Det er en myte, at Østeuropa er en økonomisk klods om EU-benet. Østlandene i EU har i høj grad været med til at skabe vækst og udvikling i Vesteuropa, mener økonomiprofessor.

19.10.2014 | Mathilde Holm Rasmussen

I EU’s østlande er økonomien og borgernes levestandard generelt dårligere end forholdene i Vesteuropa. Alligevel er det forkert, at se Østeuropa som en økonomisk byrde for EU. Det mener professor Philipp Schröder fra Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. EU’s udvidelse mod øst har ifølge ham nemlig været en stor gevinst for vesteuropæiske økonomier og virksomheder.

Et større indre marked giver større vækst

Flere østeuropæiske lande, der er kommet med i EU-familien, har haft hårdt brug for tilskud fra EU på grund af dårlige økonomier. Men i forhold til de markante fordele, som for eksempel vesteuropæiske virksomheder har fået, er EU-tilskuddene nærmest småpenge, mener Philipp Schröder, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

”Den vigtigste udvikling i Europa siden murens fald er et større indre marked. Vi ved, at der er en større velstandseffekt i, at der er flere konsumenter og virksomheder om buddet. Konkurrenceevnen bliver større, og det vil altid være gavnligt,” siger Philipp Schröder, der dog påpeger, at der er en stor økonomisk variation i landene i Østeuropa.

”Større konkurrence tvinger ofte virksomheder til at fokusere på det, de er særligt gode til, og det gavner faktisk alle. Ved at specialisere sig bliver virksomheder – og dermed også landene som helhed - nemlig mere produktive og bytter sig i højere grad til ydelser, de er mindre gode til.”

De fire friheder

Andre gevinster ved et større indre marked opstår ud fra de såkaldte fire friheder, nemlig fri bevægelighed af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Og det har ifølge Philipp Schröder en positiv effekt på økonomien:

”Hvis du kigger på de store virksomheder i Vesteuropa, så opererer næsten alle med datterselskaber i Østeuropa. For eksempel opkøbte Volkswagen Skoda. Den tyske knowhow udført på en tjekkisk fabrik med tjekkiske arbejdere er et godt eksempel på, hvordan østeuropæisk integration har været en motor for Vestens aktive udvikling,” siger han og fortsætter:

”Det er godt for begge parter. Det er godt for os, at vi får en billigere bil, men det er så sandelig også godt for en tjekke, der får arbejde på en Skoda-fabrik. Uden outsourcing fra Vesten, ville langt flere sandsynligvis have været arbejdsløse.”

Øst har lært af Vest

Gevinsten for Østeuropa er ikke kun flere arbejdspladser. Væksten handler i høj grad også om, at de har lært af den vestlige måde at organisere sig på.

”Jeg tror, at det største tilskud, vi har givet Østeuropa, er, at vi har delt nogle regler og rammer for, hvordan man organiserer markedsøkonomien. For at få medlemskab i EU har østeuropæiske lande indrettet sig efter vestlige måder at organisere finanspolitik, konkurrencepolitik, uddannelsessystemer, osv.. Det er konstruktive rammer, fordi de skaber en økonomisk stabilitet, og det er en god forudsætning for at få virksomheder i vækst,” afslutter Philipp Schröder.

Kontakt:

Philipp Schröder
Professor, Institut for Økonomi
psc@econ.au.dk
87 164 971
M: 30 229 123