debutere med angstsymptomer, og flere vil udvikle stress, ensomhed og irritabilitet…

Forventningerne til vores mentale sundhed under og efter corona-lockdown har været pessimistiske, men indtil videre er det ikke gået helt så slemt som frygtet. Godt nok synes danskerne, især kvinder, at have reageret med nedsat psykisk trivsel, da smittetryk og antal døde kulminerede i starten af april. Men allerede en lille måned efter var den generelle psykiske trivsel for opadgående målt på WHO’s anerkendte trivselsindeks, WHO-5.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. Søren Dinesen Østergaard står bag. Han er professor på Institut for Klinisk Medicin og tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien.

Flere har det rigtig godt og færre har det dårligt

”Andelen af danskere med et trivselsindeks på 80 eller derover, som er et udtryk for, at man trives særdeles godt, voksede fra 22 procent i slutningen af marts/starten af april til 28 procent en måned efter, nemlig i slutningen af april, hvor samme mennesker blev spurgt igen. Det stemmer godt overens med, at der i perioden mellem de to runder af vores spørgeskemaundersøgelse skete et markant fald i smittetryk og antallet af corona-relaterede dødsfald, hvilket førte til en gradvis genåbning af samfundet”, siger Søren Dinesen Østergaard.

Trivselsindekset benyttes blandt andet af praktiserende læger, når de vurderer, om en patient bør udredes for depression. Princippet er, at man ud fra fem simple spørgsmål opnår en samlet score mellem 0 og 100, der helst skal være så høj som muligt. Er den under 50, er sandsynligheden for, at der er tale om depression betragtelig.

 ”Den andel, der scorede under 50, faldt fra 26 procent til 20 procent fra første til anden runde i spørgeskemaundersøgelsen. I absolutte tal er den gennemsnitlige stigning i trivselsindekset godt 3 point, hvilket ikke er en stor forskel. Men det udtrykker ikke desto mindre, at der er lys for enden af tunnelen – og den historie skylder vi at fortælle,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Indgyder et nødvendigt håb

Han er glad for at kunne komme med gode nyheder i en tid, hvor der har været mange dårlige af slagsen.   

”Vores resultater indikerer en klar og plausibel sammenhæng mellem coronapandemiens intensitet og den generelle danske befolknings psykiske trivsel, og den sammenhæng indgyder håb. Med lidt held er den også prædiktor for, hvordan det vil gå andre steder, fx i Sydamerika, hvor coronavirussen lige nu er på fremmarch. Dette med forbehold for, at ikke alle samfund ligner det danske – samt at ingen kender morgendagen og dermed intensiteten af en eventuel anden bølge af pandemien,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Han understreger også, at den aktuelle undersøgelse ikke afdækker, hvordan det er gået med den særligt sårbare gruppe, der lever med en psykisk sygdom. Derfor gennemfører han og kolleger fra Psykiatrien i Region Midtjylland i øjeblikket en spørgeskemaundersøgelse særlig målrettet mennesker med tilknytning til psykiatrien. Resultaterne af denne opfølgende undersøgelse forventes offentliggjort i løbet af sensommeren.


Bag om forskningsresultatet:

  • Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse udført mod betaling af Epinion med afsæt i trivselsindekset WHO-5. 2458 personer deltog i første del af undersøgelsen, 2149 fra samme gruppe deltog også i undersøgelsens anden del. Resultaterne er vægtet, så de på en række parametre er repræsentative for Danmarks befolkning.
  • Samarbejdspartnere er professor Kim Mannemar Sønderskov og professor Peter Thisted Dinesen fra Institut for Statskundskab på hhv. Aarhus og Københavns Universiteter samt postdoc Ziggi Ivan Santini fra Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
  • Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
  • Direkte link til den videnskabelige artikel Increased Psycological Well-being after the Apex of the COVID-19 Pandemic i Acta Neuropsychiatrica.

Forskningsresultatet er afsat til og bragt i Jyllands-Posten.

 

Kontakt

Professor Søren Dinesen Østergaard
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Afdeling for Depression og Angst, AUH – Psykiatrien
Mail: SOEOES@rm.dk
Mobil: 61 28 27 53

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health