Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Op til 14 genstande skader ikke fertiliteten

Kvinder bliver ikke hurtigere gravide af at holde sig fra alkohol. Faktisk kan man drikke op til 14 genstande om ugen, uden at det isoleret set påvirker evnen til at få børn. Det viser forskningsprojektet SnartForældre.dk fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

01.09.2016 | Nanna Jespersgård

Studiet viser, at fravalg af alkohol er en unødvendig begrænsning at lægge på sig selv, hvis man ønsker at blive gravid.

Hvis en kvinde holder sig under 14 ugentlige genstande øl eller vin, har hun samme sandsynlighed for at blive gravid per cyklus som en kvinde, der ingen alkohol drikker. Det konkluderer en forskergruppe fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet, som siden 2007 har kortlagt alkoholforbruget hos 6120 kvinder, der har arbejdet aktivt på at blive mødre.

Resultatet, som i dag offentliggøres i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal, kolliderer med Sundhedsstyrelsens anbefaling ”Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld”, og seniorforsker Ellen M. Mikkelsen understreger, at forskningsresultatet bestemt ikke inviterer til bare at drikke løs:

”Et foster kan være sårbart over for alkohol i de første par uger efter undfangelsen, så i dagene fra ægløsningen indtil graviditet er udelukket, er det klogt at holde igen. Omvendt viser studiet, at fravalg af alkohol er en unødvendig begrænsning at lægge på sig selv, siger Ellen M. Mikkelsen. Hun indgår i forskerteamet bag SnartForældre.dk, der siden 2007 har samlet data, der belyser forskellige sammenhænge mellem livsstil og evnen til at få børn.

Det største studie af sin art

SnartForældre.dk er inden for området det hidtil største prospektive studie, det vil sige et studie, hvor deltagerne tilmelder sig før de bliver gravide og via internettet løbende rapporterer om deres alkoholforbrug i månederne op til, at de opnår graviditet. Det prospektive studie adskiller sig fra såkaldt retrospektive studier, hvor forskerne har bedt kvinder, der er blevet gravide, tænke tilbage på deres alkoholforbrug før graviditeten indtraf – selvfølgelig med fare for at huske forkert.

Den løbende rapportering giver en højere troværdighed, men udelukker ikke at der kan være problemer med underrapportering, hvor forsøgsdeltagere underdriver hvor meget, de faktisk drikker. Ifølge Ellen M. Mikkelsen er deltagerne dog generelt omhyggelige med at videregive korrekte oplysninger.

”Når vi krydstjekker deres informationer med andre registre, er der høj troværdighed. Fx ved vi fra andre undersøgelser, at man ofte underrapporterer sin vægt og overrapporterer sin højde, men det gør vores forsøgsdeltagere ikke, siger Ellen M. Mikkelsen.

En fordel at bruge sociale medier?

De medvirkende har selv meldt sig som forsøgsdeltagere via annoncer på websites som netdoktor.dk og minmave.dk eller fundet vej til SnartForældre.dk via delinger på Facebook. Derfor afspejler gruppen af kvinder i undersøgelsen ikke i udgangspunktet danske kvinder – og så alligevel:

”Vi har i et andet studie vist, at vores forsøgsdeltagere på en lang række parametre afspejler 240.000 kvinder, der er registreret i Det Danske Fødselsregister med en fødsel i perioden 2008-2012. Det gælder fx, når vi ser på sammenhængen mellem mors rygning og lav fødselsvægt eller højt BMI hos mor og høj fødselsvægt. Samtidig har vi stor spredning både alders- og uddannelsesmæssigt på vores deltagere, måske fordi vi bruger internettet og de sociale medier, som alle – også dårligt stillede kvinder – benytter sig af”, siger Ellen M. Mikkelsen.

6120 forsøgsdeltagere kan for menigmand virke som en lille population. Især, hvis man støder på et andet dansk studie med hele 29.844 medvirkende. Forskellen ligger i det pro- og retrospektive. Til sammenligning er to hyppigt citerede prospektive studier af kvinders alkoholforbrug før graviditeten baseret på bare 259 og 430 deltagende par, så de 6120 deltagere er en af dette forsøgs store styrker.

 

Mere om studiet

  • Studietype: Prospektivt kohorte studie, som fortsætter og har nyt fokus på sammenhængen mellem mænds livsstil, herunder alkoholforbrug, og evnen til at få børn.
  • Ekstern finansiering: National Institute of Child Health and Human Development, USA og Det Frie Forskningsråd, Danmark.
  • Samarbejdspartnere: Forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afd., Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Department of Epidemiology, Boston University School of Public Health, Boston University.
  • Den videnskabelige artikel ‘Alcohol consumption and fecundability: A prospective Danish cohort study’ er i dag offentliggjort på http://www.bmj.com/content/354/bmj.i4262 og udkommer på print i magasinet British Medical Journal 3. september 2016.
  • Udtaleberettiget forsker: Ellen M. Mikkelsen.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker, sygeplejerske, MPH, ph.d. Ellen M. Mikkelsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Klinisk Epidemiologisk afdeling
Direkte telefon: +45 87 16 82 07
Mobil: + 45 28 69 08 88

Forskning, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Sundhed og sygdom, Teknisk/administrativ medarbejder, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen, Health