Da EU for 10 år siden voksede mod øst fik unionen nye udfordringer. Men Europa hænger fast i en politisk kultur og mentalitet, der tilhører nationalstaten, siger professor Thorsten Borring Olesen.

23.10.2014 | Helge Hollesen

Stort set en succes.
Med Ungarn som eneste undtagelse er det professor Thorsten Borring Olesens bedømmelse af de tidligere kommunistiske Østbloklandes overgang til markedsøkonomi og for flere landes vedkommende 10 år som medlemmer af EU.

”Det har ikke været en let proces for de lande at indfri EU’s krav, men overordnet er det lykkedes at gennemføre dem på meget kort tid,” siger Thorsten Borring Olesen, der blandt andet beskæftiger sig med EU i sin forskning ved Aarhus Universitet.

Samtidig understreger han, at de lande, der blev optaget i EU 2004 ikke havde noget alternativ, hvis de skulle tilpasse sig de globale markeder som alternativ til en død socialistisk model.

Flere beslutninger på EU-niveau
Men med de 10 nye medlemmer fra 2004 samt Rumænien og Bulgarien, der kom til i 2007, blev EU også udfordret på sine egne betingelser.

”Beslutningsgangen i unionen blev mere kompleks, og derfor måtte man også styrke institutionerne. Det betød, at flere beslutninger løftes op på et overnationalt niveau, hvor alle medlemslandene altså kan komme i mindretal,” siger Thorsten Borring Olesen.

Den anden udfordring er, at de nye medlemmer udnytter EU’s regler, herunder muligheden for at krydse grænser for at finde arbejde.

”Selvfølgelig gør de det. Men frem for at tale om velfærdsturister, skulle man være meget bedre til at sikre, at de, der kommer til Vesteuropa, arbejder på ”værtslandets” vilkår. Det har for eksempel Sverige formået,” understreger Thorsten Borring Olesen.

Polsk succes efter svær start
EU-forskeren peger på, at et land som Polen grundlæggende bakker op om EU’s raison d’être og også har fordel af denne opbakning.

”Derfor taler polakkerne heller ikke om, at man gør dem uret ved at kalde dem velfærdsturister, men de kritiserer de ”gamle” EU-lande for ikke at følge EU’s spilleregler,” siger Thorsten Borring Olesen.

Netop Polen har efter en svær start udviklet sig til en rigtig succeshistorie med den største vækstrate i EU trods finanskrisen.

”Landet skulle flytte op til 30 procent af de beskæftigede i landbruget over til andre sektorer. I Danmark var vi måske 100 år om at komme igennem den proces, men Polen gøre skulle gennem den med et snuptag,” siger Thorsten Borring Olesen om Polens start som EU-medlem.

Ungarn dyrker Putins Rusland
Modsat Polen har Ungarn slået bak over for EU. Thorsten Borring Olesen peger på, at ungarerne har haft svært ved at gennemføre EU’s krav og ser sig selv som et offer for unionens krav.

”Den nuværende nationalistiske ungarske leder Orban og hans parti Fidesz markerer sig ideologisk mod EU ved at dyrke Putins Rusland og med kryptiske bemærkninger, om, at de går ind for demokrati, bare ikke det liberale demokrati. Men den form for argumentation hører ikke hjemme i EU,” siger Thorsten Borring Olesen.

Vi skal bidrage til at løfte Østeuropa
Selv om den omfattende udvidelse af EU siden 2004 har skabt en række problemer for unionen, har den også været en fordel for de ”gamle” EU-lande, der fik adgang til et større europæisk marked.

”Mange virksomheder har lukreret på at operere på et marked med en meget billigere arbejdskraft,” fastslår Thorsten Borring Olesen. Han peger dog på, at et af EU’s mål er at skabe sammenhængskraft i EU.

”Det betyder, at vi skal bidrage til at løfte Østeuropa, og på den lange bane er det også i vores egen interesse, for det sikrer os også et bedre indre marked og et stabilt Europa,” siger Thorsten Borring Olesen.

Europa ved en korsvej
For Thorsten Borring Olesen er det helt store problem dog at fastholde Europa som en central medspiller i den globale konkurrence med lande som Kina, USA og Indien.

”Desværre hænger Europa fast i alt andet lige mindre problemer som velfærdsturisme, social dumping osv. Vi mangler at se det store billede og politikere, der er i stand til at se det,” mener han.

”Jeg er overbevist om, at Europa står ved en korsvej. Vil vi i vores del af verden hævde os i det 21. århundrede, er vi nødt til at tænke meget mere europæisk end nationalt og acceptere en højere grad af føderalisering med mere klare grænser for, hvad henholdsvis EU og nationalstaterne skal bestemme,” siger EU-professoren.

Thorsten Borring Olesen kan dog godt frygte, at udviklingen ikke går den vej, fordi Europa er fastholdt i en politisk kultur og mentalitet, der tilhører nationalstaten, men udfordringerne er meget større, end de enkelte lande kan håndtere.

”Jeg er bange for, at Europa i det 21. århundrede står der, hvor imperier tidligere i historien faldt, fordi de mistede evnen til at forny sig, siger han.

 

Kontakt
Thorsten Borring Olesen
Professor, Institut for Kultur og Samfund

87 162 208

histbo@cas.au.dk