To hoveder tænker bedre end ét. Derfor var bl.a. medicinuddannelsens aftagere, undervisere og de, det hele handler om – de studerende – indbudt til en workshop den 5.-6. april 2017, hvor der skulle samles input til en vision for medicinuddannelsen på AU. Det førte til mange interessante bud.

18.04.2017 | Mette Louise Ohana

Medicinstuderende og medlem af studienævnet Julius Edward Miller Hvidt var en af deltagerne på workshoppen, der bl.a. kunne byde ind med ideer set fra en studerendes perspektiv.

Hvilken type læge har vi brug for om 30 år? Og hvordan skal medicinuddannelsen udklække dem med de rigtige kompetencer, når vi ikke ved, hvad fremtiden bringer? Men hvor teknologi, digitalisering og data vil fylde mere end i dag, og hvor lægens autoritet svinder i takt med, at patienten kommer i centrum og forlanger at blive involveret?

Ca. 40 mennesker var i to dage samlet på Sandbjerg Gods for at komme med et bud. Der var frihed til at tænke i alle retninger, og med workshoppens placering uden for lands lov og ret i den sønderjyske natur var der dårlige muligheder for at lade sig distrahere af andet. Det kom der stort engagement og rigtig mange ønsker på bordet af.

Se nogle af deltagernes bud. 

Læger uden grænser

Ønskerne til de kommende læger spændte vidt og afhang af, om man så på det med aftager- eller patientøjne eller fra de studerendes, undervisernes eller kursusledernes perspektiv – for slet ikke at tale om, hvad der praktisk kan lade sig gøre.

Men mange forslag gik igen. Den grundlæggende faglighed blev fremhævet gentagne gange som en forudsætning og fundamentet for alt andet, før man tænker i tværfaglighed, teknologiforståelse og innovation: At have basisviden om fx anatomi og beherske grundlæggende kliniske færdigheder som det kliniske skøn og at kunne fungere som læge. At kunne forstå hvad forskningsresultater bygger på. Og at kunne forholde sig kritisk til ny viden. Og så er der evner, der aldrig vil kunne erstattes af teknologi fx empati, samarbejdsevner og evnen til at skabe udvikling, og som derfor er kompetencer, der fortsat er vigtige at understøtte.

Der blev talt om vigtigheden af at lære at tænke på tværs og gøre op med sundhedsvæsnets silotænkning. Det gøres allerede på studiet, når de medicinstuderende møder de fagligheder, de skal arbejde sammen med, når de er færdige. Der blev nævnt patientcases, som tvinger tværgående løsninger frem, da rigtige mennesker sjældent passer ind i kasser. Og der blev talt om et mere vidtrækkende ansvar hos læger for at tænke helt ind i kommunernes forvaltninger - bl.a. for at komme den stigende ulighed til livs hos patienter, hvor behandlingen af en sygdom måske ikke er løsningen i sig selv.

Tre tons hjernemasse til rådighed

Både studerende og medarbejdere efterlyste mere valgfrihed og fleksibilitet, så de studerende kan følge deres motivation. Og det blev diskuteret, om alle færdiguddannede absolut skal kunne det samme, eller om der skal være plads til at gå lidt forskellige veje på uddannelsen.

Evnen til undre sig og kunne igangsætte forandringer, der forbedrer systemet, blev også nævnt af mange som en vigtig egenskab hos de kommende læger. For forandring i samfundet og i sundhedsvæsnet er et grundvilkår, og derfor skal vi hele tiden tilpasse os, så vi skaber størst mulig værdi for patienterne.

Mere uddannelsesnært blev der talt om mere feedback, mentorordninger og patientfokus helt fra start til slut på uddannelsen. Også eksamensformer blev vendt. Tester vi de studerende i det, som, vi synes, er allervigtigst? Og skal man have løbende opgaver under semestret frem for at ’crash-læse’ op til eksamen?

Efter mange timers tanker om hvad universitetet kan gøre for de studerende, blev der også talt om, om hvordan de studerende kan bidrage den anden vej. For ifølge prodekan for uddannelse, Charlotte Ringsted, rummer medicinstudiet tre tons hjernemasse af den fineste slags. Og det ville være en skam ikke at udnytte det. Svaret blev bl.a. mere projektarbejde, mere inddragelse i forskningen og undervisningen og større tilknytning mellem studerende og undervisere.

Ideer samles i vision

Med de mange nye perspektiver og visheden om, at vi reelt ikke aner, hvilke krav der vil opstå til fremtidens læger, kunne man få tanken, at risikoen for at ramme forkert også er stor. Hertil blev det pointeret, at de, der læste medicin for 40 år siden, hvor meget så anderledes ud, også fungerer i klinikken den dag i dag. Nogle af de grundlæggende kompetencer ser ud til aldrig at blive forældede.

De kommende uger bliver de mange tanker og ideer bearbejdet og samlet i en vision og et strategisk grundlag for medicinuddannelsen. Visionen sendes inden sommerferien til høring hos bl.a. workshoppens deltagere, Akademisk Råd, studienævnet på medicin og Ledelsesforummet for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR). I løbet af efteråret bliver visionen sammenholdt med den eksisterende medicinuddannelse, og en projektgruppe vil udarbejde eventuelle løsningsforslag.

Kontakt

Prodekan for uddannelse Charlotte Ringsted
Health, Aarhus Universitet
Mobil: 93 50 82 22
Mail: charlotte.ringsted@au.dk